En lidt sen opdatering fra Copenhagen Half Marathon i søndags.
Som jeg fortalte tidligere var det egentlig Lone der skulle have løbet i København i Søndags den 23/9 2015, men hun var sikker på at hun ikke var klar endnu og det måtte jeg jo give henne ret i, da hun kun en enkelt gang i løbet af den sidste måned have været ude på 10 km og det var efter at jeg allerede havde overtaget hendes nummer.
Min egen forberedelse var heller ikke optimal, ifølge Endomondo har jeg løbet 91 km i august hvor den længste tur var på 13 km den 16/8 ellers bestod den af nogle 10 km ture hvor 2 af dem var delt op i to bider af 5 km.Ialt 14 km i September inden turen rundt i København.
Målet var at jeg bare skulle nyde turen, heldigvis havde jeg Lone med som selskab. Aftalen var at hun stod ved 5 km og igen ved 18 km. Det er altid godt at få lidt støtte når det bliver hårdt.
Starten gik kl 11:15, men jeg kom først over start stregen 40 minutter efter, som en af de sidste. De havde regnet det meste af tiden, men stoppede inden jeg startede på turen.
De første par kilometer kunne jeg mærke min dårlige ankel, det gav nogle stød op i den hver gang jeg landede på den. Allerede her kunne jeg godt se at det ville blive svært at gennemføre. Tiden ville jeg ihvertifald ikke fokusere på.
Heldigvis stoppede min ankel med at gøre ondt efter de 2 km, så den skulle åbenbart varmes op.
Jeg havde massere overskud, selvom det var hårdt, til at nyde turen. Især turen ned af Frederiksberg Alle, med flag på hver side er en fed oplevelse og den kom tidligt nok på ruten til at man kunne nyde den. Sidste år til VM nåede man den først ved de 17 km og der var man lidt træt, så den blev ikke nydt lige så meget som i år.
Jeg kan godt lide at man har sit navn stående på nummeret, folk råbe på en, den sjoveste var en udlændinge som råbte "Morten, Nice socks" jeg havde min orange CEP sokker på så jeg kunne ses.
Ved 10 km blev jeg igen råbt an, det var min gode ven Alan fra arbejdet og hans kæreste Karen, som var kommet ud for at heppe på nogle venner og så mig. De stod lige før Vesterbrogade. En ½ km senere stod de der igen og heppede på livet løs. Ruten tager et 300 grader knæk når man løber ned ad Vesterbrogade, så de kunne bare smutte ned af en af side vejen og se løberne 2 gange. Fedt.
Da jeg nåede ud på de 15 km kunne jeg efterhånden godt mærke den mangelfuld træning og de forskellige klassiske steder på kroppen begyndte at gøre ondt. Især ved de 17 km kunne jeg mærke venstre ankel, højre knæ, venstre lysken og højre skulder. Jeg er ved at blive gammel.
Heldigvis stod Lone ved de aftalte 18 km og jeg gik sammen med hende ned til vand depotet som lå cirka 300 meter derfra. Det var hyggeligt og rart og gav mig lige luft til de sidste 3 km.
Den sidste kilometer blev man båret frem af publikum som havde trodset vejret og kommet ud for at se alle de tossede løbere.
I mål i tiden 2:22:26 ikke skide godt, men heller ikke min værste halv marathon tid.
Godt arrangement, næste år lover jeg at være i bedre form.