Vi har været på familie tur med overnatning i en spejderhytte der hedder Kildebakken, den ligger i nærheden af Herslev. Jeg havde tjekket afsted igennem skoven og den var på en 14-15 km, så havde på forhånd bestemt mig for at løbe hjem.
Vejret var jo pragtfuldt og der var jo kun en vej herude fra og det var hjemad. Jeg kunne ikke en gang snyde ved at løbe på tværs for så ville jeg ende i Roskilde fjord. Første del var af en grusvej og resten indtil Boserup Skov foregik af små landeveje. Mange af strækningerne havde dog cykelstier.
Turen igennem Skoven var lidt kikset da jeg skulle have endt ved Sankt Hans, men endte ved nr. 2 parkeringsplads istedet for. Kender desværre ikke stierne i Boserup godt nok, men det kunne være at man skulle tage derud og løbe lidt oftere, for det er jo pragtfuldt at løbe i en skov. Fulgte herefter en lille sti langs vejen, dog stadig i skoven. Fra den første parkerings plads gik den over Sorte stien, videre igennem området ved sankt hans, ned til havnen og ud af Frederiksborgvej. Det sidste blev løbet på vores lille skovstien lige i nærheden.
Jeg må indrømme at jeg nok burde være lidt mere opmærksom på hvad jeg vælger at spise til morgenmad før en tur af den længde. To 2 hvide boller, en kop kaffe og et par glas multi juice kl 8 er så ikke mere indtil turen startede kl 10:30 er nok ikke det helt rigtige. Syntes jeg meget hurtigt blev lidt små træt.
Men hvis man ser bort fra den hurtigste tid på 5:47 som var den 1. kilometer og den langsomste på 6:39, som var den 11. km, så lå tiderne inden for 26 sekunder og det kan man vel kun være glad for. Følte ellers at jeg løb ekstrem langsomt de sidste 2-3 km, men det var så ikke tilfældet. Det lå i den høje ende på 6:37, 6:39 og 6:35, men med en gennemsnitsfart på hele turen på 6:25 er det jo ikke meget langsommere.
Min vægt er mere eller mindre status Quo. I Fredags vejede jeg 98.4 kg, men da jeg ikke fokusere så meget på vægt tab for tiden er det jo en fin vægt at værer på.
Næste uge bliver dog lidt turbolent. Mandag til Onsdag er jeg i Sverige med arbejdet, har planlagt en lille løbetur tirsdag, på en 5-7 km. Torsdag skal vi måske på Bones og spise og Fredag er der fest på arbejdet. Søndag starter så Håndbold seasonen for alvor.
Status for den uge: Ingen vægttab, 2 timers håndbold, 26 km løb og 35 km cykling.
Jeg er tilfreds og det er vel også det vigtigste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar