I fredags var jeg nede og hente mine nye sko, det er et par Brooks med kun 4 mm hældrop, det skulle gerne gøre at man, med lidt træning, lander mere på midtfoden end hælen.
Brooks pure Cadence
Jeg fik nogle gode instrukser med fra ekspedienten da han selv løb i dem. Korte ture, gerne intervaller, men især kortere skridt. Man skulle gerne op på 3 i sekundet. Jeg tog en tur på deres løbebånd og han syntes at jeg allerede havde tendens til midtfods landing og at det så godt ud.
Weekend skulle så bruges til at gå dem til inden jeg skulle ud og løbe den første tur i dem.
Lørdag skulle vi afsted til Sverige efter at have overstået en omgang spejder oprykning. Jeg havde håbet på at løbe en tur om formiddagen, men kunne simpelthen ikke finde tid til det, så de almindelige løbesko blev pakket sammen med GPS uret. Intet andet af mine normale løbeudstyr kom med da det jo kun skulle være en enkelt lille tur søndag formiddag.
Søndag formiddag, efter en let gang morgenmad og kaffe, løb jeg afsted i mine helt almindelige shorts som jeg også bruge til at bade i. Vi havde lånt et pragtfuldt Beach bungalow ud til den svenske skærgaard af en min bror kender. Herfra havde jeg set en del cyklister og løbere tag turen langs klipperne, så det var jo logisk at det også var den vej jeg tog.
Det skulle visse sig at være en pragtfuld tur hvor mindst halvdelen af den forgik lige ud til vandet og resten i natur smukt område (ikke at vandet ikke er natursmukt). Jeg passerede det ene luksus hus efter det andet og jeg er ret sikker på at det er her de rige bor.
Efter 5 km vendte jeg om og løb hjemad igen. Turen vare lige så flot på hjemvejen. Samtidigt var ruten ekstrem flad ikke noget jeg normalt er vant til. Derfor endte min 10 kms tid også på lige omkring en time som er ok hurtigt for mit vedkommende når det kun er motion og turen er så lang.
Jeg havde jo desværre efterladt mine løbetights derhjemme og det skulle jeg åbenbart bøde for. Indersiden af mine lår sved af helveds til. Når man nu er sådan lidt halv rund (fed) som mig, så skraver lårerne imod hinanden og efterlader nogle pæn store sår. (Den svidende fornemmelse er heldigvis allerede væk i dag.
Mandag kom vi hjem fra Sverige. Vi var hjemme klokken 15:30, Sofie skulle til prøve træning i Roklubben kl 16 så jeg tog derned med hende. Den første time var rundvisning og test af evner på rosmaskiner og i deres rigtige simulator. Man sidder som i en rigtig båd med vand på den ene side for at prøve det. Hun fik så muligheden for at komme på vandet på nogle af de andre ungdoms roere og jeg lovede at blive og vente på hende. Vi kom hjem derfra kl 19:25.
19:33 stod jeg så nede i Himmelev Hallen klar til at løbe med de andre oldboys. Jeg havde de nye sko med for at prøve dem af fordi jeg vidste at deres ture var ikke så lange. Cirka 3 km skulle de ud på så det passede jo meget fint. Startede ud i et stille og roligt tempo indtil jeg kom i tanke om at jeg skulle koncentrere mig om at tage kortere skridt og flere i sekundet.
Dag jeg begyndte på det kom der pludseligt fart i benene. Jeg passerede Knudsen, hente Bjørn og Frederik og tog Frederik med da vi løb lidt fra Bjørn. Det føltes ok at løbe på den måde, men man kunne hører på Frederiks skridt at der var flere skridt i sekundet hos mig end ham. Jeg havde ikke fået mit GPS ur med, men Bjørn som holdte ved, dog bagved os, sagde at vi var nede på 5 min/km på daværende tidspunkt. (Dem der følger min blog ved at det er pænt hurtigt for mig.
Det skal da siges at efter Bakken ved Ladegårdsstien og Bernedottegården gik jeg ned i fart for der var jeg træt. Det Var 2 km i pænt tempo i nye sko og dagen efter en 10 km, så det syntes jeg selv var ok. Frederik stak af og selvom jeg prøvede at sætte efter ham efter lidt tid, indså jeg hurtigt at det var der vist ikke kræfter til.
Gennemsnitstiden for 3 km blev på 5:27 min/km som er 1 minut hurtigere per km end hvad jeg normalt tøffer afsted med. Jeg var os træt og det var nok en kombination af nyt antrin og en vilje til at løbe hurtigere end normalt. Men jeg kommer ikke uden om at sidst jeg prøvede at give mig selv fuldt ud, dog over 6 km, kom jeg "kun" ned på 5:53. Jeg må i første omgang give skoene skylden for den forbedret tid indtil andet er bevist. (Hvis andet bliver bevist)
Derefter gik vi ind og spillede lidt håndbold i 1 time og 20 minuter og nu er min krop godt øm, men det var nu rart at komme igang med en bold igen.
Thomad, min halvbrors, papbror har allerede tilmeldt sig et ½ Marathon, det var ham min bror og jeg havde lavet løbs planer med. Men halvmarathonen var først til Maj næste år. Har lige set at der pt er 38.000 tilmeldt og loftet er 60.000 så jeg kan godt forstå at det er verdens største.
Men selvom Thomas tyvstarter med ½ marathonet så skal han da have held og lykke alligevel. Godt tur til ham og også til Michael Grønbech Andersen, Lars Kofoed-Jensen og Jens Kastvig(??)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar