De ene af de råd jeg fik af ekspedienten i løberen vedrørende mine nye støddæmpende minimalistiske sko (4 mm hældrop) var at jeg skulle starte med små hurtige ture. Her skulle jeg koncentrere mig om at tage 180 skridt i minutet og lande korrekt.
Dagens tur i dag var derfor allerede planlagt til at være kort og det med at tage mange korte skridt gør automatisk at farten kom op. Efter den første km lå tiden på GPS uret på 5:26 min/km, da jeg så dette tænkte jeg at jeg ville presse mig selv mere til den sidste km.
Det fik jeg gjort med success, så den km kom ned på 4:56. Ifølge Endomondo er min bedste 1 km tid 4:11, men når jeg ser den strækning igennem, må jeg nok indrømme at den ikke kan være korrekt. Tror jeg må gemme kortet, og ligge nye tider ind. Eremitagen sidste år, startende bageste i feltet og så løbe 4:11 i snit over en km sker bare ikke.
Havde lidt problemer med baglåret, det var lidt ømt. Allerede noget jeg kunne mærke noget til efter fodbold til håndbold i Mandags. Håber ikke det bliver værre for imorgen står den på minimum 10 km.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar