søndag den 9. februar 2014

Status

Jeg ved snart ikke om jeg skal holde gang i denne blog, der sker så meget i mit liv, løbsmæssigt og med alt muligt andet. Jeg har nogle gange svært ved at få tid til at skrive. Kort kan jeg opsummere.

Jeg har oprettet et løbe program på Endomondo, det går rigtigt godt. Et par missede dage er det dog blevet til, men kun en gang måtte jeg droppe distancen pga lysken. Programmet skulle gerne få mig klar til et VM halv maraton om ikke så forfærdelig længe.

Jeg holder mig under 100 kg, men syntes jeg har lidt svært ved at presse mig selv til at smide 5 kg mere. Det skal dog snart ske og har derfor lavet et motivations væddemål med min datter, som er begyndt at tage lidt på igen. Dog stadig 2 kg fra maks vægten. Hun skal tabe 4 kg og jeg skal tabe 5 kg.  Så må vi se om det kan lade sig gøre den vej igennem.

Fruen er skadet med et løbeknæ og har ikke rigtigt rørt sig i et par måneder. Hun har valgt at holde pause i februar også, men så håber hun på at hun kan komme i gang igen. Intet VM halv maraton til hende, så må hun sigte efter Broløbet i September.

Denne weekend blev det til 10 km's løbetur lørdag, 3.5 km's løbetur i Folkeparken med familien og 55 min. Kval. række håndbold hvor vi kun tabte med 11. Så formen er ved at være der.

Ingen kommentarer: