I dag var der strøm på mit ur, så vi kunne løbe vores tempo intervaller. Jeg havde kodet dem ind med et tempo der skulle være på 5:40-6:00 med 2 minutters pause i mellem hvor vi selv kunne vælge om vi skulle løbe eller gå. I alt skulle vi løbe 6 gange 5 minutter i det høje tempo.
Turen startede med 10 minutters opvarmning hvor vi løb ud i Himmelev grusgrav/skov. Vi havde aftalt at vi tog hele turen derude omkring de 2 søer, da det var nogenlunde fladt eller så faldt som det nu kan blive i Himmelev omegnen. Vi ville så skifte retning en gang imellem for at det ikke skulle blive for ensformigt.
Mit ur bipper hver gang man er uden for den givne tempo som man har defineret til at starte med og mit ur bippede meget på turen i dag. Ikke fordi vi løb for langsomt, vi løb simpelthen for hurtigt. Lone kunne dog godt følge med, så jeg tænkte at så længe hun kunne det, kunne vi godt løbe lidt hurtigere end vi havde planlagt.
Efter 4 ture kunne Lone dog ikke mere, men det var også godkendt da hun ikke nødvendigvis behøver at være i lige så god form som mig til hendes halv maraton.
Vores tider på de 4 første ture var:
5:41
5:34
5:36
5:24
Næste gang sætter jeg intervallet til 5:20-5:40, når vi nu alligevel løber i det tempo.
Den næste tur skulle jeg så løbe alene da Lone ville lunte stille og roligt hjem. Det skulle så have lidt ekstra gas for at se om jeg kunne holde en højere fart i alle 5 minutter. Det holdte hårdt men min den 5 tur blev løbet i 4:52. Den sidste rundte blev løbet i et lidt lavere tempo nemlig 5:28.
Turen hjem foregik i et stille og roligt tempo hvor jeg gik op af den stejleste bakke.
I alt blev turen på 9.5 km og det tog 1 time. Vi gik i alle vores pauser imellem intervallerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar