søndag den 2. marts 2014

Vikingsporet

Så har Roskilde endelig fået deres egen halv maraton, jeg kan ikke rigtig se hvem der står som arrangør til dette løb, men der er et par store spillere med som sponsorere.

Ruten starter ved Vikingskibs museumet og løber af Fjordstien ud til Boserup skov hvor der bliver løbet en blanding af MTB spor og skov stier. Det er jo lige den rute jeg godt kan lide at løbe, dog har jeg ikke været helt oppe på 21 km, men en gang skal være den første.

Man kan finde oplysninger for selve løbet på vikingsporet.

Det ville jo være dumt ikke at tilmelde sig det løb når der nu er så meget der bare er godt ved det. Det ligger i Roskilde, det passer sikkert meget godt ind i en maraton træning og så er det en hamrende flot rute.

Mit løb i denne weekend blev ikke helt som ønsket, jeg havde regnet med at løbe en lang tur lørdag og så en lidt mindre om søndagen. Lørdag var dog kaotisk, det var ikke en sammenhængende timer eller to hvor det var muligt at ligge en kvalitets løbetur ind, så jeg måtte endnu engang flytte turen til om søndagen og nøjes med den ene.

Efter at have kørt min datter til lufthavnen (hun tager lige 2 uger til Sri Lanka med mine forældre, konfirmationsgave, heldige pige), hoppede jeg direkte i løbetøjet og tog ud på en tur som skulle være minimum 10 km, men ikke mere end 14 km. Det var lidt en slap af dag. Vejret var kedeligt så jeg smed musik i ørerne.

Turen foregik i Himmelev Skov og ud til RUC søerne, i alt blev det til 12 km, så det passede perfekt ind i plannerne. Jeg følte mig dog drænet for energi indtil jeg kom ind i en ok rytme efter 5 km. Det overraskede mig dog en del at jeg havde løbet turen med en snit fart på 5.55 min/km, det kan jeg ikke lige mindes jeg har løbet til træning.

Nu er jeg igen i tvivl om hvad jeg skal satse på om 27 dage til halv maratonet i København. Jeg havde tænkt mig at løbe turen på omkring 2 timer og 10 minuter, men nu ligger tiden mere på 2 timer og 5, kan man fjerne de sidste 15 sekunder per km ved konkurrence så man kan komme under 2 timer. Det kunne jeg godt tænke mig.

Ingen kommentarer: