søndag den 9. oktober 2011

Eremitagen 2011

Så er Eremitagen 2011 slut for i år. Hvordan gik det så lige? Mine gik ud fra at jeg kunne løbe turen på 1 t og 20 min hvis det ikke var for mange der løb i vejen, men det vidste jeg ville være umuligt så jeg satte mit mål til at være 1t og 30 minuter. Jeg løb turen på 1 t. 24 m. og 33 s. så det må siges at være godkendt.

Jeg havde gjort en del ud af at være rigtigt forberet til dette løb. Startede allerede lørdag med at drikke en masse væske løbende i løbet af dagen og spise en masse pasta til aftensmaden. Gik desuden relativt tidligt i seng. Alt i alt var jeg tilfreds med optakten. Chip og start nummer havde jeg modtaget for lang tid siden. Knæet havde det godt, men for en sikkerheds skyld var et par gamle knæbeskytter blevet konverteret om til et par knæbind.

Søndag havde jeg planlagt at jeg skulle med toget kl 8:36, syntes det virkede lidt tidligt, men det viste sig at det var meget tilpas. Allerede fra Trekroner af kunne man kende Eremitage løberne på deres tøj. Løbesko og løbetøj. Skiftede på Østerport og stod af på Klampenborg. Derfra kunne man bare følge menneskemængde som allerede havde indfundet sig. Dagen tegnede sig jo til at blive pragtfuld dog en anelse koldt.

Jeg brugte den første ½ time på at orientere mig og for at se om jeg kunne finde Løbeklubben på Facebooks banner. Det lykkes desværre ikke. Var hellere ikke videre imponeret over stedet. Men det forgår jo også i en skov så der er vel  grænser for mange boder der kan sættes op. Opløbs strækningen er dog flot. Det er jo så ikke kun opløbs strækning men også start zonen. Jeg smed min taske et sted hvor der var en mulighed for at jeg kunne finde den igen. Gjorde mig klar, chippen på skoen, løbe nummer på trøjen. Valgte at løbe i korte ærmer og lange bukser. Knæ bindet blev hevet op og der blev tisset af.

Jeg fandt min plads i rækken, cirka kl 10:50, man vil jo ikke komme for sent første gang. Havde start nr. 14157. De første løb afsted kl 11 og derfra gik det slag i slag. Det var maks 10 sekunder imellem hver start gruppe og da vi nåede til det punkt hvor de første begyndte at løbe ved start stregen, begyndte alle så småt at løbe. Men hvad betyder en 200-300 meter ekstra når man kun skal løbe 13.2 km.

Det første 2 km var af asfalt på en pæn bred vej, så der var det rimligt nemt at passere folk. Jeg havde fået at vide at det var et helved at løbe zig-zag imellem alle folkene, men syntes da ikke det var så slemt. Så kom vi til første sving og kom ind på en vej der var en del mindre en den anden og så kunne jeg godt se hvor problemet var. Man endte jo med at få hold i nakken hver gang man skulle passere nogle for lige at være sikker på at der ikke kom en hurtigere i rabaten når man tog den til hjælp.

Man må dog sige at området er nok et af de flotteste jeg har løbet i, vi så en par kronhjort og turen op til Eremitage slottet var virklig flot. Heldigvis havde jeg luft til at nyde turen. Lidt flovt må jeg nok også indrømme at det vist var første gang jeg så slottet.

Første vand depot var også heroppe på toppen og hvis jeg ikke havde overhørt et par af de andre løbere om det kaos der opstod heroppe når så mange løbere stopper op for at få vand, så var jeg nok blevet lidt overrasket. Udover at hele den første halvdel af forsynings området allerede var løbet tør for vand så gik det egentlig meget godt. Vejen var rimlig bred lige her, så man kunne hurtigt komme ud og løbe igen.

Kort efter registeret de en mellem tid, det var cirka ved 5 km. og ved halvvejs mærket blev der spillet blæser musik. Ikke lige min kop te, men en fin ide, som sagtens kunne føres videre, til f.eks. depot områderne eller andre steder hvor der samles en masse folk.

Tur nr. 2 op til Eremitage slottet var et syn for guderne. Man kunne se hele rækken af løbere, som strakte sig op til 2 km. Et imponerende syn. Denne vej var desværre også en af de smallere og derved igen svært at passere folk. Benene var stadig gode og vi passerede de 10 km lige efter andet vand depot. Endnu en mellemtid. Desværre var anden vand depot ikke lige så godt som det første. Vejen var for small, så selvom man fik sit vand og trak ud til modsatte side, kunne man stadig ikke løbe. Folk gik og drak hele vejen på tværs.

De næste 2 km sti var et helved. To spor, det ene virkede som et ridespor og det andet et mountain bike spor. Breddere var de ikke, næsten umuligt at passere folk i og det blev også de km der blev mine langsomste. Den sidste km imod mål var en ren fornøjelse. Der kom flere og flere folk og kiggede på og jeg nød de sidste 300 meter op ad opløbs strækningen. Alle 300 meter foregik op af bakke men syntes egentlig ikke det var så slemt.

I mål området var der ikke meget andet at lave end at nappe et par glas med energy drik, finde sin taske og skifte tøj. Nappede den sidste banan og tog så afsted for at finde Klampenborg station, så jeg kunne komme hjem.

Opsummering af løbet:
Har eksisteret siden 1969 og gør det til verdens ældste
Den yngste deltager var 7 år
Den ældste var 86 år
55 deltagere havde været med i alle 43 gange
Omgivelserne er nok de flotteste jeg har set
Mange mennesker, giver en anerledes oplevelse
Nogle af stigerne var lidt for smallere til alle de løbere
Andet vand depot var ikke godt placeret, for lidt plads.
Syntes der manglede lidt stemning i mål området.
Massere af samaritere og lægefolk rundt omkring på ruten
Man får næsten intet for sine penge, ingen medalje eller t-shirt, det er en rendyrket pengemaskine.
man skal være mere end 1, løb den i flok og oplevelsen vil nok være anerledes.

Om jeg vil løbere den igen næste år? Hvis du spørg mig lige nu, så nej. Men det kan da være man skifte mening hvis nogle kommer og spørg mig.

Mine tider og placering:
5 km - 0:31:23
10 km - 1:03:21
13.3 km - 1:24:33 (Endomondo siger jeg har løbet 13.97 km på 1:23:35)
Overall 13508
Mænd 9226
Mænd 35-39 1324

2 kommentarer:

Andreas sagde ...

Hej Morten,
interessant beretning. Jeg løb selv mit 4. eremitageløb i år og havde på mange områder lignende oplevelser af løberuten. Specielt de to km efter 10 km mærket var hårde på grund af de smalle stier. Her løb jeg også min dårligste pace.
Omkring vanddepoterne kendte jeg det jo godt fra mine tidligere løb. Jeg valgte derfor denne gang helt bevidst at løbe en lang bue udenom depoterne for derved at kunne bibeholde min rytme. Det virkede fint - når jeg er ude og træne plejer jeg jo også at kunne klare 13 km uden væske så det er ikke fordi man SKAL have vand efter 5 og 10km. Det vigtigste var for mig som sagt at holde min egen rytme.
Håber at du får lyst igen til næste år.
Hilsen
Andreas Gerbaulet (fra løbeklubben på facebook)

Michael sagde ...

Fin beretning.

Personligt løber jeg ikke den slags løb - netop af nogle af de grunde, som du selv omtaler : Det er alt for dyrt (jeg har intet imod at en evt. løbeklub fra tid til tid skal tjene en skilling på mig) - og der er alt for mange mennesker, hvilket (ihvertefald for mig) ødelægger rytmen og dermed glæden ved løbet.

Man skal nok se, og beundre, stemningen omkring løbet - fremfor selve løbet - og så nyde den oplevelse, som det (for nogle) må være. SÅdan har jeg det selv med DHL stafetten - var det ikke for hyggen med kollegaerne og stemningen i Fælledparken, var jeg aldrig dukket op til det event.

Jeg havde selv en kanondag i dyrehaven dagen før, Lørdag, hvor der var arrangeret et halv/hel marathon event. Et enkelt, godt, depot og en fin medalje efter løbet for den ringe sum af 150.- Tilsæt dertil engagerede løbere, god stemning i gruppen og godt vejr i dyrehaven :)

Husk - dyrehaven er der også i den kommende weekend og vejret bliver flot, så du har rig mulighed for at se Erimitageslottet igen ;)