Jeg havde aftalt med en kollega (Torben) og hans kammerat (Bent) at de kunne kører med os fra Roskilde og vi skulle af sted i god tid for at undgå de værste køer og for at ikke komme i sidste øjeblik. Der var trods alt 13.000 mennesker som skulle ankomme, hente startnummer og aflevere bagage.
Vi tog af sted kl. 12 og ankom på græs parkerings pladsen kl. 13. Det var tæt på Korsør station hvor der ventede busser som kørte os til start stedet. Der var allerede ankommet en del, men der var ikke kø til at få startnummer og T-shirt. Jeg havde åbenbart tilmeldt Lone og jeg i forskellige gruppe, men det er ikke noget problem, vi starter bare i hendes som hedder 2:15 til 2:30.
Vi efterlod Torben og Bent for at kigge efter Løbeklubben på Facebooks banner. Lige til at starte med fandt vi dem ikke så vi gik en lille tur for at se broen som vi skulle over. Alt imens vi blev underholdt ved forskellige bands fra Slagelse musikskole. De gjorde det helt ok.
Vi var stadig lidt bekymret for om de første 4 km stigning ville gøre at vores ben syrede til og det hjalp ikke at se broen på lang afstand. Det hjælp heller ikke at Torben og Bent havde kommentar på at det var et hårdt løb at få sin debut på.
Vi fandt Løbeklubbens banner og fik os en snak med nogle af de andre. Desværre kan man fornemme at der er flere som allerede kender hinanden fra tidligere løb og en del som stille op med andre løbeklubber for der var kun 16 som løb under navnet, selvom der på Facebook var en hel del flere som skulle løbe det. Vi fik også taget et gruppe billede som nok dukker op senere. Det var også vores første gang hvor vi fysisk mødtes med dem, selvom vi havde stillet op under navnet og iført trøjerne før.
Klokken 14:30 afleverede jer vores taske og vi spiste den medbragte banan og jeg drak noget af min energi booster sammen med et par Ipran som gerne skulle tage ømheden fra min forstuvet storetå. Folk begyndte allerede kl. 15 at bevæge sig over til de forskellige start båse.
Vi indfandt os i vores bås kl. cirka 15:30 for at vente på at starten skulle gå. Vi var iført et par klare skralde sække for at tage den værste vind og de få dråbe som faldt. Vi fik en melding lidt i 16 om at starten var udskudt i et kvarter på grund af torden og de ville ikke sende os ud på broen i torden vejr. Lone brugte tiden på at slappe lidt mere af.Vi fik dog lov til at løbe kort tid efter, så vi blev ikke så voldsomt forsinket. Jeg tror at vi var et kvarter om at komme ud på ruten. De havde spærret hele den ene halvdel af broen af, så trafikken over broen foregik på Sjælland/Fyn siden af broen. Nødsporet og den ene vej bane var forbeholdt løberne og den sidste vognbane var til køretøjer, såsom politi, ambulancer, busser og en enkelt ambassade køretøj. Den amerikanske ambassadør var åbenbart også med i løbet.
Turen op ad den lange bakke var ikke så hård som vi havde frygtet, men det virkede som om man bare løb uden at komme nogle vejene. Heldigvis var der km skilte hele vejen så man var ikke i tvivl om at man kom fremad. Desuden stod der hjælper for hver 50 m, hvor på deres skilte stod hvor langt der var til næste depot, toilet, samarit og hvor langt der var til mål.
Turen ned var vi lidt hurtigere og pludselig kom vi til Sprogø hvor det første store depot lå. Vand, saft, bananer og lidt musik. Vi tog vores medbragte 32Gi Gel. Vi var lidt tid om at komme igennem dette depot, men vi kom trods alt hurtigt tilbage på broen. Langbroen var ikke meget sjovere at løbe på da de bare går mere eller mindre lige ud, uden de store ændringer. Jeg brugte de 3 vand depoter som pejle punkter. De havde lavet depoterne på broen som rinde vand, det vil sige at der holdte en tank vogn hvor de havde monteret en slange med en masse små vandhaner hvor man lige kunne nappe noget vand fra. Så slap de for det kæmpe rod der normalt er ved et depot med plastik grus over det hele. Man kunne måske tale om vand spild, men det gør vi ikke.
Ved cirka 18 km ankom vi til det sidste depot, som var ved afkørslen på Fyns siden. Endnu et stort depot med banan, vand og saft. Desværre havde de lavede vand på den ene side af vejen og saft på den anden, så hvis man ville have begge så måtte man siksakke på tværs. Vi tog vores sidste Gel og kom pænt hurtigt igennem dette depot.
Derefter var resten af turen på små veje, lidt for små efter min smag. Der var kun plads til 4 på tværs og det var lidt svært at komme forbi dem der efterhånden var så trætte at tempoet ikke var så højt. Jeg tog flere gange rabatten i brug for at komme forbi. Lone var også ved at være brugt og havde brug for min opbakning, ikke at jeg tror at der på noget tidspunkt var den mindste tvivl hos hende om at hun ville gennemføre, men hun var træt.
Dog ikke mere træt at vi satte farten op på de sidste 2 km og løb dem i tider omkring 5:30. Gennemsnits hastigheden på hele turen var 6:23.
Det var rart at komme til et sted hvor at der dukkede publikum op som heppede på os og at løbe et sted hvor der ikke var så ensformigt.
Vi kom sammen i mål og mål området var godt fyldt op af mennesker, men ikke værre end at vi kunne nemt komme frem til vand, frugt og juice, samt vores sponsor pose.
Lone var brugt, men glad, desværre var der ikke nogle til at hænge medaljen om halsen på hende da den lå i posen, det var ikke lige det man havde forventet. Jeg tog mig dog den ære at hænge hendes velfortjente medalje om halsen.
Så var tiden inde til at finde bagage lastbilerne, de skulle være til at finde da det var 9 DSV lastbiler som havde fragtet alt bagagen over broen og de var opdelt i nummere. Vi fik bagagen og gik om bagved lastbilerne for at skifte til tørt tøj og kigge igennem sponsor posen.
Derefter skulle vi finde Torben og Bent for at få os en velforjent øl. De var nemme at finde for de stod selvfølgelig ved det første sted hvor de solgte øl på fest pladsen. Fest pladsen i sig selv var et imponeret setup af en kæmpe scene til Peter og De andre Kopiere og Big Fat Snake, som skulle underholde de løbere der var blevet tilbage, samt nysgerrige borgere fra Nyborg. Massere af mad boder og ølboder fyldte også pladsen, samt et par sponsor salgs steder.
Vi blev hængende til kl. 21:00 og fik os et par øl (Lone kun 1, hun skulle køre) og hørte på røver historier fra Torben og Bents mange løbe rejser.
Derefter tog vi bussen tilbage til Sjælland, hvor vores bil ventede og kørte resten af turen hjemad i øsende regnvejr.
Samlet set var det et imponerende flot arrangeret løb, alt virkede som om at de fungerede ned til mindste detalje og logistikken omkring det hele fungerede optimalt. Et par ting som man kunne være utilfreds med så ville det være den smalle vej ved 18 km til 20 km og at der manglede nogle til at hænge ens velfortjente medalje om halsen.
Ruten var en oplevelse, hvor mange kan sige at de har løbet over Storebælt, men nu er det også gjort og jeg tror ikke at jeg gider at gøre det igen. Ruten var jo kedelig.
Vejret var perfekt, ingen regn, 17 grader, en svag rygvind og meget lidt sol.
Næsten broløb er ifølge deres hjemmeside, om 10 år.
Hvis du vil følge mig på facebook så kan du finde mig her : https://www.facebook.com/quarling eller på Instagram #quarling
1 kommentar:
Tak for en god beskrivelse - og godt at se, at det var en oplevelse (til trods for de mange mennesker).
Send en kommentar