HCA Marathon 2014

Advarsel meget lang post....

En lidt forsinket post om min deltagelse af HCA Marathon 2014, som jeg gennemførte i søndags.

Lone og jeg tog til Odense allerede fredag aften for at få os en lille hygge weekend ud af det, samtidigt syntes jeg at det ville være rart at kunne hente start nummer allerede lørdag og at jeg ikke skulle rejse om søndagen.

Lørdag tog vi ud til Odense hallerne for at hente mit nummer og for at se på udstillingen fra de forskellige løbs relateret stande. Der var både tilbud på tøj, sko og energi drik, desuden var der information fra forskellige løb rundt om i Danmark og lidt fra udlandet. Vi købte to par CEP strømper til 350 kr., normal pris 800 kr. Vi købte også 2 nye drikkedunke fra High5 til 50 kr., med et par gratis samples fra Deres Zero serie. Vi fik desuden lidt inspiration til nogle løb. Især Etape Bornholm som jeg har prøvet at overtale Lone til er hun vist ved at være frisk på.

Jeg fik mit start nummer i en pose med forskellige reklame ting i. Posen kunne man aflevere på løbsdagen med skifte tøj til efter løbet. Derefter tog vi hjem til hotellet og jeg fik et overblik over hvad jeg skulle bruge før, under og efter løbet, bare for at være sikker på at der ikke var noget jeg havde glemt. Det var der ikke.

Løbsudstyret bestod af:

Korte tights
Kortærmet løbeblus
Langærmet løbebluse (bare for en sikkerheds skyld)
Løbejakke/vest (kun hvis der skulle komme regn)
CEP kompressions strømper
Asics Gel Kayano 20
Spibelt
6 32Gi Gels
Vaseline (som jeg var ved at glemme at påføre)
Løbenummer
Løbe chip
Løbe ur (Fruens da jeg er sikker på at det holder batteri tid nok)

Jeg blandet mig noget kulhydrat drik som jeg havde planlagt at indtage i løbet af lørdagen, både for at få væske nok men også for at fylde mine kulhydrat depoter op. Planen var nu at vi skulle se lidt af Odense uden at jeg fik gået for meget. Noget af en udfordring når de fleste ting ligger i gå afstand.

Vi endte dog med at gå lidt op og ned i gågaden, kigge på stedet hvor Lone skulle se mig løbe forbi og fik brugt min Smartboks til noget sødt og lækkert på Cafe Volmer. Om aftenen fik jeg er ordentlig skude fuld pastamed laks og så ellers hjem på hotellet for at slappe af.

Vækkeuret var sat til kl. 7 om morgenen, som var frygtelig tidligt, men skulle gerne spise lidt morgenmad omkring 3 timer inden start. Vi var ikke de eneste der var oppe og de fleste var løbere eller deres bedre halvdel som sad og fik lidt mad. Jeg spiste havregryn og mysli med mælk, dertil et par kopper kaffe og appelsin juice.

Klokken 8:30 gik turen imod stadionen med de indsatte shuttle busser som kørte fra Odense banegård. Vi ventede ikke lang tid på en bus og den blev fyldt med det samme, så ingen ventetid her.

Der var allerede en del samlet da vi kom frem, men halv marathon for kvinder skulle også starte kl. 9. Vi tog opstilling ved ruten for at heppe på de godt tusinde kvinde som havde taget denne opfordring op. Lone kunne godt have tænkt sig at løbe med og jeg tror også ville have kunne klare det selvom det kun er 2 uger siden hun havde løbet det sidste.

Vejret var perfekt til løb, cirka 17 grader, overskuddet og ingen regn. Derfor kunne jeg også sagtens pakke min løbejakke væk med det samme og aflevere den sammen med resten af mine ting. Køen til bagage indlevering var lang, men det alligevel rimeligt hurtigt at aflevere det hele.

Vi fik kigget os lidt omkring og jeg fik mål området. Rart at få set sig om og få en fornemmelse for hvordan afslutningen ser ud. Jeg fik gået på toilettet de obligatoriske 3-4 gange og så var jeg også klar. Ti minutter før start stillede jeg mig op i den start gruppe som hed 4:30 i håb om at jeg kunne fastholde et tempo på 6:24 min/km på hele turen.

Der var cirka 1700 deltagere til marathon løbet heraf var de 250 tilmeldt DM i marathon, udover det var der cirka 1000 der skulle løbe mændenes halv marathon. Ruten var på cirka 21 km og skulle løbes 2 gange. Om det er skidt eller godt ved jeg ikke da det er første gang jeg jo skal prøve at løbe en hel marathon.

Starten gik og antallet af deltager gjorde at jeg kom af sted cirka 3 minutter efter den første løber. De første 500-600 meter var der proppet med tilskuer og i blandt dem var Lone. Vi havde aftalt i hvad side jeg skulle løbe i for at hun kunne tage nogle billeder imens jeg ”susede” forbi.

Allerede ved 500 meter var der et vand depot som nok var tiltænkt løberne når de kom rundt anden gang, men alligevel så jeg et par tøser som så ud som om at det var sidste udskænkning. Det var det eneste depot jeg sprang over. Ruten var godt fyldt op med depoter på hele ruten. Ved 2.5 km., 7.5 km, 12.5 km., osv var der vand og energi drik depoter og ved 5, 10, 15 km. osv. var der vand, energi drik, bananer og en balje til at dyppe den svamp i som vi havde fået udleveret sammen med start nummeret. Så vi var fint dækket ind med væske.

Svampen kom aldrig i brug, så varmt var det ikke, jeg brugt en håndfuld vand fra glasset til nakken og hovedbunden og det følte jeg var godt nok.

Første del af turen var ud af byen og til et område med skov. Ruten vi løb på var fin bred, dog skulle man lige være opmærksom på at man kunne løbe både på vej, cykelsti og fortov, så der var et par kantsten man skulle passe på. De steder vi skulle krydse vejene var perfekt dirigeret da der var to steder hvor løberne kunne krydse med anvisning fra officials. Dermed kom der små bilsluser hvor bile og løber ikke kom i vejen for hinanden.

Derefter løb vi ind i et villa kvarter for at fortsætte langs havnen og noget industri kvarter. Dette stykke var ikke det mest inspirerende sted at løbe. Skal siges at de få folk man mødte på denne del var gode til at stoppe op og heppe på os.

Efter 11/32 km løb vi ned i en lille tunnel og derefter gik ruten ind i Odense centrum. Helt klart det mest spændende sted at løbe, med en masse folk som heppede. Især første tur igennem gågaderne var en fornøjelse med speaker, live musik og massere af folk.

Efter bymidten nåede vi til den lille park hvor Lone ville stå og heppe på mig, det var ved cirka 15 og 36 km. I parken var der et lille stykke med grus, desværre ikke nok til at aflæste lårene.

Så gik ruten ellers retur til noget villa kvarter hvor folk på grund af det gode vejr havde til opstilling ved deres huse. Rart at se at der var opbakning langs denne del af ruten også. Desværre var det også på denne del af ruten hvor der var et pænt stykke med brosten som ens ben aldrig har helt godt af, især ikke da man kom forbi anden gang.

Den sidste del af ruten gik forbi Odense Universitets Hospital, en kirkegård og et stykke med lidt industri inden den sidste bro og de sidste 2 km hjem til stadionen.

I det korte træk var ruten kedelig, underholdene, ok, kedelig, underholdene. Skoven og havnen var ikke særlig spændende, turen igennem bymidten var underholdene, villa kvarteret ok, de sidste industri kvarter kedeligt, sidste del til stadionen var underholdende.

Min plan A holdte til de 25 km, hvor jeg måtte indse at jeg ikke kunne holde mig til de 4:30. Hvorefter plan B om bare at gennemføre blev sat i værk.

Da jeg vendte ved stadionen og skulle løbe ud på anden omgang kom de første løbere på marathon distancen i mål og jeg kunne høre på stadion speakeren at de passerede målstregen på samme tid som jeg passerede halv maraton distancen. Tiden var 2 timer 15 minutter og 53 sekunder, både imponerende at nogle kan løbe så hurtigt, men også lidt skræmmende at jeg stadig havde dobbelt så langt igen. (Sluttiden i Berlin var imponerende 13 minutter hurtigere) Jeg var på dette tidspunkt stadig ved frisk mod selvom fartholderne var løbet en anelse fra mig, de kunne dog stadig skimtes lidt længere fremme.

Lige efter halv marathon distancen var der en der spurgte mig om de der balloner var tempoet 4:30 min/km og derfor kunne han ikke forstå at de ikke løb hurtigere. Først troede jeg han lavede fis med mig, men det gik op for mig at han mente det. Jeg forklarede ham sammenhænget og løb derefter videre. Fandt hurtigt ud af at vores tempo mere eller mindre var det samme. Da vi nåede ud i industri kvarteret ved cirka de 25 km. spurgte jeg ham om han var her fra byen og det var han, desuden var det også hans første og hans mål var også bare at gennemføre. Vores ambitioner og tempo passede så godt sammen at vi automatisk valgte at følges ad. Vi talte ikke så meget sammen, men lidt snak blev det til.

