Så er Eremitagen overstået for i år og som jeg sagde sidste år så er det altså ikke sikkert at jeg løbe næste år. Syntes stadig at det er meget kommercielt. Men igen, så må vi se hvad der sker når invitationen lander i postkassen.
En af tingene der gjorde i år anerledes var at jeg løb den sammen med min bror Martin og hans bror Thomas. Eller vi startede samtidigt. Før løbet gik vi meget op at nævne vores små skader og hvor lidt vi havde trænet. Tror Thomas vandt den dyst. To måned uden træning pga en skade. Jeg havde da løbet 40 km samlet i løbet af september og Martin som kun havde løbet 4 km inden for de sidste 2 uger tabte den dyst.
Vi fandt en plads i slutningen af min gruppe som var foran deres gruppe for ikke at starte for langt tilbage.Starten gik som den altid gør, langsomt. Vi kom dog afsted til planlagt tid, cirka 11:20, der havde man så også stået og ventet i lidt over en halv time.
Vi fulgtes rimligt pænt ad til de 4 km, blev dog til tider fanget i små trafik proppe og så måtte man jo sætte farten op for at nå op til dem igen. Ved de 4 km begyndte den første stigning op til Eremitage slottet og der var det umuligt at løbe sammen. Stien bliver ekstrem smal og vi er stadig mange mennesker i en stor klump. Det blev vist også en af mine dårligste mellemtider. Efter at havde løbet lige omkring 6 min/km, lå den 4 km på 6:45 min/km. Jeg valgte at springe vand depotet over ved slottet og bare fortsætte. Det er ellers det vand depot hvor der er plads til at komme til.
Den næste km kunne jeg stadig spotte Thomas lidt længere fremme, men bestemte mig for at droppe tanken om at nå op til dem og løbe mit eget tempo. Holdt dog stadig en fart omkring de 6 min/km de næste 2 km, men så kom farten lidt ned.
Ved de 8 km kom man så ind i dyrehaven igen og så var det ellers en 2 km lang lille stigning op til Eremitage slottet og det sidste vand depot. Må indrømme at jeg blev lidt træt på den stigning og en kop nydt i gå tempo var lige hvad jeg havde brug for. Kunne faktisk mærke at jeg fik lidt mere energi og den næste km gik igen fin.
De sidste 2 km var dog ren overlevelse. Fandt ud af at jeg var kommet i mål 20 sekunder efter Thomas. Hvis jeg havde vist det havde jeg nok godt kunne finde de sidste krafter frem og slået ham.
Martin kom ind i en tid på 1 timer og 17 km, han havde løbet fra Thomas ved de 6-7 km og øget hans egen fart med 20 sekunder per km. Tror han har trænet mere end han har sagt.
Sportligt set var det imponerende (syntes jeg selv) at jeg overhoved kunne løbe 13.2 km når man ser tilbage på min trænings indsats.
Jeg er dog stadig ikke imponeret over hvad man får for sine 260 kr. Man får jo intet, vand og saftevand og det er det. For det første må de godt droppe Peter Larsen, han er da for kedelig. Eller i det mindste får lidt musik ind over. Måske lave det mere "ungdommeligt" uden at går fuldstændigt over i modatte grøft.
Bandet ved de 6 km er et ok indslag, men hvorfor skal det være det eneste. Der stod en flok privat personer ved cirka 11 km mærket, med kobjælder og pom pommer, det var festligt. Speakeren i mål området var kedelig at hører på. Han sad bare og opremsede navne på dem der passerede mål stregen. Der var så mange mennesker der kom over stregen at han alligevel ikke kunne nævne dem alle sammen.
Små forslag hugget fra andre løb: Mere underholdning langs ruten, både for løbere og tilskuere. Send folk afsted til musik. Medaljer og frugt som bliver udleveret når man kommer i mål. Underholdning i mål området. Kommentateren kunne evt. råbe tider og navne op på kendte som krydser målstregen. Højt nok til at folk kan hører det.
Chancen for at man løber næste år er dog nok til stede og så skal jeg nok prøve at træne bare lidt mere.
Vejret var godt i år og utroligt nok mærkede jeg intet til min lysken. Dog lidt ømhed i knæet men ikke mere end jeg havde forventet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar