mandag den 31. juli 2017

En sløv uge

Sidste uge var lidt sløv hvad angår træning. Det er ihvertfald en måde at se det på. Man kunne også sige at vi kom da ud at løbe 2 gange istedet for de 3 gange vi havde planlagt.

Vi skubbede en træning på tirsdag og søndag, så vi kom ud at løbe onsdag og fredag.

Det positive her er at det var den anden fredag jeg kom ud at løbe. Plejer ikke at være så god til at komme afsted om fredagen, det er som om weekenden allerede er begyndt lige så snart jeg forlader arbejdspladsen.

I dag havde vi endnu engang øget løbedelen, så nu løber vi i 3 min. og 25 sekunder. På grund af de 2 skubbet træninger, får vi kun 2 trænings pas i dette interval før det øges igen.

Lone kom for første gang over de 4 km i bevægelse. (Det er det jeg kalder det når vi går/løber) Jeg har selv været over 4 km de 2 gange jeg har løbet alene, så mit tempo er lidt hurtigere. Det plejer ellers at være omvendt.

Håndbold seasonen starter denne uge for herre 2 holdet, men jeg har ikke helt kommet mig over min tennisalbue endnu så jeg venter lidt. Oldboys starter om 2 uger og det håber jeg at jeg er klar til.

fredag den 28. juli 2017

Vægten

Jeg kommer ikke udenom et lille indlæg om min vægt. Dem som har læst mine tidligere blogs ved at det er noget jeg kæmper med og er pisse dårlig til.

I år er der dog lidt godt nyt. Jeg startede med at tælle kalorier den 2. januar og det virkede. Jeg fik styr på mængde og type af mad jeg skulle spise for at holde kalorierne nede. Som sædvanligt blev jeg så fokuseret på hvad jeg proppede i munden at jeg nogle dage lå under 1200 kalorier, som er absolut minimum. Jeg skulle gerne ligge på 1500-1800 kalorier som er anbefalet for at tabe sig ½-1 kg om ugen.

Til sidste fik jeg styr på det og endte efter 4 måneder med at have tabt 10 kg. Jeg gik fra 109 kg til 99 kg. Fem kilo er desværre kommet på igen, 2 lige efter jeg stoppede min kost omlægning og de sidste 3 kg efter sommerferien.

Det betyder bare at jeg skal igang igen, inden jeg starter helt forfra.

søndag den 23. juli 2017

En fugtig søndag

Jeg skulle være lidt heldig hvis jeg skulle løbe i tørvejr i dag, men det lykkes heldigvis. Fruen tog med og på grund af det dårlige vejr tog vi også hunden med.

Jeg gider normalt ikke og løbe med hunden for der er en del ekstra stop undervejs. Hun gjorde det dog godt i dag og stoppede ikke så tit for at snuse.

Vores løbe program er hjemmelavet og helt nede på et lavt niveau, men vi har vi døjet meget med små skader så vi har ikke rigtig fået gang i et kontinuerligt løb.

Vi starter med 3 minutters løb og 2 minutters gang, dette gentager vi 6 gange. Det gør at der ikke er lige så meget belastning på ledene og man når at få pusten i mellem hver løbe del. I alt er det 30 minutter hvor vi er i gang og det er det vi maksimum skal bruge på 5 km den 1. september.

Vi løber det samme 3 gange i træk og så øger vi løbedelen indtil den når op på 5 minutter. Derefter begynder vi at reducere gå tiden til den er i nul og det kun bestå af 30 minutters samlet løb.

Håndbold seasonen starter snart, men jeg har pådraget mig en tennis albue, så jeg må nok vente med at starte op.

Vi skal dog til at have gang i noget styrke træning. Vi meldte os ind i december og var gode i en periode, men det er svært at få prioriteret det hele.

fredag den 21. juli 2017

Prøver igen

Det er næsten et år siden sidste indlæg og jeg kan med rette sige at der er ikke sket meget i det år.

For at visse hvad jeg mener er her lidt statistik fra Endomondo.

Vi kan gå helt tilbage til april måned 2015, det var i den måned jeg sidst løb en halv marathon. I samme måned løb jeg 102 km. Maj blev det til 174 km, som også er den sidste måned hvor jeg løb mere end 100 km.

Efterfølgende måneder til og med juni 2017. Ser man bort fra August 2015, hvor jeg åbenbart tog mig sammen, ligger gennemsnittet nok på cirka 30 km om måneden. Den laveste i december 2016 på sølle 2.2 km.

Hvis man kigger på års resultaterne, så ser de således ud:

2014 - 1271 km
2015 - 1052 km
2016 - 200 km
2017 - 115 km (Indtil videre)

Jeg føler dog at jeg har fundet lysten til at komme i gang igen og det er vel også på tide. Tre løbeture i denne uge på samlet 11 km, tyder på en meget dårlig form, men også et tegn på at lysten er tilbage.

Jeg har som sædvanlig vis sat mig nogle mål.

Allerede den 1. september skal jeg løbe DHL, som jo er 5 km. Det skal jeg blive klar til. Det er det første mål og det eneste mål jeg officielt har. Resten af mine mål må i vente med.

Jeg starter fra scratch og tag et mål ad gangen.