Jeg skulle have været ude at løbe i går, men jeg kunne mærke på min ankel at det ville være fornuftigt at vente en ekstra dag.
I dag mærkede jeg så intet til ankel heller ikke på min 8 km tur rundt i byen. Jeg ville have løbet en 7-8 stykker og det blev så til 8 km. jeg havde flere gange lyst ti at udvide ruten til de 10 km, men fornuften sejrede og jeg holdt mig till min originale plan.
Jeg fik lidt sidestik ved de 7 km, men ellers mærkede jeg intet til alle de andre skavanker jeg render rundt med for tiden.
I morgen bliver hviledag og så ud igen på torsdag. Jeg kommer til at mangle et træningspas, men hvis jeg tager søndagens træning med burde jeg stadig når 45 km dog på 8 dage istedet for 7. Det er godkendt.
Jeg er begyndt at lave core træning med min datter. Crunch, mavebøjningre, ben løft, planken og noget for ryggen. Vi startede i går og havde egentlig ikke regnet med at vi skulle lave det i dag, men når hun nu gerne ville så skal jeg ikke holde mig tilbage.
Desuden kører vi et lille væddemål. Ingen søde sager, undtagelsen er saft og juice i små mængder, i en uge.. Hvis man falder i er straffen 50 mavebøjninger om søndagen plus 50 armbøjninger til mig. Vi må selv fordele dem over dagen. For hver uge med straf bliver der lagt 10 oven i.
Jeg skulle også gerne tabe mig.
For at runde det af, dejligt med overskud allerede nu på en 8 km efter den lidt for lange pause.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar