Lørdag tog Lone og jeg ud i Boserup skov for at løbe en tur derude. Min plan var at Lone skulle løbe en rundtur sammen med mig og så tog jeg næsten sammen tur hvor jeg dog forsatte hjemad, dog stoppede jeg i Roskilde Havn hvor resten af familie ventede og vi fik en omgang Paradis is.
Lone's tur var på de 7.5 km som jeg håbede hun kom ud på og min blev så på det dobbelte, nemlig 15 km. Pragtfuldt at løbe derude og jeg havde gode ben. Det passede så også perfekt at ved de 7.5 km var vi ved bilen så jeg lige kunne få lidt energi drik inden turen gik videre.
Søndag tog Lone med Sofie ud og køre på rulleskøjter. Sofie har planner om at deltage i et 21 km's rulleskøjte løb i september. Jeg har sagt at jeg gerne vil betale det hvis hun minimum 1 gang om ugen løber en seriøs tur. Løbet skal gennemføres på 1½ time, så hun skal kunne løbe 5 km på 20 minutter og i dag tog det hende 25 minutter i bakket terræn.
Jeg løb en 5 km trail tur i Himmelev Grusgrav.
Min træningsplan siger at mine lange ture og lette ture skal løbes i 6:38 min/km, den eneste måde jeg får farten derned omkring er ved at løbe trail.
Er det snyd?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar