søndag den 16. oktober 2011

Ekstrem mandehørm 2011

Ekstremt, JA. hårdt, JA, sjovt, JA. Vil jeg gøre det igen, JA.

Så har jeg deltaget i mit første, og nok ikke sidste, ekstrem løb. Jeg troede faktisk at jeg var i god form, for pokker jeg løb jo Eremitagen i sidste uge og turen igår var jo lige så lang. Jeg var dog ikke klar til denne form for strabasser. Jeg gennemførte da løbet, alle 13 km og 70 forhindringer på under 2 timer.

Vi skulle være i Fredensborg kl 11:40 for at hente vores racebag og få lagt vores ting i Garderoben. Garderoben bestod af en sort sæk, med et nummer på som man lagde i den afdeling der passede med ens start nummer. Fungerede nu meget godt. I vores racebag var der nogle standard reklame artikler fra deres sponsorere. To blade M og aktive træning. Desuden fik vi en t-shirt, armbånd til at komme ind til festen og en gratis øl kupon. (Den kunne også bruges til en sodavand)

Pladsen ved Fredensborg stadion var fyldt med mennesker. Desuden var der sat et kæmpe telt op hvor 2500 mennesker kunne spise samtidigt. Desuden havde Carlsberg smidt en 5-6 borde bord fodbolde op. I midten stod en mekanisk rodeo tyr og så var der ellers gang i grillene hvor de helstegte pattegrise stiller og roligt roterede.

Vi var 7 stykker der var taget afsted sammen, det vil sige at vi skulle mødes med 3 af dem på stedet. Jeg var kommet i gruppe med Ulf, Rune og Michael. Nu vidste jeg at Ulf og Rune løber hurtigere end mig og at Rune er et konkurrence menneske udover alle grænser. Jeg var ret sikker på at jeg var den langsomste i gruppen, men de var enige om at vi ventede på hinanden. Bjørn var i gruppe med 2 af de andre som jeg ikke kendte.

Med 10 minuters forsinkelse blev vi sendt afsted. Vi skulle følge fanebæren de første stykke vej. Vi skulle ikke så langt bare lige over til stationen, hvor der holdte 4 busser som ventede på at samle os op. Forsinkelsen skyldes at det var lidt svært for busserne at vende ved bestemmelses stedet. Der var åbenbart 8 busser der kørte i pendul fart fra stationen til startstedet. Startstedet var pænt langt ude på landet.

Starten blev skudt igangen af hjemmeværnet med en lille kanon som jeg sikkert kunne navngive hvis jeg havde været i hæren. Vi havde heldigvis pragtfuldt vejr, solskin og en 10-11 grader. Starten af turen gik henover stupmarkerne, her var de første forhindringer placeret. Træbukke som man skulle over. Inden vi overhoved nåede til skoven var vi blevet sendt igennem 1 vandhul, 1 rutchetur ned i et vandhul, et mudderhul og igennem en lille ildebrand.

Istedet for at beskrive hver eneste lille forhindring kan jeg sige at de havde lavede en del trapper/tårne som man skal klatre over, både lodrette og trekantet. Et par forhindringer var man skulle ned og kravle, både igennem rør og under pressening. Et par halmballer man skulle over og en vanddamps tunnel, som jeg egentlig ikke rigtigt fatter ideen af.

Udover det så var ruten lagt off road så man skulle virklig være forsigtig hvor man satte sine fødder for der var en del træstemmer, rødder og løse grene. Flere steder skulle man også ned af skråninger og selvfølgelig op igen. De stejlste af disse skråninger kunne man tage et tov til hjælps for at hive sig op og for at komme med.

Vi vi så lige skal nævne vandhullerne og mudderhullerne så er de åbenbar overalt i den skov. Tror de må have gået ruten og kigget efter dem for der var mange og de fleste var pænt dybe. Den der var dybest gik nig til midt på livet. Det værste ved disse huller var at man ikke kunne se rødder og grene som lå på bunden bare klar til at spænde ben for en. det havde fortalt os at vandhullerne var 30 cm dyber end de plejer at være, pga mængden af regn.

Den sidste del af strækningen forgik på landevej, en lille strækning henover en eng, hvor der tilfældigvis lige var en lille sø mere som man skulle igennem. Når man så troede at man var færdig, når man kunne se stadionen, så kom der lige et par forhindringer mere. En mini udgave af sukkenes dal, som var en åben container man skulle på i og et par forhindringer som man skulle over eller under.

Da man endelig var kommet i mål fik man lige spulet sig selv for det værste gang mudder inden man fandt sit tøj og et bad. Derefter var det bare et spørgsmål om at finde en plads i teltet og nyde sine velfortjente fadøl og dejlige mad. Helstegt pattegris, pølser og diverse salater alt sammen leveret af grillministeriet. Må sige at de gjorde god reklame for deres biks for det havde styr på det.

Man fik sig noget af et kuldechok første gang man skulle igennem et vandhul, man blev godt og grundigt nedkølet, det hjælp sikkert også at da jeg vred om på ankel ret tidligt i løbet. Mærkede heldigvis ikke så meget til det, om det var pga nedkølning eller at jeg var bare var heldig er ikke til at sige.

Jeg var overraskende hurtig træt, tror ikke at vi havde løbet mere end 6-7 km og på det tidspunkt syntes jeg at de 3 andre bare skulle fortsætte, så ville jeg vente på Bjørn som jeg så kunne følges med. Han havde også lavet sine 2 kammerate løbe så det passede jo meget godt. Jeg var heligvis ikke på noget tidspunkt hele nede og blive dyppet, der var der vist et par stykker andre der var. Men jeg var tæt på det op til flere gange.

Efter løbet var det tid til at få vasket snavset af og der var massere af det. Med 2500 mænd som alle skal i bad skal man ikke være et geni for at vide at der næppe er varmt vand til alle og det var der ikke, en god ting ved det var at der så ikke var de vilde køer ved bruserne. Minuset var at man ikke nåede at blive hel ren.

Jeg skiftede udenfor, det var en kold fornøjelse, men der var så mange mennesker indenfor og mudder over det hele. Godt det ikke var mig der skulle gøre rent efterfølgende. Det flød med sko og tøj og sindsygt meget mudder.

Vi fandt de andre i madteltet og fik os noget af den gode mad, det så ud til at der var rigeligt af det. En fadøl mere blev købt og så fik vi ellers blæst ørerne ud af det optrædene Tyroler band. Når de holdte pause spiller de cd'ere, med en mærkelig blanding af musik af alle genere.

Jeg kan ikke sætte en finger på dette arrangement. Syntes det kørte på skinner. Vi var faktisk alle sammen enige om at det var et kanon godt arrangement.

Det eneste ærgelige er at mit gode knæ er ømt.

Flere billeder kommer når jeg har fået dem.

Ingen kommentarer: