Min første krise kom ved de 15 km, men den overvandt jeg hurtigt, den næste kom en 2-3 km før mål og der er man jo nærmeste hjemme. Så selvom det var hårdt, så var der ikke noget tidspunkt hvor jeg virkeligt gik ned med flaget.
Jeg ville ønske at folk ikke smed deres tomme Gel pakker i skoven, hvis man har dem med derud så kan man også tage dem med tilbage.
Her kommer så min lille anmeldelse af løbet:
Start/mål område - Fint område, der var den plads der skulle være til det antal mennesker som skulle løbe. Samtidigt er det et flot område lige ved siden af vikingeskibs museumet og med udsigt ud over fjorden. Der var en hoppeborg til de små sponsoreret af Kids4fun.dk, desuden et stort telt midt i det hele fra Sparnord. Tror det var deres mødested.
4 ud af 6 stjerne, ikke noget specielt.
Ruten - Startet langs fjorden og da det er en lille fjord sti skabte det lidt flaske hals hvor man skulle ned at gå. Dette var imellem en halv km og halvanden km. Derefter ingen problemer. Området er noget af det flotteste man kunne ønske sig. Skov og fjord på hele turen. Ruten var ikke afspærret, men da de havde advaret om løbet i god tid, virkede det som om at de fleste MTBer lod os kører i deres spor denne formiddag uden indblanding. Mødte ikke mange. ¨Jeg havde ikke problemer på ruten, men nogle løb forkert så det må jo betyde at den ikke var godt nok afmærket.
5½ ud af 6
Sværhedsgrad - For en som mig der aldrig har løbet så langt trail før, var ruten udfordrende nok. Den første del var skovstier som jeg har løbet på en del gange før, men da den slog ind på MTB sporet kom der nogle udfordrende passager.
5 ud af 6
Konklusion - Der mangler 1 eller 2 væske depoter, hvor de skulle ligge dem ved jeg ikke rent logistik mæssigt, men ved 5, 10, 14 og 18 ville være rart. Jeg kan godt lide medaljer, jeg syntes at ved alle distancer på ½ maraton og over skal der være en medalje til deltagerne. Informationen om løbet fik man også i den rette mængde, men hvis man fulgte linket i mails eller på facebook, så kom man til vikingesporet.dk/race-info, denne side syntes jeg ikke man kunne finde direkte på deres hjemmeside.
Ruten var perfekt og jeg glæder mig allerede til næste år hvor jeg håber at Lone kan deltage sammen med mig.
Totalt vil jeg give dette løb 4½ ud af 6 stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar