onsdag den 3. august 2016

Onsdag er status dag

Jeg låste et sted at vægten var mest stabil om onsdagen, så onsdag bliver status dag.

Målsætningen for de næste 16 uger er at træne mig stille og roligt op til at kunne løbe 10 km, igen.

Samtidigt skal vægten under 100 kg, igen.

Begge ting en overkommelig opgave, skulle man mene.

Lidt ekstra krydderi er at jeg skal Lone med ud at løbe, det er ikke så svært, men vi skal også have Sofie med. Det tror jeg desværre bliver en større opgave.

Det lykkes i går, på den første familie løbetur.

5 min gang - 1 min løb - 3 min gang - 2 min løb - 3 min gang - 3 min løb, 1.7 km i alt.

Det er en start.

Vægten skal jo også starte et sted og få mit vedkommende starter den på skræmmende 108.2 kg. Kan ikke helt huske hvornår jeg sidst har vejret det.


mandag den 1. august 2016

1. august 2016

Hvad skal man kalde det:


  • Så starter vi igen
  • En frisk start
  • Igen, igen
  • Starter fra bundne af igen
og jeg kunne nok bliver ved.

Status er at formen er næsten lig nul og vægten er hvor jeg startede for en del år siden. Har stort set ikke været ude at løbe siden håndbold seasonen sluttede for 3½ måned siden.

I morgen starter 75% af familien Frederiksen på et fælles projekt. Vi skal i form. (Igen)

Sofie, Lone og jeg skal op på ½ maraton distancen. For Lone og jeg er det igen, men for Sofie er det for første gang. Vi starter alle fra uge 1, dag, som er gå/løb i meget små intervaller.

Så vil jeg desuden have gang i bloggen igen.

Det eneste det kræver er lidt motivation.


onsdag den 16. september 2015

Copenhagen halfmarathon

En lidt sen opdatering fra Copenhagen Half Marathon i søndags.

Som jeg fortalte tidligere var det egentlig Lone der skulle have løbet i København i Søndags den 23/9 2015, men hun var sikker på at hun ikke var klar endnu og det måtte jeg jo give henne ret i, da hun kun en enkelt gang i løbet af den sidste måned have været ude på 10 km og det var efter at jeg allerede havde overtaget hendes nummer.

Min egen forberedelse var heller ikke optimal, ifølge Endomondo har jeg løbet 91 km i august hvor den længste tur var på 13 km den 16/8 ellers bestod den af nogle 10 km ture hvor 2 af dem var delt op i to bider af 5 km.Ialt 14 km i September inden turen rundt i København.

Målet var at jeg bare skulle nyde turen, heldigvis havde jeg Lone med som selskab. Aftalen var at hun stod ved 5 km og igen ved 18 km. Det er altid godt at få lidt støtte når det bliver hårdt.

Starten gik kl 11:15, men jeg kom først over start stregen 40 minutter efter, som en af de sidste. De havde regnet det meste af tiden, men stoppede inden jeg startede på turen.

De første par kilometer kunne jeg mærke min dårlige ankel, det gav nogle stød op i den hver gang jeg landede på den. Allerede her kunne jeg godt se at det ville blive svært at gennemføre. Tiden ville jeg ihvertifald ikke fokusere på.

Heldigvis stoppede min ankel med at gøre ondt efter de 2 km, så den skulle åbenbart varmes op.

Jeg havde massere overskud, selvom det var hårdt, til at nyde turen. Især turen ned af Frederiksberg Alle, med flag på hver side er en fed oplevelse og den kom tidligt nok på ruten til at man kunne nyde den. Sidste år til VM nåede man den først ved de 17 km og der var man lidt træt, så den blev ikke nydt lige så meget som i år.


Jeg kan godt lide at man har sit navn stående på nummeret, folk råbe på en, den sjoveste var en udlændinge som råbte "Morten, Nice socks" jeg havde min orange CEP sokker på så jeg kunne ses.

Ved 10 km blev jeg igen råbt an, det var min gode ven Alan fra arbejdet og hans kæreste Karen, som var kommet ud for at heppe på nogle venner og så mig. De stod lige før Vesterbrogade. En ½ km senere stod de der igen og heppede på livet løs. Ruten tager et 300 grader knæk når man løber ned ad Vesterbrogade, så de kunne bare smutte ned af en af side vejen og se løberne 2 gange. Fedt.

Da jeg nåede ud på de 15 km kunne jeg efterhånden godt mærke den mangelfuld træning og de forskellige klassiske steder på kroppen begyndte at gøre ondt. Især ved de 17 km kunne jeg mærke venstre ankel, højre knæ, venstre lysken og højre skulder. Jeg er ved at blive gammel.

Heldigvis stod Lone ved de aftalte 18 km og jeg gik sammen med hende ned til vand depotet som lå cirka 300 meter derfra. Det var hyggeligt og rart og gav mig lige luft til de sidste 3 km.

Den sidste kilometer blev man båret frem af publikum som havde trodset vejret og kommet ud for at se alle de tossede løbere.

I mål i tiden 2:22:26 ikke skide godt, men heller ikke min værste halv marathon tid.

Godt arrangement, næste år lover jeg at være i bedre form.






torsdag den 3. september 2015

Massere af motion

Motion kommer i mange former, for mit vedkommende er det løb og håndbold som får mig til at svede. I dag fik jeg en pæn dosis af begge.

Det var den første torsdag i måneden og det betød at vores ny started løbeklub på arbejde skulle ud på en lille tur. I dag var vi kun 4, 3 tøser og så mig. Jeg er helt sikker på at det nok skal blive bedre.

Kl. 16:15 løb vi af sted. Turen var på 4.5 km. Der er et pænt lille sti system ikke langt fra vores arbejde.
Kl. 17 kørte jeg hjem for at løbe en lille 5 km med Lone, som gik i et fint tempo. Lone er helt sikkert klar til hendes 10 km på Tirsdag i Smuk Kvinde løb i Roskilde.

Kl. 18:15 kørte jeg i Hallen for at spille træningskamp for 2. holdet. Spillede imod mit gamle hold Roskilde KFUM som spiller i Serie 2. Vi vandt med 10 mål, men det skulle vi også gerne gøre da vores hold spiller i serie 1. Jeg fik spillet i 50 minutter og kan godt mærke at formen ikke er helt i top. 

lørdag den 29. august 2015

Løb i 2015

Løbskalenderen for resten af 2015 ser således ud:

13. september - halv marathon København
8. november - Garmin Trailman Winther Edition 12 km - GEELS
13. december - Garmin Trailman Winther Edition 12 km - Rude

Winther trails sidste afdeling er den 17. januar i Roskilde.

Følg mig på Facebook www.facebook.dk/quarling
Fælg mig på Instagram under Quarling

torsdag den 27. august 2015

Pas på

Overskriften er kun møntet på mig selv.

Mandag: 1½ time håndbold træning
Tirsdag: 2*5 km til DHL
Onsdag: 1 time træningskamp
Torsdag: 5 km

Det program er nok lige en tand for ambitiøst.

Turen i dag startede med at mine læg var ømme og mine ben trætte. Efter et par kilometer begyndte min ankler og drille igen, det vil sige gøre ondt. Det forsvandt så efter 4 km, men der var jeg bare træt.

Jeg troede jeg skulle løbe 8 km, men ændrede det inden jeg var nået langt ud på dagens tur.

Turen blev alligevel løbet i 30:30, som er ok, da jeg var nede at gå 2 gange.

onsdag den 26. august 2015

DHL 2015, Ford Motor Company

I går tirsdag deltog Ford Motor i det årlige DHL stafet i Fælledparken. Vi var 4 hold af 5 mennesker, men som det altid sker er der et par afbud på dagen, så vi blev 18. Arrangøren Anne rekvireret sin søn til at løbe den ene tur og jeg nappede 2 ture for mit hold. Jeg skulle jo gerne i form til mit halv marathon.

Jeg havde valgt at løbe 1. omgang, derefter nappe cirka 30 minutters hvile og nappe så 3. omgang også. Jeg skal huske at det ikke er så nemt at starte da der er en del grupper som man skal forbi. På 3. omgang var disse gruppe spredt mere ud og der var lidt mere luft.

Vores telt lå efter 4.5 km, så der skulle man se frisk ud.
På første omgang havde jeg massere af overskud, selvom benene føltes tunge.

Anden omgang gik overraskende godt og mine tider blev:

1. omgang - 29:13
2. omgang - 29:28

Desværre fik dem der var ude på 2. omgang en lille kort byge på en 5-10 minutter, det gik desværre også ud over dem som stod og ventede på at de kom ind. Der iblandt mig.

Der var dækket fint op i vores lille telt med dug på bordet, rigtige tallerkener og små fade med nødder, chokolade, kanel gifler og kage. Da den sidste løbe kom i mål satte vi os til bords og nød kantinens frikadeller og kartoffel salat.
Det var vildt hyggeligt og selvom man ikke går op i tider, så tabte vores hold.

mandag den 24. august 2015

Bjergene, Fårevejle

Weekenden blev tilbragt i Fårevejle i det de kalder bjergene. Vi var på vores årlige shelter tur. Det ligger i det samme område som jeg skulle have løbet min første 100 km. Det er et fantastisk smukt område, hvor vi fik gået nogle flotte ture. Vi vandret op til Vejrhøj som ligger 121 m over havets overflade, det er det højeste punkt på sjælland.

Jeg fik og ikke løbet en tur i mens vi var der og det kan man sige var lidt ærgerligt, men der var dømt familie hygge.

Jeg indså også at det ikke var en hel dum beslutning at droppe 100 km løbet heroppe for jeg var ikke i nærheden af at have trænet nok bakke. Jeg mistede dog ikke lysten til at prøve igen næste år, men nok kun med en 50 km til at starte med.

Der var massere af små fine stier, som var udfordrende nok at gå på da det var meget bakket.
Da vi kom hjem om søndagen var vi godt trætte af alt den friske luft og de mange kilometer i bakked terræn, så det meste af eftermiddagen blev brugt på sofaen med at se 24 timer på Viaplay.

Kl. 19 fik jeg dog lettet røven, hevet Lone op og så ellers af sted på en sen aften tur i Himmelev Skov. Vi var lidt brugte, så farten var ikke så høj, men af sted kom vi.

torsdag den 20. august 2015

Løbeklubben Ford Motor

Det kunne være navnet på en ny løbeklub i Danmark.

På tirsdag er det tid til årets udgave af DHL i København og derfor havde Anne kaldt til fælles træning. Vi mødtes 16:15 på parkerings pladsen foran kontoret i Ballerup. Der blev varmet lidt op, selvom det nok mest var i pjat.


I alt var vi 6 personer, ligeligt fordelt i mellem kvinder og mænd. Ruten var planlagt eller sådan noglelunde. Anne havde ikke lige helt målt den op eller set hvor den førte hen, men af sted gik det. Lidt efter 1 km i et rimligt roligt tempo, hvor vi var nede og samle de langsomste op, kom vi til et lille område med grønt og en sø.
Højt humør til at starte med, men ikke alle var lige friske da vi var færdige. 

Ruten var på 5 km og var taget i betragtning af at vi ligger i et industri kvarter rigtig fin.

Vi blev enige om at dette kunne vi da godt lave til en månedlig begivenhed og den er jeg frisk på.

Efter løbeturen tog jeg direkte hjem og løb endnu en 5 km med Lone i vante omgivelser, nemlig Himmelev Skov

onsdag den 19. august 2015

Dean Karnazes

Jeg er igang med at læse den anden bog af Dean Karnaze, som hedder RUN. Jeg har allerede læst den første bog 2 gange, Ultramarathon man.

Dean Karnaze er en langdistancer løber af den helt anden verden. Han har løbet 50 marathon, i 50 stater, på 50 dage. Han har pt. gennemført Western State Endurance Run 11 gange. Det er et 160 km og alle gange under 24 timer. Du kan læse mere om ham her:

Hvis man så tror at de to bøger jeg har læst er en omgang tørre oplysninger om væske, kalorier indtag og træningsplaner, så må man tro om igen. De handler om hans løb, følelser, menneskerne omkring ham og ham selv som person.

Han skriver det på en let læselig måde, personligt er jeg rigtig godt underholdt af hans bøger. Nogle af kapitlerne er skrevet af hans kone hvor hun fortælle hvordan han er som person og der er også en QA til børne.

Jeg føler ikke at han undlader noget, man høre om både succes historierne, men også om de løb hvor han fejlede stort.

Så hvis man interessere sig for andres præstationer og ikke ønsker at blive belært om hvordan man klare en Ultra, så vil jeg tro at du vil blive underholdt af hans bøger.

Jeg giver den 6 ud af 6 stjerner.
Dette er de 3 bøger han har skrevet, jeg skal have købt mig 50/50 om hans løb igennem 50 stater.

søndag den 16. august 2015

Savnet

Jeg har været fraværende i næste 2 måneder, men nu vil jeg prøve at få gang i bloggen igen.

Lidt status:

LCHF - De gik egentlig meget godt. Jeg tabte mig og måltider var ikke dårlige Men jeg må desværre indrømme at jeg kan nu godt lide mine kulhydrater. Så nu er jeg tilbage på min normale kost.

100 km - Før sommerferien var jeg overbevist om at jeg skulle løbe løbet, men jeg må da indrømme at formen ikke var optimalt, men jeg var klar til at gøre mit bedste. I sommerferien skulle jeg ud på min sidste lange tur. Den sluttede ved de 19 km, da jeg fik ondt i knæet. Der tog jeg beslutningen om at droppe de 100 km for denne gang. Der er langt fra 19 km til 100 km.

Løb - Det er gået ned af bakke de sidste 2 måneder, det er blevet til 2 løbeture, det eneste positive er at den ene var på 22 km og den anden på 19 km. Jeg har haft svært ved at drive mig selv ud af døren. Det har ikke hjulpet at Lone har været skadet, så hun har ikke kunne løbe sammen med mig. Hun er dog kommet igang og vi er begyndt at løbe sammen. Første del med hende og så er man jo i gang.

Hun er lidt sjovere at løbe efter end at løbe alene.

torsdag den 11. juni 2015

Kort tur

Alt er relativt, turen var på 9 km, men den første efter min forkølelse.

Forkølelse sidder dog stadig i kroppen kan jeg mærke, den sidste km var ren overlevelse. De første 3 blev løbet med Lone rundt i grusgraven og så fortsatte jeg selv. Jeg var ikke helt sikker på hvor meget jeg kunne klare og ved de 8 km måtte jeg indse at det var nok for i dag, så det gik hjemad af den korteste rute.

Var lidt forbavset da mit løbeur fortalte mig at jeg kun skulle restituere i 35 timer, indtil jeg så at der faktisk stod 3.5 dage. Et kig på pulsen kunne også fortælle mig at max puls havde været 186 BPM og gennemsnittet var  på 168, som er lige i overkanten for et så kort tur i så langsomt et tempo.

Håber det går bedre i weekenden.

tirsdag den 19. maj 2015

Noget nyt

Jeg må indrømme at det ikke er meget der bliver skrevet på siden for tiden. Så en hurtig opdatering er nok på sin plads.

I sidste uge, nærmere betegnet tirsdag fik jeg løbet en tur som kun blev tracket ved hjælp af HM. Det var det skærm billed jeg startede turen på og turen endte først da jeg havde passeret 200 HM. Det gav 8 km løb. Jeg løb i cirkler og passerede på den måde 4 forskellige bakker, dog blev den hårdeste af dem passeret 2 gange, den første gang jeg løb runden. En runde med 2 gange mega stejl bakke var på 3.5 km.

Så en flok på et hjulet cykler som kørte i sporet, sejt.

Om torsdagen, blev det til en 10 km tempo tur i henholdsvis Grusgraven og Trekroner, det startede med at jeg bare skulle løbe en 13-15 km, men da tempoet naturligt var lidt højt, tænkte jeg at jeg lige så godt kunne sætte farten en anelse mere op og så korte den af.

Det endte med at jeg var kun 11 sekunder fra at slå min rekord på 10 km, som var sat på den flade Rute omkring DTU i Lyngby til Frost Cuppen. Var godt tilfreds med det. En gennemsnits puls på 155 betyder nok at jeg godt kunne have løbet hurtigere.

Søndag var det tid ti en lang tur, endnu engang tog den mig igennem Himmelev skov, Trekroner, Roskilde, Boserup Skov og Himmelev. Ruten er meget varigerene, både bakken i Himmelev Skov, alle lys krydsene igennem Roskilde for at komme ud til Boserup skov. Den dejlige natur i Boserup skov og så den lidt monotone tur fra Roskilde Havn og hjem.

Jeg havde fravalgt at tage vand med fordi det ikke var så varmt og jeg egentlig gerne ville løbe med den frihed ikke at skulle tænke på at indtage væske. Jeg havde dog mine Chews med fra 32Gi som jeg indtog en af efter hver 5 km. Her var jeg også nede og gå, fordi det nu


engang er nemmere at spise gående. Det gik fint ude vand. Det var dog heller ikke så varmt.

Det blev til 29 km.

I dag tirsdag blev det en morgen løbe tur, for første gang i mega vild lang tid. Jeg havde trætte ben og kroppen tog noget tid om at komme i gang. Men jeg skal i biffen i aften og har derfor ikke mulighed for at løbe her til aften og jeg kan ikke blive ved med at springe løbeture over.

Mit HRM rem blev ikke registreret, det syntes jeg egentlig var lidt mærkeligt, men jeg opdagede det først da turen på de 9 km næsten var forbi.

Kom også for sent på arbejde, så hvis jeg skal gentage kunststykket skal jeg nok en halv time tidligere op.

Skal siges at jeg syntes at ideen var bedre i går aftes en kl. lidt i 6 i morges. Kroppen skal nok vænne sig til det før det er godt. Desuden skal jeg meget tidligere op hvis jeg skal ud på de 15 km og så har jeg lige nu mine tvivl om jeg kan lave bakke træning, så tidligt på tom mave.

søndag den 10. maj 2015

Weekendens lange løb

Endnu en uge er gået og det er stadig ikke optimalt. Jeg kom ud at løbe en dejlig 15 km tur i Tirsdag, hvor jeg havde en masse overskud. Det hjælp selvfølgelig også at Lone ringede halvvejs igennem og vi lige snakkede i 5 minutter hvor pulsen kom ned. (Hun er væk i 3 dage på kursus)

Onsdag tog jeg til det spændende foredrag om energi indtag i Løberen i Rokilde, så der kom jeg selvfølgelig ikke ud at løbe.

Torsdag kom Lone hjem fra sit kursus, så der valgte jeg at blive hjemme for at snakke med hende inden vi skulle ned til mine forældre og spise aftensmad.

Lørdag skulle jeg ud på en god lang tur hvor benene virkelig skulle testes igennem. Min rute tog mig ud i Trekroner ad de velkendte stier og veje, derefter ad Ringvejen ud til Holbækvej, forbi rideskolen, ud af Sortestien, rundt i Boserup og sluttede af i Ro's Have, som er en lille hyggelig Cafe hvor Lone mødte mig med tørt varmt tøj. Der fik vi en kop kaffe og en kage.

Meningen var at jeg skulle løbe over 30 km, men da jeg løb igennem skellet imellem Boserup Skov og Sankt Hans område gik det op for mig at jeg slet ikke er nået så langt endnu.

For 2 uger sider løb jeg Vikingesporet og det gik faktisk rigtigt godt, de 21 km fik jeg klaret i god stil. Var desværre så træt i bene ugen efter at tirsdag turen kun blev på 7 km. Fredag løb jeg 15 km, men om søndagen var bene døden efter kun 19 km. faktisk var de trætte efter de første 13 km.

Ugen efter fik jeg løbet 15 km allerede om tirsdagen, men så heller ikke mere den uge.

Lørdag kom jeg så op på 25 km, bene var trætte ved de 20 km.

Mine lår begynder at syre til og istedet for at presse mig selv til at løbe de 30 km, må jeg indse at jeg kun er nået til 25 km. Det vil sige at jeg er 2 uger bagud i henhold til min løbe program. Om jeg får indhentet de 2 uger ved jeg ikke, men jeg har besluttet mig for at det heller ikke gør noget. Jeg skære den sidste lange 8 timers tur væk og nøjes med den på 7 timer.

onsdag den 6. maj 2015

Løberen Roskilde - Energi foredrag

Jeg havde tilmeldt mig et foredrag hos løberen i Roskilde om Energi indtag. Jeg så det annonceret på facebook i går og tilmeldte mig straks da jeg syntes det lød spændende. Bonus var at det kun kostede 0 kr. :-)

Ken startede foredrag med at fortælle om de tre vigtige ting som man skulle være opmærksom på. Vand, sukker og elektrolytter (salt). Han startede ud med at fortælle om sukker varianterne, som de fleste kender som Gels fra de forskellige producenter. Desuden var han inde omkring Chews fra 32Gi og energi bar. Det grundlæggende i hele snakken var at forskellige mennesker reagere forskelligt på de forskellige produkter. Det bedste ville være at prøve sig frem. Desuden var der lidt om tygge tabletter med druesukker.


Ulrich også fra løberen fortalte at hans erfaring var at man startede med chews som gav en lang effekt hvor blodsukkeret ikke peakede så hurtigt, hen imod slutningen af et løb ville han tage Gels som peakede hurtigere og hvor man havde brug for en mere koncentreret form for energi og på den sidste halve times tid ville han tage tygge tabletter som gav her og nu energi.

Derefter fortalte han om mængden af væske som man burde indtage alt efter hvor meget man sved og hvor varmt det var. 500 til 900 ml, som godt kunne være blandet op med eletrolytter eller energi pulver. Man skulle bare passe på med at blande de 3 forskellige ting da det var svært at vide om man fik nok af det ene eller andet.

Det var vigtigt at man tilpassede væske mængden og salt med vejret og hvor meget man svedte, men med energi skulle man indtage den samme mængde lige meget hvordan forholdene var.

Kort introducerede han os til salt i kapsel eller opløstligt i vand.

Det sidste de gennemgik var de lovlige doping produkter som coffein, hvor det er vigtigt at man skære kraftigt ned ugen før hvis man skulle have effekt af det på race day. Rødbede saft som er blevet et anerkendt produkt som kan fås som shot eller i en bar. Man kan nøjes med at tage et par shots på dagen eller tage en decideret kur hvor man drikke 2 stykker om dagen.

Der var også et par spørgsmål om hvad der var godt efter løbet og her var der forslag til både havregryn, cacao, bananer eller proteinbar, så kroppen fik noget at arbejde med, så man blev hurtigere klar.

Ulrich sluttede af med at vise et par opbevarings muligheder f.eks. et racebelt, racevest eller et bælte med plads til drikkedunk.
Vi fik derefter lov til at shoppe hvor vi ville få 20% på deres produkter med undtagelse af løbeure og babyjogger.

Jeg blev klogere på det energi jeg skal tage under mit løb og vigtigheden af at spise nogle proteiner bagefter, derfor købte jeg nogle proteinbar da jeg ikke altid er så god til at spise lige efter jeg har løbet. Nogle tygge tabletter for at prøve dem og ellers lidt flere 32Gi Chews og Gels.

Jeg fik vekslede et par ord med en anden som også skulle løbe 100 km, det var dog ikke hans første og hans skulle løbe et om 1½ uge i udlandet med 6000 HM, han havde dog prøvet det samme som mig og hans råd var at få trænet en masse højdemeter. Hans længste uge lød desuden på 100 km.

Alt i alt et produktivt foredrag som jeg kunne tage noget brugbart med hjem fra.