Runners low

Jeg har tidligere skrevet om runners high, som er noget af det fedeste man kan opleve som løber. Det punkt hvor alt bare føles rigtigt.

Jeg tror desværre at jeg er ramt ind i det modsatte, runners low, hvis der overhoved er noget det hedder det.

Jeg er uoplagt og har ikke lyst til at løbe, når jeg så endeligt kommer af sted er mine ben tunge og jeg er øm over det hele. Turene blive korter end beregnet, lysten til at løbe langt er fuldstændigt forduftet.

Ikke helt så fedt når jeg skal løbe halv maraton på lørdag og et maraton om 2½ uge. Udover det så har Lone lagt sig med influenza og jeg har fået en blå store tå efter en håndbolds trænings kamp i tirsdags.

Jeg har så læst mig til at det kan være overtræning:

Nedsat fysiske evner – ja

Tunge ben – ja

Ømme ben eller muskel ømhed – ja

Langsommere restitution – ja

Hurtige starkåndet – ja

Ændring i søvn mønster – ja

Mistet appetit – nej, desværre ikke

Større chance for sygdom – Forhåbentligt ikke

Forhøjet hjerte slag – Aner det ikke

Det kunne jo godt være tilfældet og hvad gør jeg så ved det?

Pause og korte langsomme ture. Det lyder jo nemt, men ikke godt når der er så kort tid til min maraton debut. Jeg må stole på at den træning jeg allerede har lagt for dagen er nok og holde fast i min plan om at gå ved et hvert vand depot på ruten for at spare lidt på kræfterne og så ellers drop alt om hvilken tid jeg kommer i mål i.

Jeg håber jeg får et godt halv maraton som kan give mig fornyet kræfter.