HCA Marathon 2014

Advarsel meget lang post....

En lidt forsinket post om min deltagelse af HCA Marathon 2014, som jeg gennemførte i søndags.

Lone og jeg tog til Odense allerede fredag aften for at få os en lille hygge weekend ud af det, samtidigt syntes jeg at det ville være rart at kunne hente start nummer allerede lørdag og at jeg ikke skulle rejse om søndagen.

Lørdag tog vi ud til Odense hallerne for at hente mit nummer og for at se på udstillingen fra de forskellige løbs relateret stande. Der var både tilbud på tøj, sko og energi drik, desuden var der information fra forskellige løb rundt om i Danmark og lidt fra udlandet. Vi købte to par CEP strømper til 350 kr., normal pris 800 kr. Vi købte også 2 nye drikkedunke fra High5 til 50 kr., med et par gratis samples fra Deres Zero serie. Vi fik desuden lidt inspiration til nogle løb. Især Etape Bornholm som jeg har prøvet at overtale Lone til er hun vist ved at være frisk på.

Jeg fik mit start nummer i en pose med forskellige reklame ting i. Posen kunne man aflevere på løbsdagen med skifte tøj til efter løbet. Derefter tog vi hjem til hotellet og jeg fik et overblik over hvad jeg skulle bruge før, under og efter løbet, bare for at være sikker på at der ikke var noget jeg havde glemt. Det var der ikke.

Løbsudstyret bestod af:

Korte tights
Kortærmet løbeblus
Langærmet løbebluse (bare for en sikkerheds skyld)
Løbejakke/vest (kun hvis der skulle komme regn)
CEP kompressions strømper
Asics Gel Kayano 20
Spibelt
6 32Gi Gels
Vaseline (som jeg var ved at glemme at påføre)
Løbenummer
Løbe chip
Løbe ur (Fruens da jeg er sikker på at det holder batteri tid nok)

Jeg blandet mig noget kulhydrat drik som jeg havde planlagt at indtage i løbet af lørdagen, både for at få væske nok men også for at fylde mine kulhydrat depoter op. Planen var nu at vi skulle se lidt af Odense uden at jeg fik gået for meget. Noget af en udfordring når de fleste ting ligger i gå afstand.

Vi endte dog med at gå lidt op og ned i gågaden, kigge på stedet hvor Lone skulle se mig løbe forbi og fik brugt min Smartboks til noget sødt og lækkert på Cafe Volmer. Om aftenen fik jeg er ordentlig skude fuld pastamed laks og så ellers hjem på hotellet for at slappe af.

Vækkeuret var sat til kl. 7 om morgenen, som var frygtelig tidligt, men skulle gerne spise lidt morgenmad omkring 3 timer inden start. Vi var ikke de eneste der var oppe og de fleste var løbere eller deres bedre halvdel som sad og fik lidt mad. Jeg spiste havregryn og mysli med mælk, dertil et par kopper kaffe og appelsin juice.

Klokken 8:30 gik turen imod stadionen med de indsatte shuttle busser som kørte fra Odense banegård. Vi ventede ikke lang tid på en bus og den blev fyldt med det samme, så ingen ventetid her.

Der var allerede en del samlet da vi kom frem, men halv marathon for kvinder skulle også starte kl. 9. Vi tog opstilling ved ruten for at heppe på de godt tusinde kvinde som havde taget denne opfordring op. Lone kunne godt have tænkt sig at løbe med og jeg tror også ville have kunne klare det selvom det kun er 2 uger siden hun havde løbet det sidste.

Vejret var perfekt til løb, cirka 17 grader, overskuddet og ingen regn. Derfor kunne jeg også sagtens pakke min løbejakke væk med det samme og aflevere den sammen med resten af mine ting. Køen til bagage indlevering var lang, men det alligevel rimeligt hurtigt at aflevere det hele.

Vi fik kigget os lidt omkring og jeg fik mål området. Rart at få set sig om og få en fornemmelse for hvordan afslutningen ser ud. Jeg fik gået på toilettet de obligatoriske 3-4 gange og så var jeg også klar. Ti minutter før start stillede jeg mig op i den start gruppe som hed 4:30 i håb om at jeg kunne fastholde et tempo på 6:24 min/km på hele turen.

Der var cirka 1700 deltagere til marathon løbet heraf var de 250 tilmeldt DM i marathon, udover det var der cirka 1000 der skulle løbe mændenes halv marathon. Ruten var på cirka 21 km og skulle løbes 2 gange. Om det er skidt eller godt ved jeg ikke da det er første gang jeg jo skal prøve at løbe en hel marathon.

Starten gik og antallet af deltager gjorde at jeg kom af sted cirka 3 minutter efter den første løber. De første 500-600 meter var der proppet med tilskuer og i blandt dem var Lone. Vi havde aftalt i hvad side jeg skulle løbe i for at hun kunne tage nogle billeder imens jeg ”susede” forbi.

Allerede ved 500 meter var der et vand depot som nok var tiltænkt løberne når de kom rundt anden gang, men alligevel så jeg et par tøser som så ud som om at det var sidste udskænkning. Det var det eneste depot jeg sprang over. Ruten var godt fyldt op med depoter på hele ruten. Ved 2.5 km., 7.5 km, 12.5 km., osv var der vand og energi drik depoter og ved 5, 10, 15 km. osv. var der vand, energi drik, bananer og en balje til at dyppe den svamp i som vi havde fået udleveret sammen med start nummeret. Så vi var fint dækket ind med væske.

Svampen kom aldrig i brug, så varmt var det ikke, jeg brugt en håndfuld vand fra glasset til nakken og hovedbunden og det følte jeg var godt nok.

Første del af turen var ud af byen og til et område med skov. Ruten vi løb på var fin bred, dog skulle man lige være opmærksom på at man kunne løbe både på vej, cykelsti og fortov, så der var et par kantsten man skulle passe på. De steder vi skulle krydse vejene var perfekt dirigeret da der var to steder hvor løberne kunne krydse med anvisning fra officials. Dermed kom der små bilsluser hvor bile og løber ikke kom i vejen for hinanden.

Derefter løb vi ind i et villa kvarter for at fortsætte langs havnen og noget industri kvarter. Dette stykke var ikke det mest inspirerende sted at løbe. Skal siges at de få folk man mødte på denne del var gode til at stoppe op og heppe på os.

Efter 11/32 km løb vi ned i en lille tunnel og derefter gik ruten ind i Odense centrum. Helt klart det mest spændende sted at løbe, med en masse folk som heppede. Især første tur igennem gågaderne var en fornøjelse med speaker, live musik og massere af folk.

Efter bymidten nåede vi til den lille park hvor Lone ville stå og heppe på mig, det var ved cirka 15 og 36 km. I parken var der et lille stykke med grus, desværre ikke nok til at aflæste lårene.

Så gik ruten ellers retur til noget villa kvarter hvor folk på grund af det gode vejr havde til opstilling ved deres huse. Rart at se at der var opbakning langs denne del af ruten også. Desværre var det også på denne del af ruten hvor der var et pænt stykke med brosten som ens ben aldrig har helt godt af, især ikke da man kom forbi anden gang.

Den sidste del af ruten gik forbi Odense Universitets Hospital, en kirkegård og et stykke med lidt industri inden den sidste bro og de sidste 2 km hjem til stadionen.

I det korte træk var ruten kedelig, underholdene, ok, kedelig, underholdene. Skoven og havnen var ikke særlig spændende, turen igennem bymidten var underholdene, villa kvarteret ok, de sidste industri kvarter kedeligt, sidste del til stadionen var underholdende.

Min plan A holdte til de 25 km, hvor jeg måtte indse at jeg ikke kunne holde mig til de 4:30. Hvorefter plan B om bare at gennemføre blev sat i værk.

Da jeg vendte ved stadionen og skulle løbe ud på anden omgang kom de første løbere på marathon distancen i mål og jeg kunne høre på stadion speakeren at de passerede målstregen på samme tid som jeg passerede halv maraton distancen. Tiden var 2 timer 15 minutter og 53 sekunder, både imponerende at nogle kan løbe så hurtigt, men også lidt skræmmende at jeg stadig havde dobbelt så langt igen. (Sluttiden i Berlin var imponerende 13 minutter hurtigere) Jeg var på dette tidspunkt stadig ved frisk mod selvom fartholderne var løbet en anelse fra mig, de kunne dog stadig skimtes lidt længere fremme.

Lige efter halv marathon distancen var der en der spurgte mig om de der balloner var tempoet 4:30 min/km og derfor kunne han ikke forstå at de ikke løb hurtigere. Først troede jeg han lavede fis med mig, men det gik op for mig at han mente det. Jeg forklarede ham sammenhænget og løb derefter videre. Fandt hurtigt ud af at vores tempo mere eller mindre var det samme. Da vi nåede ud i industri kvarteret ved cirka de 25 km. spurgte jeg ham om han var her fra byen og det var han, desuden var det også hans første og hans mål var også bare at gennemføre. Vores ambitioner og tempo passede så godt sammen at vi automatisk valgte at følges ad. Vi talte ikke så meget sammen, men lidt snak blev det til.

Da vi kom til gågaden for anden gang var jeg lidt skuffet over at speakeren havde pakket sammen, det ville være rart at der for en gang skyld blev taget hensyn til de langsomme løbere også. Desuden var folk som ikke løb lidt mere lige glad og gav ikke meget plads til os der kom sidst. Havde lidt svært ved at komme uden om et par børn på skateboard. Det er ikke lige det man har mest lyst til når man har løbet 33 km. Nogle flere officials i gågaden der lige gjorde folk opmærksomme på at der stadig kom løbere ville have været rart.

Ved omkring de 35 km. blev vi begge enige om at nu gjorde det ondt. Det kun man se ved at vores gang omkring depoterne blev en anelse længere end ved de tidligere. Vi begyndte at gå lidt tidligere og var en anelse længere tid om at begynde at løbe igen. Det gjorde ondt i lårene at starte op igen, men vi blev nød til at gå ved depoterne for ellers tror jeg ikke eget af væsken ville ramme munden.

Broen ved de 40 km. havde jeg frygtet lidt, men det gik rimeligt nemt at komme over uden at jeg mærkede den store forskel ved det, det hjalp nok at jeg løber meget i et kuperet terræn. Allerede ved 37 km. var jeg begyndt at tælle kilometerne ned, højt, for at booste os lidt. Fem km blev til en ”lille 5 km løbetur”, 4 km, 3 km ”sidste depot”, 2 km ”nu er broen overstået” og en km ”nu kan resten af turen måles i meter”.

Da vi nærmede os stadionen spurgte han om jeg havde noget imod at hans satte farten op for at kunne blære sig lidt over for hans børn som sad og ventede på ham derinde. Dog kun hvis der var mere at give af. Det syntes jeg var i orden og sørme om han ikke havde lidt mere at give af. Ikke meget, men han kom nok i mål hundred meter før mig. Han stod og ventede på mig i mål området, hvor vi lykkeønsket hinanden og det blev også til et kram og godt gået. Sammen gik vi over for at få vores velfortjente medalje.

Per som han hed og jeg var enige om at vi ikke havde løbet så meget af de sidste 5 km hvis vi ikke havde haft hinanden til at presse os selv lidt. Det var dejligt at have en løbe makker med på turen.

Alle depoter var fyldt selv vi kom som nogle af de sidste (1433 af 1557), men jeg vil indrømme at på de sidste depoter hvor der var bananer spiste jeg dem ikke, jeg syntes ikke jeg kunne spise noget. Muligvis en fejl. Mine sidste Gels, som jeg spiste en af hver 7.5 km var heller ikke nem at få ned. Et sted på ruten delte de energi bar ud, men jeg kunne slet ikke forestille mig at indtage fast føde imens jeg løb.

I mål område fik man sin medalje lige efter målstregen og der stod nogle at hængte den om halsen på os, det er en dejlig anerkendelse at få. Damerne fik desuden en rose. Derefter var der 50 meter (op af en lille bakke, suk) op til det store slut depot. Heroppe var der bananer, æbler, Danon drikke yoghurt, Jolly Time, energi bar og en velfortjent øl, når ja der var også vand. I hallen var der gratis massage som jeg stillede mig i kø til. Det var Fysioterapi skolen som havde massere af brikse hvor man fik en omgang ben massage. Der vr cirka 3 kvarters ventetid, men det gjorde intet for det var dejligt da man endelig kom til. Derefter fik jeg et bad og så tog vi den sidste shuttle bus til stationen hvor der var 20 minutter til vores tog gik hjem.

Mine tider så således ud:

0-10 km 1:04:13 -

10-20 km 1:04:36 – 2:08:49
20-30 km 1:05:40 – 3:14:33
30-40 km 1:11:21 – 4:25:54

42.195 km 4:40:16

Som man kan se er det distancen imellem 30-40 hvor farten var langsomst, dog er jeg sikker på at det var imellem 35-40 km der var værst.

Jeg var lidt bekymret for hvordan mine ben ville have det dagen efter og selvom de var meget ømme, var det ikke så slemt som jeg havde forventet. Min ankel havde det ikke for godt, det har lidt tendens til at blive øm efter en lang tur, denne gang gjorde den mega ondt. Den har det dog allerede bedre her på anden dagen.

Jeg er ikke blevet skræmt af distancen og skal ud og prøve det igen. Men hvornår og hvor ved jeg endnu ikke. Kunne godt tænke mig at løbe København Marathon. Nu må vi se hvad jeg finder på.

Jeg er ikke sikker på at jeg løber i Odense igen, syntes ikke at ruten var særlig spændende, men alt omkring det fungerede, næsten, godt.

Plan A, B og C

Fruen og jeg var ude på en lille hyggetur i dag i Hedeland. Mest af alt for at komme ud af døren, men også for at løbe lidt i mine nye sko, som jeg skal løbe maraton i. Det var så den første tur i dem og ikke overraskende så er de dejlige. Det er de samme som dem jeg havde før bare i en anden farve.

Om en uge skal jeg løbe mit første maraton og til det har jeg lavet en plan eller nærmere betegnet mere end en.

Plan A:
Følg 4:30 ballonen, gå når der skal drikkes vand ved depoterne og nap en Gel ved hver 3. depot.

Plan B:
Følg 4:30 ballonen, så lang tid som muligt og ellers brug samme taktik som Plan A

Plan C:
Kom i mål på under 6 timer.

Når man skriver det op sådan, så er det jo simpelt nok, nu skal jeg bare holde mig til planen.

Forskellige blogs

Er lige inde i en kort periode hvor jeg giver min storetå lidt hvile. Jeg er ret sikker på at den er forstuvet. Der er jo kun 12 dage til min maraton debut og jeg er spændt.

I mens vi venter vil jeg lige introducere jer til et par af de andre blogs som jeg læser.

Jeg har flere favorit blogs og så har jeg nogle jeg kigger på en gang i mellem, lad os starte med nogle af mine favoritter.

Christian Madsen skriver om Ultraløb og om forskellige produkter som han også har i sin egen web butik. Man kan tillade sig at spørge om alt muligt og han er god til at svare med gode uddybende svar.
http://ultrarun.com/

Jeg har opdagede en ny blog for nyligt, den er skrevet af Stephanie Case. Efter jeg fandt den har jeg svært ved at stoppe med at læse, hun skrive simpelthen suverænt. Inspirende historie om både hendes løb, træning, men også hendes humilitære arbejde. Bloggen er på engelsk.
http://ultrarunnergirl.com/

May-britt har været Ultra løber i mange år og deltager i rigtig mange løb, derfor har hun også valgt at droppe de lange distancer. Hun har kæmpede med skader, arbejde og motivation. Men hun er vist ikke selv sikker på at hun er færdig med de lange distancer.
http://ultra3460.blogspot.dk/

Michael laver andet end at løbe, men han skrive på en underholdende måde og så opdatere hans blog ret tit, så der er nyt fra hans verden.
http://jegloeber.blogspot.dk/

Vi kommer ikke uden om Kasper som blogger om hans vej til det lange løb, med hvad der hører til af skader, opture og nedture. Han tester en del ting som han anmelder og en gang imellem dukker der også en lille konkurrence op,
http://www.kasperc.dk/

Der er mange flere derude, nogle bliver opdateret oftere end andre, men mange af dem er rigtig spændende at læse.

Broløbet 2014

Så kom dagen endeligt, dagen hvor Lone skulle have sin debut på halv maraton distancen. Hun følte sig klar, selvom hun havde haft noget influenza lignende sygdom onsdag til fredag. Dog var hun blevet rimelig frisk allerede om fredagen. På grund af dette var planen at hun bare skulle gennemføre og vi ville ikke spekulere så meget på tiden. Jeg ville selvfølgelig følges med hende hele vejen, da jeg alligevel ikke gå så meget op i personlige rekorder. Muligvis heller ikke det perfekte løb til at slå rekorder.

Jeg havde aftalt med en kollega (Torben) og hans kammerat (Bent) at de kunne kører med os fra Roskilde og vi skulle af sted i god tid for at undgå de værste køer og for at ikke komme i sidste øjeblik. Der var trods alt 13.000 mennesker som skulle ankomme, hente startnummer og aflevere bagage.

Vi tog af sted kl. 12 og ankom på græs parkerings pladsen kl. 13. Det var tæt på Korsør station hvor der ventede busser som kørte os til start stedet. Der var allerede ankommet en del, men der var ikke kø til at få startnummer og T-shirt. Jeg havde åbenbart tilmeldt Lone og jeg i forskellige gruppe, men det er ikke noget problem, vi starter bare i hendes som hedder 2:15 til 2:30.

Vi efterlod Torben og Bent for at kigge efter Løbeklubben på Facebooks banner. Lige til at starte med fandt vi dem ikke så vi gik en lille tur for at se broen som vi skulle over. Alt imens vi blev underholdt ved forskellige bands fra Slagelse musikskole. De gjorde det helt ok.

Vi var stadig lidt bekymret for om de første 4 km stigning ville gøre at vores ben syrede til og det hjalp ikke at se broen på lang afstand. Det hjælp heller ikke at Torben og Bent havde kommentar på at det var et hårdt løb at få sin debut på.

Vi fandt Løbeklubbens banner og fik os en snak med nogle af de andre. Desværre kan man fornemme at der er flere som allerede kender hinanden fra tidligere løb og en del som stille op med andre løbeklubber for der var kun 16 som løb under navnet, selvom der på Facebook var en hel del flere som skulle løbe det. Vi fik også taget et gruppe billede som nok dukker op senere. Det var også vores første gang hvor vi fysisk mødtes med dem, selvom vi havde stillet op under navnet og iført trøjerne før.

Klokken 14:30 afleverede jer vores taske og vi spiste den medbragte banan og jeg drak noget af min energi booster sammen med et par Ipran som gerne skulle tage ømheden fra min forstuvet storetå. Folk begyndte allerede kl. 15 at bevæge sig over til de forskellige start båse.

Vi indfandt os i vores bås kl. cirka 15:30 for at vente på at starten skulle gå. Vi var iført et par klare skralde sække for at tage den værste vind og de få dråbe som faldt. Vi fik en melding lidt i 16 om at starten var udskudt i et kvarter på grund af torden og de ville ikke sende os ud på broen i torden vejr. Lone brugte tiden på at slappe lidt mere af.

Vi fik dog lov til at løbe kort tid efter, så vi blev ikke så voldsomt forsinket. Jeg tror at vi var et kvarter om at komme ud på ruten. De havde spærret hele den ene halvdel af broen af, så trafikken over broen foregik på Sjælland/Fyn siden af broen. Nødsporet og den ene vej bane var forbeholdt løberne og den sidste vognbane var til køretøjer, såsom politi, ambulancer, busser og en enkelt ambassade køretøj. Den amerikanske ambassadør var åbenbart også med i løbet.

Turen op ad den lange bakke var ikke så hård som vi havde frygtet, men det virkede som om man bare løb uden at komme nogle vejene. Heldigvis var der km skilte hele vejen så man var ikke i tvivl om at man kom fremad. Desuden stod der hjælper for hver 50 m, hvor på deres skilte stod hvor langt der var til næste depot, toilet, samarit og hvor langt der var til mål.

Turen ned var vi lidt hurtigere og pludselig kom vi til Sprogø hvor det første store depot lå. Vand, saft, bananer og lidt musik. Vi tog vores medbragte 32Gi Gel. Vi var lidt tid om at komme igennem dette depot, men vi kom trods alt hurtigt tilbage på broen. Langbroen var ikke meget sjovere at løbe på da de bare går mere eller mindre lige ud, uden de store ændringer. Jeg brugte de 3 vand depoter som pejle punkter. De havde lavet depoterne på broen som rinde vand, det vil sige at der holdte en tank vogn hvor de havde monteret en slange med en masse små vandhaner hvor man lige kunne nappe noget vand fra. Så slap de for det kæmpe rod der normalt er ved et depot med plastik grus over det hele. Man kunne måske tale om vand spild, men det gør vi ikke.

Ved cirka 18 km ankom vi til det sidste depot, som var ved afkørslen på Fyns siden. Endnu et stort depot med banan, vand og saft. Desværre havde de lavede vand på den ene side af vejen og saft på den anden, så hvis man ville have begge så måtte man siksakke på tværs. Vi tog vores sidste Gel og kom pænt hurtigt igennem dette depot.

Derefter var resten af turen på små veje, lidt for små efter min smag. Der var kun plads til 4 på tværs og det var lidt svært at komme forbi dem der efterhånden var så trætte at tempoet ikke var så højt. Jeg tog flere gange rabatten i brug for at komme forbi. Lone var også ved at være brugt og havde brug for min opbakning, ikke at jeg tror at der på noget tidspunkt var den mindste tvivl hos hende om at hun ville gennemføre, men hun var træt.

Dog ikke mere træt at vi satte farten op på de sidste 2 km og løb dem i tider omkring 5:30. Gennemsnits hastigheden på hele turen var 6:23.

Det var rart at komme til et sted hvor at der dukkede publikum op som heppede på os og at løbe et sted hvor der ikke var så ensformigt.

Vi kom sammen i mål og mål området var godt fyldt op af mennesker, men ikke værre end at vi kunne nemt komme frem til vand, frugt og juice, samt vores sponsor pose.

Lone var brugt, men glad, desværre var der ikke nogle til at hænge medaljen om halsen på hende da den lå i posen, det var ikke lige det man havde forventet. Jeg tog mig dog den ære at hænge hendes velfortjente medalje om halsen.

Så var tiden inde til at finde bagage lastbilerne, de skulle være til at finde da det var 9 DSV lastbiler som havde fragtet alt bagagen over broen og de var opdelt i nummere. Vi fik bagagen og gik om bagved lastbilerne for at skifte til tørt tøj og kigge igennem sponsor posen.

Derefter skulle vi finde Torben og Bent for at få os en velforjent øl. De var nemme at finde for de stod selvfølgelig ved det første sted hvor de solgte øl på fest pladsen. Fest pladsen i sig selv var et imponeret setup af en kæmpe scene til Peter og De andre Kopiere og Big Fat Snake, som skulle underholde de løbere der var blevet tilbage, samt nysgerrige borgere fra Nyborg. Massere af mad boder og ølboder fyldte også pladsen, samt et par sponsor salgs steder.

Vi blev hængende til kl. 21:00 og fik os et par øl (Lone kun 1, hun skulle køre) og hørte på røver historier fra Torben og Bents mange løbe rejser.

Derefter tog vi bussen tilbage til Sjælland, hvor vores bil ventede og kørte resten af turen hjemad i øsende regnvejr.

Samlet set var det et imponerende flot arrangeret løb, alt virkede som om at de fungerede ned til mindste detalje og logistikken omkring det hele fungerede optimalt. Et par ting som man kunne være utilfreds med så ville det være den smalle vej ved 18 km til 20 km og at der manglede nogle til at hænge ens velfortjente medalje om halsen.

Ruten var en oplevelse, hvor mange kan sige at de har løbet over Storebælt, men nu er det også gjort og jeg tror ikke at jeg gider at gøre det igen. Ruten var jo kedelig.

Vejret var perfekt, ingen regn, 17 grader, en svag rygvind og meget lidt sol.

Næsten broløb er ifølge deres hjemmeside, om 10 år.

Hvis du vil følge mig på facebook så kan du finde mig her : https://www.facebook.com/quarling eller på Instagram #quarling

 

Runners low

Jeg har tidligere skrevet om runners high, som er noget af det fedeste man kan opleve som løber. Det punkt hvor alt bare føles rigtigt.

Jeg tror desværre at jeg er ramt ind i det modsatte, runners low, hvis der overhoved er noget det hedder det.

Jeg er uoplagt og har ikke lyst til at løbe, når jeg så endeligt kommer af sted er mine ben tunge og jeg er øm over det hele. Turene blive korter end beregnet, lysten til at løbe langt er fuldstændigt forduftet.

Ikke helt så fedt når jeg skal løbe halv maraton på lørdag og et maraton om 2½ uge. Udover det så har Lone lagt sig med influenza og jeg har fået en blå store tå efter en håndbolds trænings kamp i tirsdags.

Jeg har så læst mig til at det kan være overtræning:

Nedsat fysiske evner – ja

Tunge ben – ja

Ømme ben eller muskel ømhed – ja

Langsommere restitution – ja

Hurtige starkåndet – ja

Ændring i søvn mønster – ja

Mistet appetit – nej, desværre ikke

Større chance for sygdom – Forhåbentligt ikke

Forhøjet hjerte slag – Aner det ikke

Det kunne jo godt være tilfældet og hvad gør jeg så ved det?

Pause og korte langsomme ture. Det lyder jo nemt, men ikke godt når der er så kort tid til min maraton debut. Jeg må stole på at den træning jeg allerede har lagt for dagen er nok og holde fast i min plan om at gå ved et hvert vand depot på ruten for at spare lidt på kræfterne og så ellers drop alt om hvilken tid jeg kommer i mål i.

Jeg håber jeg får et godt halv maraton som kan give mig fornyet kræfter.

Smuk kvinde løb 2014 - Roskilde

Så er der igen blevet løbet for lidt i forhold til hvad jeg havde håbet på.

Weekenden forsvandt i travlhed, skulle have løbet søndag, men så ringede de fra arbejdet og det blev til 6 timers arbejde i stedet for. Så var planen at jeg skulle af sted Tirsdag, men havde lige glemt at mine 3 tøser var tilmeldt Smuk kvinde løb i Roskilde og dem skulle jeg ned og heppe på. De støtter mig, så selvfølgelig støtter jeg også dem.

Onsdag kom jeg så af sted på en lille 17.5 km’s tur som ikke gik som jeg havde håbet på, især da den skulle have været på de 21 km. De første par kilometer var jeg øm i forskellige ben muskler, men det forsvandt da jeg blev varm. Ruten gik hjemmefra og ud i Boserup skov. Flere gange ramte jeg det rigtige tempo hvor det hele bare føltes godt. Dette kunne hænge sammen med at jeg løb i mit ynglings element, nemlig skoven.

Jeg ramte asfalten igen og en lang bakke syrede jeg helt til og mærkede til ømheden i lårene. Jeg måtte indse at det ikke kunne blive til de 21 km hvis jeg bare ville kunne gå normalt dagen efter. Jeg kortede turen af og løb hjem. Jeg fik da rundet de 17 km.

Smuk kvinde løbet med start ved Vikingskibs museumet i Roskilde var en anerledes succes for mine 3 piger. Lone skulle løbe 10 km og pigerne 5 km. Ruten foregår langs fjorden og ude i Boserup skov og det alene gør det til en smuk oplevelse.

Lone forbedrede sin 10 km tid og det var selvom hun havde løbet 7 km tidligere på dagen. Grunden til dette var at jeg var sikker på at det først var næste tirsdag at det skulle løbes, så hun tog ud på sin normale tur, som heldigvis førte hende forbi Roskilde havn hvor hun kunne se at de var ved at gøre klar til løbet. Hun spurgte dem der gik der og de kunne fortælle hende at det var Smuk Kvinde løbet. Så valgte hun at løbe hjem igen, for at løbe lidt senere på aftenen.

Sofie leverede den flotteste indsats da hun for første gang løb alle 5 km i et træk og kom i mål 5 minutter hurtigere end hendes tidligere bedste 5 km tid. Tiden var på 32 minutter og 26 sekunder som er suverænt godt gået af en pige på 14 år som overhoved ikke løbe træner. Jeg er en stolt far.

Marie valgte sin klassiske gå/løbe stil, alligevel løb hun 5 minutter hurtigere end sidste år, tiden er dog ikke imponerende, 50 minutter. Jeg er bare glad for at hun gider at deltage uden pres fra mig.

Lone havde lavet sandwich som vi hyggede med efter løbet. Desværre vandt vi ikke nogle af de flotte lodtræknings præmier. Pigerne gik dog hjem med hver deres flotte sponsor poser med massere af forskellige prøver. Desuden fik de en flot lyserød løbstrøje.

Ab challenge på 30 dage

Så er jeg startet på en ab challenge.

Jeg har valgt at følge den på en app som jeg har fundet som hedder 30 Day Ab Challenge, jeg håber en app kan hjælpe mig med at komme i gang med at træne mine core muskler.

Der er 4 øvelser der skal laves:
Sit Ups, 15 på dag 1:

Derefter Crunch, 5 på dag 1:

Leg raise, 5 på dag 1:

og planken, 10 sekunder på dag 1:

I mellem hver øvelse skal man holde 60 sekunders pause.

Dag 2 ser således ud:
Sit ups: 20
Crunch: 8
Leg raise: 8
Plank: 12

Dag 3 ser således ud:
Sit ups: 25
Crunch: 10
Leg raise: 10
Plank: 15

Dag 4 ser således ud:
Hviledag

Dag 5 ser således ud:
Sit ups: 30
Crunch: 12
Leg raise: 12
Plank: 20

Dag 6 ser således ud:
Sit ups: 35
Crunch: 15
Leg raise: 15
Plank: 25

Dag 7 ser således ud:
Sit ups: 40
Crunch: 20
Leg raise: 20
Plank: 30

Så må vi se om det får mig op i gear.