søndag den 28. oktober 2012

Pragtfuld efterårs dag

Da jeg luftede for familien at en af de ting jeg skulle nå i dag var en pæn lang tur, var fruen frisk på en tur i skoven i det dejlige vejr. Og man må sige at vejret i dag har været pragtfuldt. Fruen ville dog tage Marie med og lufte hunden på en god lang tur. Imens de gjorde det tog jeg ,mig en løbetur.

Det var dejligt at løbe i Boserup skov og vi var ikke de eneste der syntes dette. Der var en del mennesker. Hundelufter, par og MB'er. Børne familier og en spejder trop var også taget afsted. Heldigvis er der plads til os alle.

Skovstierne var fyldt med nedfaldne blade, solene skinnede fra en sky fri himmel og man kunne ikke andet en at nyde det.¨

Turen gik fra 3. parkerings plads (skal nok være fra Roskilde for at vide hvilken en det er) ned til fjorden for at ramme Fjordstien. Den har jeg løbet af før og den følger fjorden rundt og er en god tur. Fulgte den hele vejen til Sankt Hans som jeg krydsede for at komme ud på den anden side hvor man kunne mødes med Sorte stien. Det går fra Sankt Hans ud over landet før den tag et knæk og drejer tilbage til Boserup skov. En god sti at løbe langs istedet for at løbe på vejen. Den rammer den 1. parkerings plads og så var det bare at finde et par stier der første en tilbage til den 3. parkeringsplads.

Kom lidt for lang ned mod fjorden så jeg måtte følge Midgårds ormen tilbage igen. Havde kun løbet lidt over 10 km da jeg kom til bilen og de andre var ikke i sigte så jeg fortsatte videre. Nåede dog kun en 750 meter væk da de ringede og jeg vente om.

Målet i dag var en tur over 11 km og det blev den lige præcis med 11.2 km. Dette betød at ugens mål på over 25 km, blev nået. Nu mangler jeg kun 2 km for at slå min månedes rekord på 84 km. Jeg havde håbet på 100 km denne månede, men det når jeg ikke med en 5-8 km. Så det må være målet for næste månede.

Tror snart at jeg skal have fundet mig et hold til 24 timers løb næste år. Det sker den 1-2. juni. Det er dog på fruens fødselsdag, men det er vist blevet cleaeret.

Ingen kommentarer: