Blåvand

Jeg er lidt bagud med min blog, men jeg ønsker ikke at ligge mere end en ud om dagen. så når jeg er en uge bagud så tag det lidt tid at indhente det forsømte. Det vil sige at i stadig har min anmeldelse af Born to Run til gode, men den skal vi nok komme til i løbet af denne uge, gætter jeg på.

Igår søndag var dagen hvor ugens lange tur skulle løbe og hvis det var rigtigt så skulle den være lige så lang som de 2 ture i ugens løb var, samlet. Så dette ville betyde at jeg skulle løbe cirka 12 km, men umiddelbart syntes jeg at det er lidt i overkanten.

Vi er nåede til Blåvand i vores sommerferie og det område kender jeg jo heller ikke, så jeg nappede rute planlæggeren på Krak og plottede derudaf.

Turen skulle løbes med min svigerinde da hun ikke havde fået løbet et stykke tid og jeg fandt en hyggelig lille tur på cirka 10 km.

Vi løb ud af vores sommerhusvej og endte hurtigt ude i hvad jeg regner med er Oksbøls militær område. Det var fyldt med diverse advarsel skilte, men de galte kun når den rødde skive var oppe.

Der var en bom, men vi blev enige om at når den ikke var nede så var der ikke lukket af, så vi fortsætte ud af en lang bred grusvej.

Et stykke dernede drejede vi af og fulgte et spor som vist var lavet af kampvogne eller lignende. Det var meget ujævnt og sandet, men vi fandt dog ud af at vi bare kunne løbe i et spor ved siden af som var fladt og hårdt.

På et tidspunkt nåede vi til et område hvor man vist ikke skulle træde ved siden af vejen på den ende side for at lade vandet da dette skilt stod med kort mellemrum.

Og en advarsel om sprængningsfare.

Vores tur tog os helt ud til Fyret ved Blåvandshug.

Herfra var det en lige kedelig asfalteret cykelstig langs vejen ind til Blåvand. Vi skulle igennem hele byen, med alle turisterne som var ved at finde spisesteder eller klare nogle indkøb. Vi skulle nok have løbet den anden vej så vi ikke havde set helt kvæstet ud, der havde vi jo allerede rundet de 9 km.

Vi sluttede turen ved 10.2 km, svigerinden havde lidt ondt i knæet. Jeg havde lagt mærke til at hun havde en tendens til at vride indad når hun løb og hun måtte også indrømme at det var nogle sko som hendes mand havde fundet på tilbud. Det var altså ikke købt til hendes løbestil. Det kunne måske forklare hendes ømhed i knæ og ryg som hun var begyndt at døje med.

Jeg må dog indrømme at jeg også var træt på dette tidspunkt, selvom jeg nok godt kunne have presset 2 km mere ud af mig selv, så kan jeg mærke på knæet at det nok var meget fint at jeg ikke gjorde det.

Jeg har ellers fået anskaffet mig nogle dejlige løbe bluser, halv pris i et outlet i nærheden af Frederikshavn. Adidas, en kort ærmet og en lang ærmet. Desuden nåede jeg lige at gå den jeg havde bestilt hos Løbe klubben på facebook.