Lone havde været ude og løbe inden jeg kom hjem fra arbejde, da hun havde en aftale senere på aften. Hun løber en del hurtigere når hun løber alene, så jeg tror hun skal alene afsted lidt oftere eller med Sofie, for hun kan også løbere hurtigere end vi gør alle 4 sammen.
Da jeg kom hjem skulle jeg ud og løbe med de 2 tøser og jeg havde bestemt mig for at vi skulle gøre det lidt anerledes i dag. Vi skulle afsted og lege kongens efterfølger. Jeg skulle starter, for jeg sætter nok farten lidt for høj, derefter skulle det være Sofies tur og til sidst Marie.
På med pandelamper og ud i sneen, det sneede faktisk en pæn sjat, men det gjorde det hele mere sjovt.
Jeg lagde ud med at løbe op af ridestien bare for at visse hvad man kunne gøre for at gøre det lidt alternativt.
Jeg troede min del af turen ville være anerledes, men det var ikke tilfældet da Sofie tog os ud over kanten og ned i en lille slugt som vi har. Ungerne fik listede sig nedad af skræning, men jeg gled og tog den alle 10 meter ned på røven. (Jeg må godt sige røven på min blog) Det gik ikke så hurtigt igennem slugten, men vi kom på en meget spændende tur inden vi kom ud på børnehøjen.
Her tog Marie over og førte os næsten direkte hjem. De syntes begge de havde haft det sjovt og ingen af dem havde pivet over hvor langt vi egentlig havde løbet. 2.2 km dog på 19 minuter. Faktisk 2 minuter mere end der var planlagt.
Jeg løb selv en tur ud i grusgraven og nød de hvid klædte stier og sneen der dalede ned. Mødte en enkel anden. Fatter ikke at man er 2 mennesker der ´løber imod hinanden en sen aften i en mørk grusgrav, begge med det samme formål og den ene vælger at kigge ned når man passere hinanden. Jeg hilste dog og han hilste da igen, nok lidt overrasket.
Sne, mørke, glatte stier og en hård tur i lørdags, bruger jeg som undskyldning for at det var en miserable kilometer tid på 6.48 min/km og at jeg allerede var træt efter 3.5 km, tog mig dog sammen og kom op på 6.5 km.
List irriterende at se min bror løbe 12 km, han er helt klart i bedre form end mig, men det hjælpe nok også at han går hjemme så man kan komme afsted i dagslys. Der er dog stadig 4 måneder til det første ½ marathon, så jeg skal nok nå det.
Vejede mig i går morges, vejede 103 kg. Dagen igår var 8 timer i bil, 3 timers besøg og afslap da vi kom hjem, kage hos farmor, kage hos hende vi skulle se vores hund hos og McD mad i Odense. Vægt i morges 103.8 kg. Det kostede lige en uges ´"kur".
Gad vide hvorfor man ikke bare sige nej tak.
1 kommentar:
det var skam 12k i bulder bragende moerkt vejr ;)
Send en kommentar