Hjemme igen fra vinterferien i det Jyske og Samsø, sjovt at den sidste dag i Vinterferien er så forårsagtig. Jeg havde droppet turen i går Lørdags, da vi skulle hjem fra Samsø og man kan ikke nå det hele. Så i stedet for en kort tur Lørdag og så en lang søndag, blev det kun til den lange tur i dag.
Det er nu sjovt hvordan man kan blive ved med at finde nye stier og veje i områder som man ellers syntes at have gennemløbet utallige gange. Denne gang løb jeg ned til Vigen camping, videre langs Veddelev havn og fortsatte langs vandet helt ud til Risø's indhegning og så gik turen ellers langs Veddelev af en grus sti som jeg ikke havde løbet på før.
Derfra tog jeg asfalt vejene ud til Himmelev skov. (Brovej, Kollekillevej og St. Valbyvej) En rundtur af de vante grusstier og så hjem. I alt 14.3 km med en gennemsnits fart på 6.08 min/km. Syntes dog stadig der er langt til de 21 km.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar