fredag den 30. maj 2014

spibelt

Jeg fik et Spibelt i fødselsdags gave her forleden.


Mit er et Spibelt Wateresistent i neopren. Jeg har kun prøvet det på en løbe tur, den jeg var på i tirsdag på 7 km. Den efterfølgende tur om torsdagen løb jeg uden.

Jeg vidste ikke rigtig om det bare var lidt popsmart, men det irriterede mig lidt at når man skulle have mobil telefon, bil nøgler og et par kort i den indbyggede lomme i løbe shortsene så var der sgu ikke meget plads og den tyngede godt ned.

Så i tirsdag tog jeg det på og proppede mobil, nøgler og sygesikrings kort ned i bæltet, spændte det lidt ind og begyndte at løbe.

Man mærkede ikke en skid til det, bæltet sad rigtigt godt. Det sad så godt at man hurtigt glemte at man havde det på.

Desuden havde jeg lige et stop hvor jeg skulle have telefonen op for at tage et billed og det skete uden at alt det andet var ved at falde ud.

Min bedømmelse er at jeg tror at den bliver en fast løbe makker fremover.

Torsdag løb jeg 6.5 km med Lone, jeg løb allerede mere end i tirsdags uden at mærke meget til lysken, så et går hurtigt fremad. Skal dog nok stadig passe på, derfor hopper jeg den lange over lørdag og løb først på søndag.

God weekend derude.

tirsdag den 27. maj 2014

Hedeland

-Rigtig dårlig tur

Lysken driller og jeg kom ikke i nærheden af de 10 km som jeg gerne ville have løbet. Jeg tager den med ro. Jeg blander mit løb med den rette dosis af gang, da det var det som virkede sidste gang.

-Rigtig god tur
Det var en uge siden sidst jeg var af sted og det føltes dejligt at komme ud igen. Hedeland grusgrav er desuden et pragtfuld sted at løbe. Dejlig naturskønt område med mange gode stier. På turen var jeg desuden så heldig at have min dejlige kone med, som i dag sikkert syntes at det gik alt for langsom, men lod være med at brokke sig.

Og så var vejret jo pragtfuldt.

torsdag den 22. maj 2014

Otte hyggelige kilometer

Tog en løbetur sammen med Lone, hun ville ikke ud i grusgraven så vi tog turen til Veddelev. Tempoet foregik i 6:40 min/km og turen skulle være på cirka 8 km.

De første 5 kilometer gik uden at jeg mærkede noget til lysken og jeg skulle nok have stoppet her, men nu gik det jo lige så godt. Jeg kom også igennem de 8 km uden at lysken gjorde særligt ondt.

Fejlen var nok at jeg valgte at tage ud og spille 40 minutters Old boys håndbold om aftenen og allerede under opvarmningen kunne jeg mærke at lysken ikke havde det så godt.

Jeg spillede dog og nu gør det ondt.

Nu napper jeg en uges pause og starter med lidt løb/gang på tirsdag for at se hvordan lysken tager imod det.

lørdag den 17. maj 2014

Konfirmations løb?

Nej, det er der ikke noget der hedder hos mig. Er blevet nød til at droppe de sidste 2 løbe ture, har bare ikke kunne få dem placeret i kalenderen og det er selvom jeg har haft fri fra arbejde.

Men taget min løbetur i tirsdags med, den der kun blev på en km p.g.a. ømhed i lysken, i betragtningerne var det nok meget godt at vilde kroppen.

Havde dog vildt meget lyst til at løbe en tur i dag, men tiden blev bare ikke til det.

I morgen står den på konfirmation og intet andet.

tirsdag den 13. maj 2014

Aaargh - Ikke lysken igen

Kom kun ud på cirka 1 km i dag, før jeg syntes at jeg kunne mærke symptomerne for mine alt for hyppige lysken skade. Jeg tog konsekvensen med det samme og stoppede, vente om og gik hjem. Håber ikke det er så slemt, men så må jeg tage en uges pause. Jeg prøver at løbe igen torsdag og ser hvordan det går.

I stedet for gik jeg i gang med nogle Core øvelser som jeg fandt på løberens hjemmeside.

Der står godt nok at det er for natural running, men jeg er ret sikker på at det er godt for alle typer løb. Intro videoen er herunder, men på hjemme siden kan du finde en mere dybdegående gennemgang samt lidt dynamisk træning.

søndag den 11. maj 2014

LSD - Long Slow Distance

Den overskrift fik nok nogle nye til at klikke ind på bloggen, som så igen blev mega skuffet.


LSD står for long slow distance, jeg læste første gang om det i Løbe magasinet april udgaven. Den korte version er at man skal løbe langsomt på sine lange ture.

Dette vidste jeg jo godt, men jeg vidste ikke hvor vigtigt det var før jeg fik læst artiklen i Løbemagasinet.

For at gengive de vigtigste fordele og ulempe får i dem lige her, direkte skrevet af fra bladet:
Fordele:
  • Du træner din muskelmasse til at kunne holde til længere ture
  • Du restituerer hurtigere
  • Du forbrænder mere fedt på de lange ture, fordi sukker depoterne slipper op
  • Når man løbe ture på omkring en time eller mere, begynder kroppen at udskille endorfiner, så du bliver "høj" af at løbe
  • Det føles mere afslappende
  • Du får tid til at nyde omgivelserne, som du løber i
  • Du vænner kroppen, og ikke mindst psyken, til de lange ture, hvilket er godt, hvis du skal gennemføre et halvt eller helt maraton.
  • Det langsomme tempo giver overskud til at give maksimalt gas ved de højintensive træningspas

Ulemper:
  • Hvis du løber alle dine løb i langsomt tempo, risikere du, at din muskelmasse omdannes og vænner sig til at være langsom og det bliver derfor sværere at løbe hurtigt
  • Effekten for hjertet er lav, når intensiteten er lav.


Denne form for løb har allerede resulteret i at jeg løb 13 km i går og allerede i dag var jeg ude og løbe en ½ maraton. Den var stadig hård og ved de 16.5 km var jeg klar til at stoppe. Det var dog samtidigt det tidspunkt hvor jeg havde aftalt med Lone at hun skulle møde mig for at løbe hendes tur på 35 minutter. Rart at få selskab på den sidste del.

Næste uges program ser således ud:
Mandag - Old boys kamp
Tirsdag - test af løbeform Cuba test med 5 minutter opvarmning og afjogning
Onsdag - slap af
Torsdag - Min fødselsdag 42 år og 15 km let løb
Fredag - Hviledag
Lørdag - ½ maraton (igen)
Søndag - Min datters konfirmation, ingen løb her. Interval løb må vente til mandag

lørdag den 10. maj 2014

Løb med 2 ure

Dagens tur var på 13 km som skulle holdes i et lavt tempo, det vil sige så tæt på 6:38 min/km. Jeg har sat grænsen til 6:28-6:48 min/km så jeg ikke skal bruge for mange kræfter på at holde øje med tiden.

I dag havde jeg så to ure på, mit eget Forerunner 205 og fruens nye Forerunner 220. Det sker at mit ur er helt skævt. Især de 2 sidste ½ maraton har mit ur vist 500 meter mere end distance skulle være på.

Man kan ikke sige at forskellige var særlig stor.

Mortens standard oplysninger.
Lones standard oplysninger.
Ikke oplysninger som afviger særligt meget fra hinanden, udover kalorier, men der er vægten jo også sat forskelligt op på de 2 uger.
Mine mellemtider
Lones mellemtider.
De er jo også rimligt ens, dog afviger den en del ved de 10 km, 27 sekunder på en km er vel egentlig rimligt meget. Dog syntes jeg ikke der er noget alarmerende ved de små forskellige.
Måske skulle jeg overveje at teste det med en tur i Boserup skov, det kan være at det er GPS'en at den er galt med. De 2 gange jeg har løbet halv maraton og lagt mærke til afvigelsen var i København imellem de høje bygninger og Boserup skov imellem de høje træer.
Ingen forklaring denne gang, næste gang jeg har mulighed for at teste urene tager jeg også Lones gamle Forerunner 10 med :-)

fredag den 9. maj 2014

Forandringer?

