torsdag den 30. juni 2011

Juni månede

Så er juni månede gået og jeg har løbet 78.81 km, det har taget mig 8 timer, 33 minuter og 14 sekunder. Jeg startede den 2/6 med at løbe 3.29 km og idag løb jeg 8.45 km, samt 1.74 til opvarmning. Så i teorien har jeg allerede passeret de 10 km, men ikke helt i træk. Tæller ikke opvarmningen med.

Havde udvidet ruten fra sidst da jeg jo skulle løbe 5 minuter mere, i mit hoved var turen ikke så meget længere så det regnede jeg ikke med var det store problem. Det var det heller ikke det gik rigtig godt idag, ingen steder der gjorde ondt lidt træthed men ikke noget at skrive hjem om. Tror faktisk at jeg kunne have løbet det sidste til at passere 10 km hvis det ikke var fordi jeg var hjemme og de 45 minuter var gået. Løb dog 55 minuter i det hele, så lidt i overkanten. Det kan jeg sikkert mærke imorgen.

Vægten har ikke rigtig fuldt med. Havde taget lidt på i sidste uge, havde ikke rigtig været opmærksom på hvad jeg spiste, det er så tabt igen og vægten visser 105 kg.

Jeg læser en del om at løbe og hvad man skal gøre for at få mest ud af det, men jeg må indrømme at jeg til tider bliver mere forvirret.

F.eks. tempo løb kontra almindelig løb. Fandt en hjemmeside der omhandlede interval træning, der skulle man taste sin 5 km tid ind som for mit vedkommende er 30 minuter. Det giver en gennemsnitstid på 6 min/km. Den sagde at jeg skulle løbe tempo i 6.17 m/km og de lange ture i cirka 6.44 m/km. så løber jeg jo helt forkert, jeg løber almindeligt på 6.27 m/km og tempo på 5.27. Så nu sørger jeg svar på hvad jeg skal gøre på et løbe forum.

Nu tager jeg på ferie, så jeg ved ikke hvor meget der bliver blogget, men en ting er sikkert, jeg løber videre.

tirsdag den 28. juni 2011

2 uger tilbage

Så er jeg nået til 15 uge af mit 16 ugers program, det hedder 40 minuters løb idag, 45 minuters løb på torsdag og noget interval træning på lørdag. Tror det er 5 min løb, 10 min tempo og så 10 min løb mere.

Hvis jeg noglesinde skal gennemføre en 10 km eller for den sag skyld Eremitage løbet så skal jeg arbejde med det mentale. Det dur ikke at starte en tur med tanken "Hvordan helved kommer jeg nogle sinde til at løbe 1 time i træk." Se det dur jo ikke, så klare man det jo aldrig. Jeg har sagt det tidligere, at jeg skal angribe bakkerne og det er egentlig ikke noget problem, nuer det tidsfaktoren jeg skal arbejde med.

Fik trods alt løbet en fornuftig tur, min gennemsnits tid var en sjat hurtigere en den plejer at være, nede på 6 min og 14, plejer at ligge på 6.27. Ved at min rekord er 6.01 på 5 km men det var med tempo løb, så svær at sammenligne. Kom op på 6km og cirka 400 meter på 40 minuter.

Kost mæssigt har jeg holdt mig til planen. Idag stod den på en masse pasta, grov pasta, både til frokost og aftensmad. ´Syntes at kost delen er det sværeste, man skal virklig tænke over hvad man propper i munden. Løb er nemmere, det er bare om at komme derudaf.

søndag den 26. juni 2011

Kan de undgås?

I går var jeg så ude og løbe en omgang interval løb. Mit program siger at jeg skal løbe denne form for løb. Desuden har jeg læst mig til at det er med til at opbygge ens kondition og udholdenhed. Men jeg er ikke en stor fan, jeg hader dem faktisk og ville hellere end gerne slippe for at løbe disse typer løb. Det var ”kun” 5 min alm løb, 5 min tempo, 10 min alm løb, 5 min tempo og til sidst 5 min alm løb. Jeg kunne mærke på mig selv at jeg skulle sætte farten ned i mit alm løb hvis jeg skulle kunne løbe det hele. 
Startede dog lige med at løbe 1.8 km med Sofie før jeg gik i gang med mit eget løb. Lone og Marie var også ude på deres. Jeg var meget tæt på at droppe min løbetur, men nu var jeg jo i gang så var det jo bare at komme i gang.
Selve løbe delen gik fint, jeg løb langsom nok til at få min puls ned efter at have løbet tempo. Mit langsomme tempo kunne så også afmåles i min samlet distance. Jeg nåede lige præcis at passere 5 km på 30 min, men med tempo løb burde jeg havde nået en lille sjat længere.
På vægt siden er der højst sandsynligt ikke sket en meter. Jeg er så sikker i min sag at jeg ikke hopper på vægten. Grillmad i mandags, is fredag, dobbelt fødselsdag lørdag med god mad og god vin, samt stegt flæsk med persille sovs søndag, så selvom jeg har holdt mig på måtten resten af ugen, så er der næppe raslet nogle gram af i denne uge.
Men det kan jo ikke gå godt i alle uger.

torsdag den 23. juni 2011

Jorden rundt

Har i set ham danskeren der er ved at løbe jorden rundt for anden gang. Første gan var distancen på 21.500 km, denne gang er turen på 40.000 km, læs om turen her http://www.lobnu.dk/loeb/jesper-loeber-jorden-rundt. Bare rolig sådan en hjerneblødning får jeg ikke.

Plannen var at løbe med sofie ned til hendes fodbold og så løbe videre derfra, så hele turen kom til at vare 40 minuter. Men jeg fik ikke lukket mobil telefonen så Endomondo stoppede og jeg trackede kun 800 meter. så istedet for valgte jeg at starte forfra og løber alle 40 minuter fra Himmelev hallen.

Jeg havde mulighed for at løbe endten via grusgraven eller igennem byen, Sofie syntes jeg skulle tage igennem byen for som han sagde "Du piner dig selv når du løber i grusgraven." Så det blev igennem byen.

Det gik fint, løb stille og rolig og syntes jeg havde massere energi, men det var kun til jeg nåede bakkerne på den sidste del af turen. Først den ene pænt stejle lange bakke og efter 300-400 m kom endnu en bakke, denne er dog ikke så stejl, men den er godt nok lang. På den del var jeg ved at være lidt flad. For første gang kunne jeg mærke anstrengelserne i ryggen. Håber ikke det bliver værrere har ikke tid til at skrue ned for tempoet. Kan heller ikke vente til søndag med at løbe, der har jeg bare ikke tid.

Har bestilt en mobil telefon, kan ikke blive ved med at låne Sofie's.

tirsdag den 21. juni 2011

Grillmad

Hvorfor spiser man næsten altid for meget når der er tændt op i grillen. Alt for meget kød, alt for meget lækkert tilbehør. Der var sommerfest i Klubben igår og der var tændt op i grillen. De sidste 2 pølser skulle man (jeg) nok ikke have spist.

Lad nu det ligger.

Idag skulle jeg løbe den omgang interval træning som jeg glemte i sidste uge. Femten minuters løb, 2 minuters tempo og til sidst 15 minuters løb. Læs lige den linje igen..... Kan i se hvad der mangler? Hvor blev gåturen af. Det vil sige direkte fra løb til tempo og tilbage til løb. Lyder hårdt, men jeg skal til at arbejde med den negative holdning jeg har til ture der lyder svært. Jeg kommer jo aldrig til at gennemføre et størrere løb med den holdning.

Jeg satte lidt Bruno Mars i ørerne og så gik det derudaf. Tror dog jeg har et døds ønske. Jeg bliver ved med at løbe min tur ud i grusgraven. Den er sindsyg. Bakke op og bakke ned, hele tiden. Jeg talte med en i Søndags der mente at 5 km i grusgraven svarede til 6 km hvis turen ikke er så bakket. Så hvorfor fortsætter jeg med at løbe derude. Nok for at presse mig selv, eller osse er jeg bare godt dum.

Heldigvis kom tempo delen på en flad strækning, undtagen de sidste 15  sekunder som selvfølgelig gik op af bakke. På Endomondo kunne jeg se at tempo løbet startede med at være 5 min per km og sluttede med 5.27 minuter per km, så det er jeg ok tilfreds med. Men jeg var brugt et pænt stykke tid efter tempo løbet og jeg troede fasktisk at jeg måtte give fortabt da jeg nåede til 24% stigningen, men jeg holdte ved.

Så da Endomondo app'en bliver stoppet på 32 minuter skulle jeg lige se hvor langt jeg havde løbet, 3 km og 480 m, satans så var satelit forbindelsen røget sig en tur igen. Det er bare irriterende når det sker, mest fordi at jeg mister stigningerne på strækningen, men også fordi jeg manuelt skal ind og tegne den rute som jeg har løbet og der er vist ikke nogle ruteplanner der har grusgraven som den ser ud i dag.

Men turen var en success og det er det vigtigste.

Som ekstra note så var hele familien ude og løber idag, mit opvarmningsløb bestod i en tur med Sofie som var 5 minuter løb, 4 minuters gang og så 3 minuters løb. Alt imens vi var ude løb Marie og fruen den første tur sammen. 5 min gang, 1 min løb, 5 min gang, 1 min løb og 3 min gang. Så er fruen endelig igang, hun har længe tænkt på at komme igang så er det jo godt at det endeligt er lykkes at få hende ud af døren. Planen er også at på et tidspunkt skal begge piger løbe med fruen for på et tidspunkt vil deres løbe mængde nok være en lille sjat mere end hvad jeg forventer mig af et opvarmningsløb.

søndag den 19. juni 2011

Del mål, opnået.

Idag skulle vi deltage i Himmelev løbet. Sofie og Marie skulle løbe børneløbet på 1 km. De skulle 2 gange omkring højen. De valgte begge et sindsygt tempo, som kun Sofie kunne holde i 2 omgange, Marie gik lidt på anden omgang. Da de var færdige fik de lidt præmier og dem der havde lyst kunne forsætte med at løbe runder, hvorved de ville få et klistermærke efter hver omgang. Det gad mine tøser dog ikke.

Nu var det 5 km løberne som blev sendt afsted og i denne kroppe var jeg. Jeg havde sat Iron Maiden på MP3 afspilleren og så skulle det ellers bare gå derudaf. Fem km rundt i det bakkede terræn i Himmelev grusgrav. Det små regnede lidt, men det gjorde intet.

Der var omkring de 25 der skulle løbe 5 km og vi blev sat igang. Tempoet var en anelse hurtigere end mig, men ikke meget, dog lå jeg bagerst. Jeg ved da også at med mit tempo behøver jeg ikke at ligge i front. Ruten var godt bakket og da vi nåede omkring de 4 km stødte vi på den 24% stigning som man ikke kan undgå. Den blev nappet i et moderat til lavt tempo, for jeg skulle ikke stoppe op. Efter den var der kun 1 km til mål.

Jeg kom i mål på 30 min og 25 sekunder. Min GPS sagde dog at turen kun var på 4.95 km så Endomondo tracker den desværre ikke som en 5 km tur. Gennemsnitstiden er dog forbedret, så den nu hed 6.09 per km. Vil gerne under 6 min. men det er ikke det der har top priotet.

Det var så også idag at jeg skulle på vægten og se om jeg havde tabt de første 5 kg. Startede jo med at veje 110, så den skulle gerne være under 105 kg. Stillede mig op på vægten og den viste 105.7 kg, øv. Men, men, men , men jeg plejer jo at gøre det lige efter at jeg har været i bad, så af med bukser og bluse og vupti, så viste vægten 104.9 kg.

Første del mål er nået. Nyder det, videre til næste mål, med en god fornemmelse.

lørdag den 18. juni 2011

Hviledage

Helt mærkeligt at have 2 dage i træk hvor man ikke skal ud og løbe. Men nu er det jo også imorgen at jeg skal løbe mit første rigtige løb. Skal da også være ærlig og sige at jeg glemte alt om at løbe med Sofie igår og da hun skal løbe børneruten imorgen, så slipper både hende og hendes søster med en løbetur idag.

Det er også imorgen at spændingen omkring min vægt bliver udløst. jeg startede på 110 kg,, imorgen skal den gerne være 105. Min livrem er da blevet spændt en hel del ind i forhold til da jeg startede, men jeg har behov for nogle konkrete tal. Skal gerne i første omgang, og det er så den 31/7, ned under 100 kg.

Jeg er desværre en uge bagud og det kan jeg også se på mit vægtskema, så jeg bliver nød til at tabe 100 gram ekstra om ugen i resten af periode, hvor jeg også skal på 3 ugers sommerferie. Lyder ikke af meget, men det kan det være.

En ting jeg dog har lært er at det skal ikke forceres, så hvis jeg ikke når vægten, så må deadlines flyttes lidt og jeg må bage Napoleons hatte til hele kontoret.

torsdag den 16. juni 2011

Første halvdel af mit del mål, opfyldt.

Jeg har det godt, rigtigt godt. Jeg har nået det førse af mine del mål. Altså på løbe siden. På søndag den 12. juni havde jeg sat mig for at jeg skulle kunne løbe 5 km og have tabt 5 kilo. Idag løb jeg 5.48 km på 35 minuter. Så må vi se om jeg også når mit mål angående vægten.

Desværre er jeg en uge bagud, det var meningen jeg skulle have nået det nævnte mål i søndags den 5. juni, men blev nød til at revidere min målsætning. Desværre gør det en del sværere at nå mit mål angående vægten per den 31/7, som jo lyder på 10 kg.

Jeg har heldigvis en buffer angående løbe planen, der kan jeg vist afvige med 3-4 uger.

Og heldigvis for det, for selvom jeg løb 35 minuter i træk idag, kan jeg pt overhoved ikke forstillet mig at løbe over 1 time i træk. Jeg må indrømme at jeg var flad da jeg kom hjem. Men programmet gør jo at der bliver bygget mere og mere på. Dog står der i programmet i uge 16 at jeg skal kunne løbe 50 min eller 10 km. Min gennemsnitsfart er virka 6:27 per km, så jeg har brug for et par ekstra uger til at få de sidste 10-15 minuter på.

Nu er der 2 dages hvile inden jeg skal løbe Himmelev løbet.

onsdag den 15. juni 2011

Tilmeldt

Så er det officielt, jeg har tilmeldt mig Roskilde Gadeløb som er på 10 km den 16. august og Eremitage løbet den 9. oktober, som er på 13.2 km.

tirsdag den 14. juni 2011

Interval træning

Startede med et opvarmnings løb med Sofie, vi har i fællesskab aftalt en ny løbe plan for hende. Et program fra 0-5 km over 10 uger og så skal hver af løbsdagene løbes 2 gange. Undtagen hvis hun selv syntes det er for let. Desuden kan hun også vælge at gå en dag tilbage. Så i det hele taget mere på hendes premisser og et lettere program.

Jeg brugte hendes løbetur til opvarmning til min egen interval træning. Vi startede med lidt let opvarmning, lidt bevægelse i kroppen, efterfulgt af 1 mins let løb og til sidst 1 minuts rask gang og så gik vi igang. Hun skulle løbe 5 min, gå 4 min og løbe 3 min som afslutning. Men vi gik og hyggede os så det endte med at vi gik i 5 min istedet for. Men det er jo egentlig også det der er meninge med hendes ture.

Efterfølgende skulle jeg løbe interval og jeg bliver sgu aldrig venner med den løbe form. Tre minuters løb og 1 minuts gang og det skulle jeg så igennem 3 gange. Allerede ved 2. tur var jeg smadret, jeg halsede efter vejret, men prøvede trods alt at holde tempoet. Jeg ville prøve at se om jeg kunne løbe 2 km på den afmålte tid. Det kunne jeg så ikke, det blev til 1.98 km.

Jeg gruer allerede for 10 minuters tempo som jeg ved der snart kommer.

På søndag den 19. juni er første del mål som hedder 5/5. Tabt 5 kg og løbe 5 km. Det er den dag jeg skal løbe Himmelev løbets 5 km ruter. Børne skal løbe børneruten på 1 km med indlagte poster.

søndag den 12. juni 2011

Løb for livet - Folkeparken

Så blev det 2. søndag i månede og det betyder at Løb for livet arrangerede deres søndags løb i folkeparken. Min ældste datter var med, den yngste ligger syg derhjemme med feber.

Datteren skulle bare løbe en enkelt omgang som svare til cirka 1.6 km og jeg vil så nappe 3 i det hele. Den første med hende. Dog med den undtagelse at hvis hun blev nød til at stoppe op så løb jeg videre. Hun var dog ikke sikker på om hun ville nøjes med 1 omgang. Men hun kunne jo bestemme sig på vejen.

Vejret var pragtfuldt og en 130 mennesker var mødt frem. Det er en broget samling af børn, unge, gamle, kvinder og mænd. Nogle fra TIK som vist er Tåstrups idræts klub. En del med de genkendelig løb for livet t-shirt var også mødt frem.

Datteren klarede turen uden de store problemer. Jeg havde mine tvivl om hun kunne holde til det høje tempo som hun til tider løb i, men hun havde krafter til en spurt til sidst, så det var fint. Hendes tid var vist på 10 min og 40 sekunder.

Jeg kunne så sætter farten lidt op og jeg mener lidt. Min gennemsnitsfart på den 3 km var kun 20 sekunder hurtigere end den første hvor jeg løb med datteren.

På den sidste rundte fik jeg god støttet. Datteren løb på kryds og tværs af parken for at mødes med mig forskellige steder. Ialt 4 steder blev det til. Det var hyggeligt og en god støtte for jeg var ved at være godt mør. Min tid blev lige omkring de 32 min for 4.8 km.

Da de fleste løbere var kommet i mål trak de lod om forskellige præmiere som deres sponsorer havde givet. Der er både Toffie, t-shirt, gavekort til legekæden og til Holte Vinlager, samt mange andre gode ting.

Tredje gang vi var dernede, 3. gang vi vandt noget. Denne gang fik vi et gavebevis til flyt postkassen.dk til montering af en postkasse efter de nye regler. Det var den eneste ting vi ikke kunne bruge til noget, da vores postkasse er flyttet for lang tid siden. Den kan være svigerforældrene kan bruge den.

fredag den 10. juni 2011

Musik skal der til

Jeg tracker mit løb på Endomondo med min datters smartphone og lytter til musik på min kone's Ipod, men det er slut nu. I hvert i fald den del med musikken. Jeg har købt, betalt og modtaget mine nye multimedieafspiller fra Samsung. Det vil sige den er købt hos Pixmania.com, og den ser således ud http://www.samsung.com/hk_en/consumer/mobile/mp3-players/mp3-players/YP-Q3CW/XSH/index.idx?pagetype=prd_detail&tab=feature. Den er lækker, men nu er jeg også lidt af en Samsung freak.

Så istedet for fruens Vaya Con Dios, TV2, Madonna og DAD, så proppede jeg hurtigt noget Metallica, AD/DC, Pink Floyd, Def leppard, Guns'n'Roses, magtens korridorer og DAD på. Ja DAD går igen, de er sgu gode. Skal lige have købt mig noget Red Hot Chili Peppers, det mangler jeg. Så er den vist ved at være der.

Så idag blev AC/DC sat på og til tonerne af Thunderstruck startede jeg min løbe tur. Idag skulle grusgraven forceres og besejres. Tempoet blev sat ned og så gik det ud over stepperne.Det gik rigtig fint, vejret er dejligt. Jeg mødte ikke så mange derude, 2 hundeluftere og 2 der fiskede. Den ene var en tøs, det ser man sgu ikke så tit.

Da jeg nærmede mig den første af de lange stigninger, gentog jeg en mantra som skulle få mig op af begge de 2 stejle bakker. Det er min hastighed, det er min bakker. Jeg læste på en blog at man skulle angribe bakkerne istedet for at frygte dem, så det prøvede jeg. http://borsen.dk/nyheder/motion/maraton/loebedagboeger/kenneth_demskov.html

Ved ikke om det var det der virkede men jeg klarede hele turen og efter 26 min og 4 km, var jeg hjemme igen, denne gang uden pause. Gennemsnits tiden, ja den kan jeg jo altid arbejde på.

torsdag den 9. juni 2011

Løbeturen med den ældste datter

Min ældste datter på 11 år er den, udover mig, i husstanden som gå mest op i at løbe. Det er aldrig et problem at få hende med ud at løbe og hun løber gerne efter et allerede opsat program. Hun sætter sig realistiske mål om hvad hun gerne vil opnå med hendes løb.

Desværre kan en enkel tanke ikke slippe hende. At jeg vil bliver skuffet hvis hun ikke kan følge løbe programmet. Jeg har en gang før forklaret hende at det skal være sjovt og hyggeligt at løbe, men igen i dag havde hun åbenbart glemt det.

Vi skulle løbe 7 min, gå 2 og så løbe 7 mere. Hun har haft lidt pause pga hendes fod som har været forstuvet så hendes kondition var blevet en anelse forringet igen.

Da vi manglede cirka 2 minuter lagde jeg mærke til at hun så lidt forpint ud og jeg stoppede op, hvorefter hun begyndte at græde fordi hendes sidestik gjorde så ondt. Så måtte jeg endnu engang forklare hende at det her løberi skulle være sjovt og at det ikke betød noget at vi startede forfra med nogle af de første uger.

Jeg forventer ikke at hun skal kunne løbe en Marathon, eller 10 km. Ikke engang 5 km forventer jeg at hun skal kunne løbe når sommeren er forbi. Jeg fortalte hende at vi bare skulle have det sjovt.

Jeg håber hun forstod det denne gang ellers må jeg bare tage snakken med hende endu engang.

Desuden blev vi enige om at lave lidt om på den måde hendes program skulle løbes på. Programmet er jo lavet til en voksen, så vi tag hver enkelt af programmets dage og løber dem 2 gange før vi går videre. Det skal nok blive en del bedre. Et andet alternativ er at man finde en professionel der kan lave et rigtigt program for hende, men med vores lille ambitions niveau tror jeg ikke at det bliver nødvendigt.

Og det var så....

turen på de 25 minuter.

Havde egentlig ikke meget lyst til at løbe igår. Nogle en god blanding af træthed og nederlag fra i foregårs som stadig sad lidt i kroppen. Dog tog jeg mig sammen da børnene var lagt i seng og luntede afsted.

Jeg løb en anden rute hvor der ikke er så mange små stigninger og ingen voldsomme stigninger, samtidigt satter jeg tempoet ned, gennemsnitstid på cirka 6:24 m/km. Normalt ligger jeg på cirka 6 m/km.

Jeg har altid haft det sådan at det er vigtigere for mig at løbe hele turen uden pause end at løbe de hurtigt.

Jeg har fået venner på Endomondo. Ikke lige en af de ting jeg har spekuleret så meget i, men nu er en af venner aktive derinde også og så kunne man lige så godt få ham som ven. Det medfødte så at endnu en person anmodet om mit "venskab". Er ikke sikker på at jeg kender ham, men et par nye løber venner er nok ikke helt skidt. Den nye "ven" inviterede mig til en privat udfordring om at løbe flest km over en eller anden periode som jeg ikke lige kan huske her. Allerede lidt lir. Der er vi kun 16 med og jeg ligger nr. 13. Puha i det mindste ikke sidst.

Jeg har rykket mit del mål (5/5) til en uge senere, så passer det med Himmelev løbet. Jeg har stadig ikke været på vægten siden fruen blev lidt sur over at jeg gik så meget op i det, se om jeg kan vente til den 20. juni.

mandag den 6. juni 2011

Aaaargh

Så gik den ikke mere, er startet med uge 12 i mit løbe program, 25 minuters løb i træk. I dag skulle turen ske i vores nærliggende grusgrav, som er lavet til offentlig skov. Det er massere af gode stier. Det jeg ikke lige havde taget højde for var alle de dejlige stigninger der også er derude og efter 3 km og den anden hårde stigning gik jeg simpelthen død. Jeg måtte stoppe og få pusten i 1½ minuts tid.

Desværre betyder det jo at jeg må nappe samme tur en gang til, det irritere mig grænseløst. Tror jeg tag ned i folkeparken på onsdag, der er terrænet mere fladt og turen er jo hyggelig.

På den positive side har min ældste ytret ønske om at komme igang igen. Jeg har fundet et fra 0-5 km på 10 ugers program hvor vi starter midt i det hele med 5 min gang, 7 min løb, 2 min gang 5 min løb og 3 min gang. Hun har sat sig det mål at kunne gennemføre 2 omgange uden at gå i Løb for livets søndags løb. http://www.loebforlivet.dk/index.html. det tror jeg godt hun kan.

samtidig vil begge mine tøser gerne deltage i FunRun når Roskilde Gadeløb løber af staben. Det er en lille tur på 1.5 km.

Prøver stadig at få fruen til at løbe med den mindste.

lørdag den 4. juni 2011

Tempo og så tempo igen

Nået så langt i programmet at der er kommet tempo løb ind over og idag må siges at være en af de lidt hårdere. Fem minuters tempoløb af 2 omgange. Kun 2 minuters pause imellem.

Man skal nok vælge at være mindre negativ om ture der virker hårde på papiret for selvom det var sindsygt hårdt, så klarede jeg det også anden tur.

Nogle gange virker det ikke rigtigt som om man kommer nogle vejene, men når man trods alt klare hver eneste tur som programmet foreskriver så må det jo gå som det skal.

Fruen har været efter mig. Jeg vejer mig åbenbart for tit og går for meget op i det. men jeg syntes ikke at jeg bevæge mig i den rigtige retning. Men hun var åbenbart træt af at hører om mine udsving så derfor har vi nu målt mig om maven (111 cm), om brystet (111 cm), lårene (64 cm) og overarmene (34 cm) hvis jeg husker rigtigt.

Men hun har jo ret, det er jo rigtig mange ting der spiller ind i ens vægt, væske som en af de vigtigste. Hun siger at varmen også spiller ind, men ved så ikke om hun har ret i det, men kan jo ikke bevise andet.

Status på vægten er at jeg vejer stadig 107.5 kg og har ikke bevæget mig en skid.

fredag den 3. juni 2011

Løbskalender

Så er det bestemt hvilken løb jeg vil melde mig til, listen ser pt således ud:

Himmelev løbet, 5 km løb den 19. juni http://www.egegaarden.net/himmelevlobet/
Roskilde gadeløb, 10 km løb den 16. august http://ikhellas.dk/?page_id=38
DHL stafetten, 5 km starten af september (mulighed for 2 ture hvis der er en der melder fra) http://www.elob.dk/index.php?id=2
Eremitage løbet, 13.2 km, den 9 oktober http://www.elob.dk/index.php?id=2

Det må vist være rigeligt for nu. Jeg skal have noget der kan motivere mig.

torsdag den 2. juni 2011

Tidligt oppe

Vågnede en halv time før vækkeuret, det vil sige kl 6:30. Får travlt de næste 2 dage så jeg smuttede i løbe skoene og tog ud og løb en tur.

Det havde jeg ikke prøvet før, da jeg er B menneske ud over alle grænse. Tror heller ikke det sker igen.

onsdag den 1. juni 2011

Samtidigt med mit eget løbe/tabe mig projekt gik i luften, fik jeg min to tøser på 8 og 11 år i løbe humør. Det var faktisk ret simpelt, jeg tilmeldte os alle 3 til Børneløbet i zoologisk have i  københavn. En 2 km's løbe tur imellem havens dyr. Vi aftalte at starte på uge 2 i det løbe program som jeg selv fulgte og de gav  sig fuldt ud.

Til at starte med var det ikke noget problem at løbe den ene dag med pigerne og den næste dag mig selv. Deres tempo og afstand var i starten ikke så hårdt for mig, så det gav bare lidt ekstra til min form. Dog nåede vi på et tidspunkt et punkt i programmet hvor pigerne skulle løbe en del minutter i træk og jeg var også selv nået op på et pænt niveau. Den 6 dag i træk med løb var jeg godt nok træt i kroppen og gjorde op med mig selv at jeg nok måtte finde en anden løsning, når vi have løbet i Zoo.

Børneløbet var en fed oplevelse. Vi var allerede derinde lidt over 8 om morgenen da vi skulle løbe før der blev åbnet op for andre gæster. Vi var delt op i grupper alt efter alder, men vi valgte alle 3 at løbe i 8-9 års gruppen da vi havde aftalt at vi var fælles om det. Jeg var meget spændt, for selvom målet for pigerne var at løbe de 2 km i træk så havde de endnu ikke været oppe og løbe den distance. Men jeg blev gjort til skamme, de klarede det rigtigt flot og fik fortjent deres medalje efter løbet og vi brugte så en del timer i zoo før vi tog hjem.

For  tiden løber pigerne og jeg kun 1 gang om ugen sammen, da den mindste har en hævet lille tå og den største for et par månede siden forstuvet foden og den drille stadig lidt. Det er dog blevet til en tur i skoven, og en tur i parken til den lokale løbeklubs familie arrangement hvor pigerne løb 1.6 km. Senere skal de så ud og løbe et lille børneløb på en enkelt kilometer.

Mit eget løb går fint, jeg følger planen. Det er dog lidt hårdt da der er kommet tempo løb ind i programmet. Hjemmesiden som jeg har kigget på siger at ved tempo løb skal man kun kunne kommunikere i 1 stavelses ord.  Det er der så heller ikke nogle chance for at jeg kan andet.

Så er der kun 11 dage til at mine første del mål skal være nået. Løbe 5 km og have tabt 5 kilo, det burde jeg godt kunne nå, men det er jo så heller ikke det vigtigste. Mit hoved mål er 10/10 den 31/7.

Konen siger at det er en positiv midtvejskrise. Har dog sagt til hende at næste år, når de 20 kilo er  tabt og jeg løber med i københavns maraton, så finder jeg mig en ny kæreste på 20. Af en eller anden grund grinte hun bare af dette, og mente at jeg nok bare skulle gå efter en på 30.

Kan dog ikke lade være med at tænke på hvad man skal sætte som næste målsætning når 10/10 nås. 20/20?