Da vi kom til gågaden for anden gang var jeg lidt skuffet over at speakeren havde pakket sammen, det ville være rart at der for en gang skyld blev taget hensyn til de langsomme løbere også. Desuden var folk som ikke løb lidt mere lige glad og gav ikke meget plads til os der kom sidst. Havde lidt svært ved at komme uden om et par børn på skateboard. Det er ikke lige det man har mest lyst til når man har løbet 33 km. Nogle flere officials i gågaden der lige gjorde folk opmærksomme på at der stadig kom løbere ville have været rart.

Ved omkring de 35 km. blev vi begge enige om at nu gjorde det ondt. Det kun man se ved at vores gang omkring depoterne blev en anelse længere end ved de tidligere. Vi begyndte at gå lidt tidligere og var en anelse længere tid om at begynde at løbe igen. Det gjorde ondt i lårene at starte op igen, men vi blev nød til at gå ved depoterne for ellers tror jeg ikke eget af væsken ville ramme munden.

Broen ved de 40 km. havde jeg frygtet lidt, men det gik rimeligt nemt at komme over uden at jeg mærkede den store forskel ved det, det hjalp nok at jeg løber meget i et kuperet terræn. Allerede ved 37 km. var jeg begyndt at tælle kilometerne ned, højt, for at booste os lidt. Fem km blev til en ”lille 5 km løbetur”, 4 km, 3 km ”sidste depot”, 2 km ”nu er broen overstået” og en km ”nu kan resten af turen måles i meter”.

Da vi nærmede os stadionen spurgte han om jeg havde noget imod at hans satte farten op for at kunne blære sig lidt over for hans børn som sad og ventede på ham derinde. Dog kun hvis der var mere at give af. Det syntes jeg var i orden og sørme om han ikke havde lidt mere at give af. Ikke meget, men han kom nok i mål hundred meter før mig. Han stod og ventede på mig i mål området, hvor vi lykkeønsket hinanden og det blev også til et kram og godt gået. Sammen gik vi over for at få vores velfortjente medalje.

Per som han hed og jeg var enige om at vi ikke havde løbet så meget af de sidste 5 km hvis vi ikke havde haft hinanden til at presse os selv lidt. Det var dejligt at have en løbe makker med på turen.

Alle depoter var fyldt selv vi kom som nogle af de sidste (1433 af 1557), men jeg vil indrømme at på de sidste depoter hvor der var bananer spiste jeg dem ikke, jeg syntes ikke jeg kunne spise noget. Muligvis en fejl. Mine sidste Gels, som jeg spiste en af hver 7.5 km var heller ikke nem at få ned. Et sted på ruten delte de energi bar ud, men jeg kunne slet ikke forestille mig at indtage fast føde imens jeg løb.

I mål område fik man sin medalje lige efter målstregen og der stod nogle at hængte den om halsen på os, det er en dejlig anerkendelse at få. Damerne fik desuden en rose. Derefter var der 50 meter (op af en lille bakke, suk) op til det store slut depot. Heroppe var der bananer, æbler, Danon drikke yoghurt, Jolly Time, energi bar og en velfortjent øl, når ja der var også vand. I hallen var der gratis massage som jeg stillede mig i kø til. Det var Fysioterapi skolen som havde massere af brikse hvor man fik en omgang ben massage. Der vr cirka 3 kvarters ventetid, men det gjorde intet for det var dejligt da man endelig kom til. Derefter fik jeg et bad og så tog vi den sidste shuttle bus til stationen hvor der var 20 minutter til vores tog gik hjem.

Mine tider så således ud:

0-10 km 1:04:13 -

10-20 km 1:04:36 – 2:08:49
20-30 km 1:05:40 – 3:14:33
30-40 km 1:11:21 – 4:25:54

42.195 km 4:40:16

Som man kan se er det distancen imellem 30-40 hvor farten var langsomst, dog er jeg sikker på at det var imellem 35-40 km der var værst.

Jeg var lidt bekymret for hvordan mine ben ville have det dagen efter og selvom de var meget ømme, var det ikke så slemt som jeg havde forventet. Min ankel havde det ikke for godt, det har lidt tendens til at blive øm efter en lang tur, denne gang gjorde den mega ondt. Den har det dog allerede bedre her på anden dagen.

Jeg er ikke blevet skræmt af distancen og skal ud og prøve det igen. Men hvornår og hvor ved jeg endnu ikke. Kunne godt tænke mig at løbe København Marathon. Nu må vi se hvad jeg finder på.

Jeg er ikke sikker på at jeg løber i Odense igen, syntes ikke at ruten var særlig spændende, men alt omkring det fungerede, næsten, godt.