Status, jeg fik løbet 21 km i sidste uge og det er jeg ok tilfreds med, det kunne have været mere men familie hygge turen om søndagen lagde en lille dæmper på afstanden.
I denne uge var der håndbold idag, en lille løbetur imorgen for at holde mig igang, muligvis 6 km. Så havde jeg tænkt mig at nappe en 14 km's tur med løbeklubben på Torsdag og så en times boksning med datteren på lørdag.
Mine mælsætninger for den 9. oktober er at løbe 10 km på under 1 time, der er faktisk gjort, dog kun 1 gang. Gennemfører Eremitage løbet på 13.2 km, jeg har jo løbet 13.8 km 1 gang og skal løbe 14 km i denne uge, så det burde jeg også kunne klare. Den sidste er at veje under 100 kg, det gør jeg også. Jeg svinger dog imellem 98-100 kg men under 100 er jeg. Så jeg ved ikke om jeg ikke burde skifte mine målsætninger ud. Jeg har 1 måneder inden de skal nås, men de er jo nået.
Der var en der forslog mig at løbe www.skovmarathon.dk den 6. november og jeg vil sige at billederne derfra virklig taler deres eget sprog. Det ser rigtigt hyggeligt ud. Jeg har heldigvis til den 29. oktober til at bestemme mig, men hvis jeg skal sætte det som mål så skal jeg jo næsten tilmelde mig nu. Det ligger jo også kun i Hillerød, det er ikke så langt væk og så koster det kun 140 kr. Desuden har jeg kun læst gode ting om det.
Så hvis jeg skulle sætte mig nogle mål så kunne de sådan her ud:
9 . oktober
- Gennemfører Eremitage løbet (det er jo ikke gjort endnu)
- Veje under 97.5 kg (ikke meget, men der er både firmafest og venne hygge)
6. november
- Gennemføre et ½ marathon (Det ville være stort)
- Veje under 95 kg (igen ikke meget, men vi skal på mini cruise og 60 års fødselsdagfest og det skal der også være plads til)
31. december
- Veje under 92 kg (Så er jeg normalt vægtig)
- Ved ikke lige hvad det skal være på løbe fronten.
- Slå min 5 km tid eller min 10 km tid.
- Slå min uge rekord med flest kilometer løbet.
- En halv marathon distance mere. (ikke officielt)
- Skal det være året hvor jeg løber min første marathon
- Veje under 90 kg.
Der er massere af ting som man skal have på plads, jeg skal vel også til at tænke på vinter løbe tøj. Jeg har købt mig et drikkebælte det er allerede et stort skridt på vejen.
spørgsmål, kan jeg holde kadencen oppe når det bliver koldt, blæsende og sne. Jeg håber det og regner med det.
2 kommentarer:
Jeg løb min første marathon sidste år i Hillerød - det er et fedt løb, så det kan du roligt melde dig til.
Ruten er iøvrigt fint markeret året rundt (flere distancer - http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/Loeb/LoeberuteriStDyrehave.htm), så du kunne jo tage en tur deroppe inden (kan anbefales - jeg løber der af og til om morgenen)
Iøvrigt et fint program du har sat dig for - respekt!
/Michael
Ved ikke om der bliver tid til at løbe derop inden den 6. november, men jeg tror på de mål jeg har sat mig. Har dog ikke bestemt mig for marathon distancen endnu.
Send en kommentar