Jeg går og spekulere på at lave en ny løbe blog på mit eget domain navn og bruger wordpress til det. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu.

Da jeg startede denne her var det lidt for sjovt, for at holde mig selv til ilden, men med tiden fandt jeg ud af at det egentlig var meget sjovt.

Jeg kunne bare godt tænke mig at lave den mere struktureret og måske ikke kun omhandle mine egne oplevelse ved løb, men også hvad andre skriver som jeg har fundet interessant.

Det kunne selvfølgelig være at man kunne prøve at strukturere denne side og bare bruge den.

Jeg har endelig fundet ud af at tilføje en tab til siden, der står ikke noget i den endnu, men det skulle jeg måske få gjort noget ved.

Hvordan skulle jeg så vælge at strukturere min side, selvfølgelig en hovedside med mine Blog indlæg. De skulle så tagges lidt bedre så man måske bedre kunne finde ting. En tab til mine planlagte løb og allerede gennemførte løb, selvfølgelig med hyper links til selve bloggen om de løb. Måske en side med anmeldelser eller interessante hjemmeside, hvor der er en kort beskrivelse af dem.

Mulighederne er mange, men det er stadig kun en fritids aktivitet, så jeg skal jo både have tid og lyst til at skrive.

Jeg kan jo tænke videre over i mens jeg løber weekendens ture, 13 km lørdag i roligt tempo og så forhåbentlig 21 km i roligt tempo om søndagen. Planen er at den skal foregå hjemmefra og så ud i Boserup skov.

God tur derude.

onsdag den 7. maj 2014

Dag 1 - uge 1 - Maraton træning

Både mandag og tirsdag træk det rigtig meget i mig for at komme ud at løbe, jeg tror at det hang sammen med min fede oplevelse i søndags på min 10 km's løbetur hvor jeg havde vildt meget overskud. Jeg måtte dog holde mig i skindet for i dag onsdag skulle jeg i gang med min Maraton trænings program, som jeg har lavet på Endomondo.

Den første tur skulle løbes som tempo tur eller nærmere betegnet 3*10 minutters tempo. Turen så således ud:

10 min opvarmning (cirka 6.38 min/km)
10 min tempo (cirka 5.33 min/km)
1 min langsom løb (cirka 6.38 min/km)
10 min tempo (cirka 5.33 min/km)
1 min langsom løb (cirka 6.38 min/km)
10 min tempo (cirka 5.33 min/km)
10 min langsomt løb (cirka 6.38 min/km)
I alt 52 minutter og 8.75 km

Tempoet blev holdt, men det var hårdt, det begyndte i slutning af 2. omgang og var bare hårdt i 3. omgang. Samtidigt havde jeg indstillet intervallerne forkert på mit ur, så de sidste 10 minutter som skulle være tempo troede uret skulle være langsomt løb, så den blev ved med at fortælle mig at jeg løb for hurtigt. Sådan cirka med 20 sekunders mellemrum.

Sluttede aftenen med en Oldboys håndbold kamp som blev vundet 25-12.

søndag den 4. maj 2014

Hejde overdrev

Jeg skulle hente Marie i Avnstrup spejder lejer hvor hun havde været til  Divi dyst hele weekenden. Så er det jo oplagt at hoppe i løbe tøjet og tage af sted en times tid før og tage en løbe tur i den dejlige skov.

Det virker som om at det er en skov mange bruge, jeg mødte en del løbere, men også en del på mountain bike. Området er dejligt og selve vandre stien som jeg tog er på cirka 8 km. Det må betyde at mountain bike sporet er en del længere da den snor sig en del.

De burde dog tegne de gule cirkler op som markere vandre stien for den forsvandt et par gange, så jeg løb forkert 2 gange. Den ene nok mest min skyld da jeg ikke havde foldet kortet helt ud.

Jeg havde ellers gode ben i dag. Følte mig overhoved ikke presset på min, næsten, 10 km løbetur. 9 km og 750 meter blev min rundtur inklusiv fejl løb.

Et dejligt sted og så kun 20 minutter fra Roskilde, så det kunne da være man skulle tage derud en dag når man skal løbe lidt længere for der er en fin parkerings plads langs ruten med toilet og derfor vand.