Fruen og jeg var ude på en lille hyggetur i dag i Hedeland. Mest af alt for at komme ud af døren, men også for at løbe lidt i mine nye sko, som jeg skal løbe maraton i. Det var så den første tur i dem og ikke overraskende så er de dejlige. Det er de samme som dem jeg havde før bare i en anden farve.
Om en uge skal jeg løbe mit første maraton og til det har jeg lavet en plan eller nærmere betegnet mere end en.
Plan A:
Følg 4:30 ballonen, gå når der skal drikkes vand ved depoterne og nap en Gel ved hver 3. depot.
Plan B:
Følg 4:30 ballonen, så lang tid som muligt og ellers brug samme taktik som Plan A
Plan C:
Kom i mål på under 6 timer.
Når man skriver det op sådan, så er det jo simpelt nok, nu skal jeg bare holde mig til planen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar