søndag den 19. juni 2011

Del mål, opnået.

Idag skulle vi deltage i Himmelev løbet. Sofie og Marie skulle løbe børneløbet på 1 km. De skulle 2 gange omkring højen. De valgte begge et sindsygt tempo, som kun Sofie kunne holde i 2 omgange, Marie gik lidt på anden omgang. Da de var færdige fik de lidt præmier og dem der havde lyst kunne forsætte med at løbe runder, hvorved de ville få et klistermærke efter hver omgang. Det gad mine tøser dog ikke.

Nu var det 5 km løberne som blev sendt afsted og i denne kroppe var jeg. Jeg havde sat Iron Maiden på MP3 afspilleren og så skulle det ellers bare gå derudaf. Fem km rundt i det bakkede terræn i Himmelev grusgrav. Det små regnede lidt, men det gjorde intet.

Der var omkring de 25 der skulle løbe 5 km og vi blev sat igang. Tempoet var en anelse hurtigere end mig, men ikke meget, dog lå jeg bagerst. Jeg ved da også at med mit tempo behøver jeg ikke at ligge i front. Ruten var godt bakket og da vi nåede omkring de 4 km stødte vi på den 24% stigning som man ikke kan undgå. Den blev nappet i et moderat til lavt tempo, for jeg skulle ikke stoppe op. Efter den var der kun 1 km til mål.

Jeg kom i mål på 30 min og 25 sekunder. Min GPS sagde dog at turen kun var på 4.95 km så Endomondo tracker den desværre ikke som en 5 km tur. Gennemsnitstiden er dog forbedret, så den nu hed 6.09 per km. Vil gerne under 6 min. men det er ikke det der har top priotet.

Det var så også idag at jeg skulle på vægten og se om jeg havde tabt de første 5 kg. Startede jo med at veje 110, så den skulle gerne være under 105 kg. Stillede mig op på vægten og den viste 105.7 kg, øv. Men, men, men , men jeg plejer jo at gøre det lige efter at jeg har været i bad, så af med bukser og bluse og vupti, så viste vægten 104.9 kg.

Første del mål er nået. Nyder det, videre til næste mål, med en god fornemmelse.

Ingen kommentarer: