onsdag den 19. september 2012

Løbeklub HVG

HVG - Himmelev Veddelev Gymnastik har en løbeklub hvor målet er at kunne løbe 5 km. Tilmelding 0 kr, så det ville Lone gerne prøve.

Deres første mail var dog lidt skræmmende for der stod at de løb enten en 3 km rute eller 5 km rute og hun kan endnu ikke løbe 3 km i træk. Men der stod også i mailen at hvis der var interesse i det så kunne man også lave et 10 km hold og så tænkte jeg at jeg ville tage derned og løbe med.

Nu var det 1½ uge siden jeg sidst havde løbet så jeg nøjes med 5 km, det var planen. Jeg dukkede op og der stod så 20 kvinder i alderen fra 15 til 65 år og en enkelt knægt på cirka de 15 vil jeg gætte på. Nå skidt, man blev budt velkommen og gik igang med opvarmningen.

Der var ingen der skulle løbe 10 km og kun mig der havde interresse i det, men som de forslog kunne jeg jo løbe 5 km inden jeg dukkede op og så gik det jo lige op.

Vi løb afsted på 5 km og gruppen på cirka 7 blev hurtigt splittet op, jeg hægtede mig lidt efter 2 damer og drengen og turen gik ud omkring søerne i grusgraven. Allerede efter 2.4 km stoppede de 2 damer og drengen og jeg susede forbi dem. Drengen hægtede sig hurtigt på og vi løb hjem sammen. Det var nu meget rart.

Vi kom hjem samtidigt med de første fra 3 km holdet, vi holdte os til en fart på lige under 6 min/km. Pænt hurtigt for mig.

Fik lige en briefing om at begynder holdet gik og løb deres 3 km, så der kunne Lone helt klart godt være med og det er jo en god nyhed.

Lige inden jeg skulle afsted nævnte 2 af damerne at de løb 5 km om mandagen hvis jeg ville med. Planen er dog en lidt lang tur mandag og håndbold tirsdag.

Ingen kommentarer: