mandag den 31. oktober 2011

Løb, håndbold og så lidt mere håndbold

Det er gået lidt tid siden min sidste blog indlæg og det er ikke fordi jeg ikke får rørt mig, men nok mere et tegn på vildrede eller hvad jeg skal kalde det.

Siden efterårsferien har set sådan her ud:
Tirsdag - Håndbold kamp
Onsdag - 5.6 km løb
Torsdag - Håndboldkamp
Søndag - Håndbold kamp
Mandag - 2.5 km løb med Sofie, 3.4 km alene

Og på Onsdag skal jeg til kamp igen, fredag skal jeg ud og løbe med Sofie og en tur for mig selv. Så lige en kamp på søndag.

Ikke at der er noget galt i det, jeg elsker at spille håndbold kampe, problemet er bare at jeg gerne vil op og løbe flere kilometer, men jeg kan ikke holde til at løbe langt og spille kamp hver dag.

Successen i dag var dog at jeg fik Sofie ud på 2.5 km hun havde ikke løbet i lang tid, men alligevel fik jeg hende presset til at løbe 300 meter mere end sidste gang hun var afsted. Der er også kun 2 uger til hun vil løbe 3.3 km. Det skal hun nok nå. To gange var hun ved at stoppe, begge gange fik jeg hende til at sætte farten ned i stedet for og så gik det. Armene op og så var hun stolt.

mandag den 24. oktober 2011

Sløvt

Har ikke været ude og løbe siden mandehørm og det er godt nok sløvt. Massere af dårlige undskyldningere, men har haft en del at se til. Været en tur med Oslo båden på mini cruise, tirsdag til torsdag. Torsdag begyndte næsen så at løbe og jeg begyndte at nyse helt vildt. Torsdag aften tog vi så til Samsø og jeg havde det af helveds til. Fik det bedre om fredagen og om lørdagen var det helt væk. Dog holdte min mor 60 års fødselsdags fest om Lørdagen så hende hjalp vi og min lillebror kom fra Goteborg så der havde jeg ikke tid. Søndag stod i træthedens tegn.

Det var vist nok violin spil nok for idag.

Imorgen skal jeg spille Håndbold kamp og det gælder også for torsdag og nok også søndag. Men jeg skal prøve at se om jeg ikke kan ligge en håndbold kamp ind fredag og hvis der ikke er kamp for mig søndag, så er lørdag eller søndag et godt bud.

Er begyndt at kigge lidt på løb som jeg skal løbe næste år er dog ikke tilmeldt noget endnu. Flokken som jeg løb Ekstrem mandehørm har sagt at jeg skal finde på næste ekstreme, så der tænkte jeg på et 24 timers løb. Vi vil så være imellem 4-6 personer. Har kig på dette http://www.24run.dk/ det ligger inden for en rimelig afstand.

Liste ser pt således ud:
Puma 24 run - 9-10. juni
½ Marathon - i starten
Københavns marathon - 20. maj
Samsø ½ eller hel marathon - 12. august
Himmelev løbet
Roskilde gadeløb
Ekstrem mandehørm

Og så må vi se hvad der ellers sker.

mandag den 17. oktober 2011

Billeder fra Ekstrem mandehørm 2011

Har desværre ikke fundet så mange med migselv på, men her er nogle. Plus et med min kammerat Bjørn.

Bjørn

Mig på vej igennem et rør, hvide handsker lidt endnu.
Bjørn og jeg på vej igennem et mindre mudderhul.
Mit start nummer.
Og mit tøj.




søndag den 16. oktober 2011

Ekstrem mandehørm 2011

Ekstremt, JA. hårdt, JA, sjovt, JA. Vil jeg gøre det igen, JA.

Så har jeg deltaget i mit første, og nok ikke sidste, ekstrem løb. Jeg troede faktisk at jeg var i god form, for pokker jeg løb jo Eremitagen i sidste uge og turen igår var jo lige så lang. Jeg var dog ikke klar til denne form for strabasser. Jeg gennemførte da løbet, alle 13 km og 70 forhindringer på under 2 timer.

Vi skulle være i Fredensborg kl 11:40 for at hente vores racebag og få lagt vores ting i Garderoben. Garderoben bestod af en sort sæk, med et nummer på som man lagde i den afdeling der passede med ens start nummer. Fungerede nu meget godt. I vores racebag var der nogle standard reklame artikler fra deres sponsorere. To blade M og aktive træning. Desuden fik vi en t-shirt, armbånd til at komme ind til festen og en gratis øl kupon. (Den kunne også bruges til en sodavand)

Pladsen ved Fredensborg stadion var fyldt med mennesker. Desuden var der sat et kæmpe telt op hvor 2500 mennesker kunne spise samtidigt. Desuden havde Carlsberg smidt en 5-6 borde bord fodbolde op. I midten stod en mekanisk rodeo tyr og så var der ellers gang i grillene hvor de helstegte pattegrise stiller og roligt roterede.

Vi var 7 stykker der var taget afsted sammen, det vil sige at vi skulle mødes med 3 af dem på stedet. Jeg var kommet i gruppe med Ulf, Rune og Michael. Nu vidste jeg at Ulf og Rune løber hurtigere end mig og at Rune er et konkurrence menneske udover alle grænser. Jeg var ret sikker på at jeg var den langsomste i gruppen, men de var enige om at vi ventede på hinanden. Bjørn var i gruppe med 2 af de andre som jeg ikke kendte.

Med 10 minuters forsinkelse blev vi sendt afsted. Vi skulle følge fanebæren de første stykke vej. Vi skulle ikke så langt bare lige over til stationen, hvor der holdte 4 busser som ventede på at samle os op. Forsinkelsen skyldes at det var lidt svært for busserne at vende ved bestemmelses stedet. Der var åbenbart 8 busser der kørte i pendul fart fra stationen til startstedet. Startstedet var pænt langt ude på landet.

Starten blev skudt igangen af hjemmeværnet med en lille kanon som jeg sikkert kunne navngive hvis jeg havde været i hæren. Vi havde heldigvis pragtfuldt vejr, solskin og en 10-11 grader. Starten af turen gik henover stupmarkerne, her var de første forhindringer placeret. Træbukke som man skulle over. Inden vi overhoved nåede til skoven var vi blevet sendt igennem 1 vandhul, 1 rutchetur ned i et vandhul, et mudderhul og igennem en lille ildebrand.

Istedet for at beskrive hver eneste lille forhindring kan jeg sige at de havde lavede en del trapper/tårne som man skal klatre over, både lodrette og trekantet. Et par forhindringer var man skulle ned og kravle, både igennem rør og under pressening. Et par halmballer man skulle over og en vanddamps tunnel, som jeg egentlig ikke rigtigt fatter ideen af.

Udover det så var ruten lagt off road så man skulle virklig være forsigtig hvor man satte sine fødder for der var en del træstemmer, rødder og løse grene. Flere steder skulle man også ned af skråninger og selvfølgelig op igen. De stejlste af disse skråninger kunne man tage et tov til hjælps for at hive sig op og for at komme med.

Vi vi så lige skal nævne vandhullerne og mudderhullerne så er de åbenbar overalt i den skov. Tror de må have gået ruten og kigget efter dem for der var mange og de fleste var pænt dybe. Den der var dybest gik nig til midt på livet. Det værste ved disse huller var at man ikke kunne se rødder og grene som lå på bunden bare klar til at spænde ben for en. det havde fortalt os at vandhullerne var 30 cm dyber end de plejer at være, pga mængden af regn.

Den sidste del af strækningen forgik på landevej, en lille strækning henover en eng, hvor der tilfældigvis lige var en lille sø mere som man skulle igennem. Når man så troede at man var færdig, når man kunne se stadionen, så kom der lige et par forhindringer mere. En mini udgave af sukkenes dal, som var en åben container man skulle på i og et par forhindringer som man skulle over eller under.

Da man endelig var kommet i mål fik man lige spulet sig selv for det værste gang mudder inden man fandt sit tøj og et bad. Derefter var det bare et spørgsmål om at finde en plads i teltet og nyde sine velfortjente fadøl og dejlige mad. Helstegt pattegris, pølser og diverse salater alt sammen leveret af grillministeriet. Må sige at de gjorde god reklame for deres biks for det havde styr på det.

Man fik sig noget af et kuldechok første gang man skulle igennem et vandhul, man blev godt og grundigt nedkølet, det hjælp sikkert også at da jeg vred om på ankel ret tidligt i løbet. Mærkede heldigvis ikke så meget til det, om det var pga nedkølning eller at jeg var bare var heldig er ikke til at sige.

Jeg var overraskende hurtig træt, tror ikke at vi havde løbet mere end 6-7 km og på det tidspunkt syntes jeg at de 3 andre bare skulle fortsætte, så ville jeg vente på Bjørn som jeg så kunne følges med. Han havde også lavet sine 2 kammerate løbe så det passede jo meget godt. Jeg var heligvis ikke på noget tidspunkt hele nede og blive dyppet, der var der vist et par stykker andre der var. Men jeg var tæt på det op til flere gange.

Efter løbet var det tid til at få vasket snavset af og der var massere af det. Med 2500 mænd som alle skal i bad skal man ikke være et geni for at vide at der næppe er varmt vand til alle og det var der ikke, en god ting ved det var at der så ikke var de vilde køer ved bruserne. Minuset var at man ikke nåede at blive hel ren.

