Så kom jeg endelig afsted til Inov-8 Frost Cup. De var 3. afdelingen som foregik omkring Utterslev mose. Jeg var derinde 20 minuter før tid og det passede meget fint. Jeg fik mit start nummer og chip, derefter fandt jeg frem til Løbeklubbens flag som egentlig ikke var så svært at finde. Så fik jeg endelig talt med et par stykker af dem som også er medlem. Jeg var ret sikker på at Jakob Lind Toldborg var tilstede selvom jeg ikke fik talt med ham, men jeg fik vekslet et par ord med Claes Scherwin som står for 24 timers løbet i Holte.
Vi startede præcis kl 10, omkring 400 mennesker blev sendt afsted. Vejen var rimlig bred, hårdt grus på den ene side og asfalt på den anden. Det hjælp nok også at jeg havde placeret mig et sted i feltet der passede meget godt til mit tempo.
Jeg kan godt forstå at mange Københavnere tager til Utterslev Mose for at løbe, cykle eller gå. Sti systemet er jo perfekt og jeg kunne forestille mig at man kan løbe mange kilometer uden at krydse en vej og uden at løbe 2 gange på en sti. Degnmoseløberne havde lavet en fin 5 km rund tur omkring den ene mose/sø og hver gang der kunne være tvivl om hvor vi skulle hen stod der en frivillig og viftede med et rødt flag.
To gange rundt på ruten og jeg havde løbet de første 10 km i år, faktisk de første 10 km siden den 4. november 2012. Jeg er dog tilfreds med min tid, omkring 6.11 per km. de første 5 km var hurtigst og som sædvanligt startede jeg ud i et højt tempo som så efter nogle kilometer flade mere ud.
Mål området var lidt sammen presset, det havde givet lidt mere plads hvis man havde flyttet lidt på mål området, men så ville de bevæge sig væk fra den nedlagte skole hvor der var toileter og en hal. Man kan jo ikke få det hele.
Fik lidt vand og et par stykker bananer, derefter en kop Peter Larsen kaffe som egentlig smagte helt godt, måske fordi jeg ikke nåede at få morgen kaffe, men tvivlen kommer dem til gode. Nåede ikke at få knorr suppe inden arrangøerne gik igang med lodtrækning af sponsor gave. Der var mange fine ting og jeg tror en fra løbeklubben fik en rygsæk. Der var trøje, hue, vante, kaffe, energidrik, taske, bælter og et Polar løbeur.
Jeg vandt sgu uret, så nu skal jeg ud og afbestille det jeg har bestilt til fruen. Jeg har jo allerede et og hun manglede et så det havde jeg bestilt, men nu skal jeg jo ikke bruge det. De var endda så flinke at bytte det fra en herrer model til en dame model.
Alt i alt var det et godt løb og det giver altid lige lidt ekstra at komme ud og løbe imellem ligesindet, glæder mig til fruen kan tage med.
Som ekstra note så har jeg lige tilmeldt Fruen, vores 2 tøser på 10 og 12, fruens søster og 2 af hendes børn på 9 og 11 åt til Feminas kvindeløb i København den 26. maj 2013.
Da jeg kom hjem var Fruen og den ældste ude og løbe en lille tur, da de kom hjem fik hun sit nye ur og vi sat os ned for at se om vi kunne finde ud af hvordan det virker. Vi skal vist have kigget brugsanvisningen igennem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar