Runners High

Føles af glæde og overskud som du får når du er ude at løbe længere ture i et roligt tempo. Man føler at man bare kan løbe derudaf, at man kan sætte tempoet i vejret selvom man burde være træt. På det tidspunkt har man fornemmelsen af at man bare kan fortsætte i evigheder.

Den rus kan ikke fås af alle slags motions former, nogle af de bedste former for motion hvor man opnår denne følelse er cykling og løb fordi det ikke kræve det helt store.

Man mener at det er stoffet Endorfin som fremskaffer denne lykke følelse. Nogle undersøgelser visser at hjernen åbner op for en kombinations lignende stoffer under motion der gør os veltilpas og dæmper smerterne i de ømme ben.

I dag var jeg ude og løbe 14 km og jeg opnåede ikke Runners High. Jeg var træt og uoplagt, benene var trætte, nok efter turen i tirsdag som var en 3*10 minutters tempo tur. Jeg har dog opnået Runners Hugh op til flere gange, men på vidt forskellige måder.

Der er den klassiske som starten af mit indlæg handler om, hvor man på et tidspunkt finder en rytme og tempo hvor alt bare går godt og man bare har lyst til at fortsætte derudaf.

Så er der den hvor man er til et lille hygge løb "Warrior Dash" hvor man har mega meget overskud på hele turen og bare føler sig i godt humør.

Og den sidste er den hvor man kommer hjem efter en sindssyg hård tur, hvor man enten har løbet længere end nogensinde før eller hurtigere end man nogensinde har løbet før. Lige så snart man kommer hjem har man glemt om alt det hårde, alle de gange hvor man havde lyst til at give op, sine ømme fødder og bare være klar til at løbe igen.

Som sagt opnåede jeg ingen af dem i dag, men jeg er klar til at løbe igen på lørdag, for man har jo et mål og måske på lørdag få man en gang Runners High.

Så slutter vi lige af med et billede af en naturlig forhindring på ruten.