mandag den 31. december 2012

Godt nytår

Så blev årets sidste tur både med familien og alene klaret. 1.6 km med familien og 5 km off trail for mig selv.

Det var sjovt. Jeg tog den normale rute ud i grusgraven, men valgte MB sporet efter et par kilometer. Den var mudret, ujævn og meget bakket. Men jeg kom da ud i krogene af grusgraven hvor jeg aldrig havde været før. Jeg kom også ud på et spor som ikke engang MB kunne bruge da man skulle krydsen en lille å og det kunne man kun ved at hoppe over.

Der er stor forskel på intensiteten af ens løb om man løber i byen, grusstier eller offroad, jeg havde sidestik og fuldstændig forpustet efter 3 km. Men det føltes nu dejligt på en anden måde.

Min bukser er godt mudret til og skoene er pløret. Selv sokkerne er mudret. Nok ikke sidste gang jeg tag det spor.

Endomondo siger at jeg har løbet 555 km i år, det skal nok blive bedre i 2013. Men ældste passeret marathon distancen og Marie sluttede året med at forbedre sin 1 km tid med 52 sekunder.

I 2012 har jeg løbet:
Eremitagen
Puma 24 Run
Børneløbet i Zoo

lørdag den 29. december 2012

Med familien

Det var lidt af en kamp at få børne med ud og løbe i dag, men det lykkes til sidst. Jeg løb med for hyggens skyld. De har et 10 km trænings program, hvor de starter på uge 4 som lyder således:
1 min gang
3 min løb
1 min gang
3 min løb
1 min gang
3 min løb
De nåede ud på 1.4 km og børne var trætte og Lone havde fået lidt sved på panden så det var vist det rigtige sted at starte.

Jeg løb derefter videre på en lille rundtur i byen. Turen var ikke kort lagt fra starten af og endte med at være på 4.5 km.

Endomondo på telefonen sagde 5.1 km, men uret viste kun 4.5 km, så nu tror jeg at jeg dropper telefonen, alt for stor afvigelse.

Jeg ved stadig ikke præcis hvordan jeg skal tilrettelægge min træning, skal jeg bare have 3 løbe pas som bliver længer og længere eller skal der interval og tempo turen ind i træningen?

Kan ikke bestemme mig. Jeg ved at konditionen har godt af tempo turene, kan jo klart mærke en forskel sidste år da jeg løb efter et program.

Til min overraskelse og min dårlige hukommelse kan jeg se at jeg skal løbe Frost Cup allerede den 6. jan 2013. 10 km, ved ikke om jeg er klar, men jeg tag afsted lige meget hvad. Det foregår i Utterslev mosen.

onsdag den 26. december 2012

Igang igen

Har ligget stille med både bloggen og løbet i en længere periode, men nu er jeg kommet igang igen.

Har haft problemer med knæet som har holdt mig i ro i 2 uger og lige derefter en omgang influenza som holdte mig hjemme i yderligere 2 uger.

En lille 2.6 km tur med familien da de også skal i gang med at løbe. Lidt brok fra ungerne med afsted kom de da.

Lone var jo så heldig at få en start nummer til VM i ½ marathon i 2014 på dansk grund, så hun skal bare igang.

Det føltes nu rart at komme ud igen.,