Jeg skiftede udenfor, det var en kold fornøjelse, men der var så mange mennesker indenfor og mudder over det hele. Godt det ikke var mig der skulle gøre rent efterfølgende. Det flød med sko og tøj og sindsygt meget mudder.

Vi fandt de andre i madteltet og fik os noget af den gode mad, det så ud til at der var rigeligt af det. En fadøl mere blev købt og så fik vi ellers blæst ørerne ud af det optrædene Tyroler band. Når de holdte pause spiller de cd'ere, med en mærkelig blanding af musik af alle genere.

Jeg kan ikke sætte en finger på dette arrangement. Syntes det kørte på skinner. Vi var faktisk alle sammen enige om at det var et kanon godt arrangement.

Det eneste ærgelige er at mit gode knæ er ømt.

Flere billeder kommer når jeg har fået dem.

onsdag den 12. oktober 2011

Test af gamle løbesko

Igår var jeg ude og løbe en lille tur i mine gamle løbesko. De har ikke været brugt i en del år og da jeg skal løbe i dem næste weekend til Ekstrem mandehørm, skulle jeg lige være sikker på at de stadig var gode nok.

Det var de.

Løb så igen idag, en kombination af at løbe lidt længere i de gamle sko og hente Sofie's cykel. Sofie løb med ud til Klubben. En lille tur på 2.1 km. Det var 300 meter end sidste gang vi løb sammen, så en god forbedring for hende. Hun har stadig målet om 3.3 km om 1 månede og 5 km næste år.

Jeg fik testet sko og knæ en sidste gang inden www.mandehorm.dk og de meldes begge klar.

søndag den 9. oktober 2011

Eremitagen 2011

Så er Eremitagen 2011 slut for i år. Hvordan gik det så lige? Mine gik ud fra at jeg kunne løbe turen på 1 t og 20 min hvis det ikke var for mange der løb i vejen, men det vidste jeg ville være umuligt så jeg satte mit mål til at være 1t og 30 minuter. Jeg løb turen på 1 t. 24 m. og 33 s. så det må siges at være godkendt.

Jeg havde gjort en del ud af at være rigtigt forberet til dette løb. Startede allerede lørdag med at drikke en masse væske løbende i løbet af dagen og spise en masse pasta til aftensmaden. Gik desuden relativt tidligt i seng. Alt i alt var jeg tilfreds med optakten. Chip og start nummer havde jeg modtaget for lang tid siden. Knæet havde det godt, men for en sikkerheds skyld var et par gamle knæbeskytter blevet konverteret om til et par knæbind.

Søndag havde jeg planlagt at jeg skulle med toget kl 8:36, syntes det virkede lidt tidligt, men det viste sig at det var meget tilpas. Allerede fra Trekroner af kunne man kende Eremitage løberne på deres tøj. Løbesko og løbetøj. Skiftede på Østerport og stod af på Klampenborg. Derfra kunne man bare følge menneskemængde som allerede havde indfundet sig. Dagen tegnede sig jo til at blive pragtfuld dog en anelse koldt.

Jeg brugte den første ½ time på at orientere mig og for at se om jeg kunne finde Løbeklubben på Facebooks banner. Det lykkes desværre ikke. Var hellere ikke videre imponeret over stedet. Men det forgår jo også i en skov så der er vel  grænser for mange boder der kan sættes op. Opløbs strækningen er dog flot. Det er jo så ikke kun opløbs strækning men også start zonen. Jeg smed min taske et sted hvor der var en mulighed for at jeg kunne finde den igen. Gjorde mig klar, chippen på skoen, løbe nummer på trøjen. Valgte at løbe i korte ærmer og lange bukser. Knæ bindet blev hevet op og der blev tisset af.

Jeg fandt min plads i rækken, cirka kl 10:50, man vil jo ikke komme for sent første gang. Havde start nr. 14157. De første løb afsted kl 11 og derfra gik det slag i slag. Det var maks 10 sekunder imellem hver start gruppe og da vi nåede til det punkt hvor de første begyndte at løbe ved start stregen, begyndte alle så småt at løbe. Men hvad betyder en 200-300 meter ekstra når man kun skal løbe 13.2 km.

Det første 2 km var af asfalt på en pæn bred vej, så der var det rimligt nemt at passere folk. Jeg havde fået at vide at det var et helved at løbe zig-zag imellem alle folkene, men syntes da ikke det var så slemt. Så kom vi til første sving og kom ind på en vej der var en del mindre en den anden og så kunne jeg godt se hvor problemet var. Man endte jo med at få hold i nakken hver gang man skulle passere nogle for lige at være sikker på at der ikke kom en hurtigere i rabaten når man tog den til hjælp.

Man må dog sige at området er nok et af de flotteste jeg har løbet i, vi så en par kronhjort og turen op til Eremitage slottet var virklig flot. Heldigvis havde jeg luft til at nyde turen. Lidt flovt må jeg nok også indrømme at det vist var første gang jeg så slottet.

Første vand depot var også heroppe på toppen og hvis jeg ikke havde overhørt et par af de andre løbere om det kaos der opstod heroppe når så mange løbere stopper op for at få vand, så var jeg nok blevet lidt overrasket. Udover at hele den første halvdel af forsynings området allerede var løbet tør for vand så gik det egentlig meget godt. Vejen var rimlig bred lige her, så man kunne hurtigt komme ud og løbe igen.

Kort efter registeret de en mellem tid, det var cirka ved 5 km. og ved halvvejs mærket blev der spillet blæser musik. Ikke lige min kop te, men en fin ide, som sagtens kunne føres videre, til f.eks. depot områderne eller andre steder hvor der samles en masse folk.

Tur nr. 2 op til Eremitage slottet var et syn for guderne. Man kunne se hele rækken af løbere, som strakte sig op til 2 km. Et imponerende syn. Denne vej var desværre også en af de smallere og derved igen svært at passere folk. Benene var stadig gode og vi passerede de 10 km lige efter andet vand depot. Endnu en mellemtid. Desværre var anden vand depot ikke lige så godt som det første. Vejen var for small, så selvom man fik sit vand og trak ud til modsatte side, kunne man stadig ikke løbe. Folk gik og drak hele vejen på tværs.

De næste 2 km sti var et helved. To spor, det ene virkede som et ridespor og det andet et mountain bike spor. Breddere var de ikke, næsten umuligt at passere folk i og det blev også de km der blev mine langsomste. Den sidste km imod mål var en ren fornøjelse. Der kom flere og flere folk og kiggede på og jeg nød de sidste 300 meter op ad opløbs strækningen. Alle 300 meter foregik op af bakke men syntes egentlig ikke det var så slemt.

I mål området var der ikke meget andet at lave end at nappe et par glas med energy drik, finde sin taske og skifte tøj. Nappede den sidste banan og tog så afsted for at finde Klampenborg station, så jeg kunne komme hjem.

Opsummering af løbet:
Har eksisteret siden 1969 og gør det til verdens ældste
Den yngste deltager var 7 år
Den ældste var 86 år
55 deltagere havde været med i alle 43 gange
Omgivelserne er nok de flotteste jeg har set
Mange mennesker, giver en anerledes oplevelse
Nogle af stigerne var lidt for smallere til alle de løbere
Andet vand depot var ikke godt placeret, for lidt plads.
Syntes der manglede lidt stemning i mål området.
Massere af samaritere og lægefolk rundt omkring på ruten
Man får næsten intet for sine penge, ingen medalje eller t-shirt, det er en rendyrket pengemaskine.
man skal være mere end 1, løb den i flok og oplevelsen vil nok være anerledes.

Om jeg vil løbere den igen næste år? Hvis du spørg mig lige nu, så nej. Men det kan da være man skifte mening hvis nogle kommer og spørg mig.

Mine tider og placering:
5 km - 0:31:23
10 km - 1:03:21
13.3 km - 1:24:33 (Endomondo siger jeg har løbet 13.97 km på 1:23:35)
Overall 13508
Mænd 9226
Mænd 35-39 1324

mandag den 3. oktober 2011

Mega ondt i knæet

Knæet kunne deasværre ikke klare alt den belastning som der var i de 2 kampe igår. Det er jo heller ikke lige fordi jeg har trænet den form for bevægelser.

Massere af retningsskift, hurtige kontra, vrid og andet godt, var det åbenbart ikke helt klar til.

Nu er RICE så sat i værk, skal bare være klar til Eremitagen på Søndag.

søndag den 2. oktober 2011

Massere af små intervaller

Så startede håndbold seasonen og jeg havde sagt ja til 2 kampe. Først på dagen med 3. holdet i serie 3 hvor det blev til massere af spilletid. Og senere på eftermiddagen med Old Boys holdet hvor det igen blev til massere spilletid.

Begge kampe var propfyldt med kontra løb, så der var en masse små spurte og for en gang skyld var jeg med i de fleste. Det syrede godt i benene og er helt sikkert godt for noget.

Jeg skal må sige at knæ og skulder gør ondt, det problem har jeg bare ikke haft i lang tid. Jeg har muligvis gabt over for meget. Men den rigtige dom kommer først imorgen om jeg stadig har ondt i de dele af kroppen.

Havde tænkt mig at få løbet en 10 km på onsdag, så er der 3 hvile dage inden Eremitagen, dog nok en lille OB kamp torsdag.