Træner for tiden mest på asfalt da de næste 2 store løb for mit vedkommende foregår på asfalt. Broløbet om 3 uger og HCA Maraton om 5 uger. Jeg kan godt mærke på mine lår at jeg ikke er vant til at løbe på asfalt og især i dag havde jeg ondt i dem.
Jeg skulle ud på min første tur på 30 km og for at gøre det havde jeg valgt at lægge 3 ruter som alle startede hjemme fra, så ville jeg nappe dem en efter en. Dette gjorde at jeg kunne lave mig et depot derhjemme hvor jeg fyldte væske på mine flasker og spiste en halv banan. Desuden havde jeg for første gang nogle Gels med 32Gi som jeg skulle spise hvert 45. minut.
De første 10 km gik ud til Trekroner og de gik nemt, de næste 10 km løbe jeg sammen med Lone og tog os en tur til Roskilde. Det gik også fint, jeg passerede de 21.1 km lige før vi var hjemme (så hver runde var ikke helt 10 km.) tiden på HM var 2.15.07 så mit mål om at holde den under 2:15:00 opnåede jeg ikke. Da jeg tog af sted på den sidste del af turen var jeg allerede mega øm i lårene og det var lidt af en prøvelse. Derfor var der er også et par af bakkerne i Veddelev som blev forceret i rask gang. Jeg nåede dog de 30 km i en gennemsnitstid på 6:33 min/km og der er jeg tilfreds med.
Jeg fik spist 3 Gels på turen, 2 med kaffesmag og en med vanille smag. Helt klart kunne jeg bedst lide den med smagen af kaffe. Begge er dog ikke lige så søde som dem jeg ellers kender og deres måde at åbnes på et nemme. Man klikke dem bagover og kan så skubbe snasket ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar